A quantitative investigation of left extraposition in Old Danish charters
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i68.156168Keywords:
ekstraposition til venstre, præpositionsforbindelser, topikalisering; diplomer, genoptagerled, kompositionsmarkørAbstract
This article presents a quantitative investigation of the phenomenon left extraposition (’left dislocation’) in Old Danish. The data of the investigation is based on medieval charters, the so-called diplomas, written in Old Danish in the second half of the fourteenth century and the first half of the fifteenth century. In particular, the focus in this investigation lies on the so-called corroboration, e.g. tel windingsbyrth tha ær mynd insigilæ hæynt for thættæ breef (’in witness then is my seal hung upon this charter’), where the prepositional phrase tel windingsbyrth (’in witness’) is resumed by the adverb tha (’then’). Through the entire examined period, prepositional phrases in left extraposition are found alongside prepositional phrases placed directly in the pre-field position. However, the investigation shows a remarkable development during the first half of the fifteenth century from a high occurrence of prepositional phrases in left extraposition to a somewhat lower occurrence around the middle of the fifteenth century, where prepositional phrases in the pre-field position become more frequent. A sample survey on Old Swedish charters from the same period gives another impression of this development and a sample survey of Old Danish charters issued around the year 1500 gives an impression of the development throughout the fifteenth century.
References
Andersen, J.E. 1987. Adverbier – sprogvidenskabens stedbørn. Årsberetning 1985– 1986, 45–54. København: Selskab for Nordisk Filologi.
Andersen, Aa. 2016. Den ældste bogstavskrift. E. Hjorth et al. (red.), Dansk sproghistorie, bind 1, 323–339. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Bak, S.M. 2025. Til tygh oc witnesbyrd. En undersøgelse af substantivvariation i folkesproglige diplomer fra middelalderens Danmark. Danske Studier 2025. 69–108.
Birner, B.J. & G. Ward. 2019. The interaction of topicalization and left-dislocation in English. Anglophonia [online] 28. DOI: https://doi.org10.4000/anglophonia.2801.
Bjerrum, A. 1969. Sproget i hyldningsbrevene fra 1387. Et bidrag til det danske skriftsprogs historie. Kopenhagener germanistische Studien 1. 256–274.
Boeckx, C. & K.K. Grohmann. 2004. Left dislocation in Germanic. W. Abraham (red.), Focus on Germanic Typology, 131–144. Berlin: Akademie Verlag.
Chomsky, N. 1977. On Wh-movement. P. Cullicover, T. Wasow & A. Akmajian (red.), Formal Syntax, 71–133. New York: Academic Press.
Cinque, G. 1977. The movement nature of left dislocation. Linguistic Inquiry 8. 397– 412.
Cinque, G. 1997. ‘Topic’ constructions in some European languages and ‘connectedness’. E. Anagnostopoulou, H.v. Riemsdijk & F. Zwarts (red.), Materials on Left Dislocation, 93–118. Amsterdam: John Benjamins.
Dyvik, H.J.J. 1980. Om definisjonen av ‘tema’ i tema/rema-analysen. Eigenproduksjon 8, 50–77. Bergen: Nordisk Institutt, Universitetet i Bergen.
Frederiksen, B.O. 2020. Juridisk sprog før 1700. E. Hjorth et al. (red.), Dansk sproghistorie, bind 4, 11–39. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Haegeman, L. 1991. Introduction to government and binding theory. Oxford: Blackwell.
Hansen, E. & L. Heltoft. 2011. Grammatik over det danske sprog, bind 3. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Harder, P. 2005. Dansk funktionel lingvistik. En introduktion. E. Engberg-Pedersen et al. (red.), Dansk funktionel lingvistik, 1–38. København: Københavns Universitet, CBS og RUC.
Harder, P. 2006. Dansk funktionel lingvistik. Nydanske Sprogstudier 34–35. 92–130. DOI: https://doi.org10.7146/nys.v34i34-35.13459.
Heltoft, L. 1995. Grammatikaliseringsprocesser i dansk syntakshistorie. B. Holmberg (red.), Sproghistorie i 90’erne, 125–168. København: Selskab for Nordisk Filologi.
Heltoft, L. 2014. Ældre og nyere dansk sætningsbygning i Kristian Mikkelsens optik. O. Togeby et al. (red.), Problemer og perspektiver i dansk syntaks - med Kristian Mikkelsen som anledning, 36-61. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Heltoft, L. & M.A. Nielsen. 2019. Fra gammeldansk til nutidsdansk. E. Hjorth et al. (red.), Dansk sproghistorie, bind 3, 129–225. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Hirschbühler, P. 1997. On the source of lefthand NPs in French. E. Anagnostopoulou, H.v. Riemsdijk & F. Zwarts (red.), Materials on left dislocation, 55–66. Amsterdam: John Benjamins.
Jensen, E.S. 2019. Peter og mig, vi gik i biografen. Paratagmer i ekstraposition i dansk. Ny forskning i grammatik 26, 71–88. DOI: https://doi.org10.7146/nfg.v0i26.115994.
Knudsen, A.L. 2018. Latin and the vernacular in medieval legal documents: The case of Denmark. J. Benham et al. (red.), Law and Language in the Middle Ages, 107–127. Leiden: Brill.
Lund, M. 2009. Sprogpolitiet: Babyjournalisten. Journalisten. 11. marts 2009. https://journalisten.dk/sprogpolitiet-babyjournalisten/ (tilgået 7. april 2025).
Petersen, J.H. 2023. En kvantitativ-distributionel syntaktisk analyse af ekstraposition til venstre. Ny forskning i grammatik 30, 201–218. DOI: https://doi.org10.7146/nfg.v1i30.137961.
Ross, J.R. 1967. Constraints on variables in syntax. Ph.d.-afhandling. Massachusetts Institute of Technology.
Seip, D.A. 1958. Diplomspråk. A. Karker (red.), Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, bind 3, spalte 91–97. København: Rosenkilde og Bagger.
Skautrup, P. 1947. Det danske sprogs historie, bind 2. København: Gyldendal.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
