En kvantitativ undersøgelse af ekstraposition til venstre i gammeldanske diplomer
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i68.156168Nøgleord:
ekstraposition til venstre, præpositionsforbindelser, topikalisering; diplomer, genoptagerled, kompositionsmarkørResumé
Denne artikel præsenterer en kvantitativ undersøgelse af fænomenet ekstraposition til venstre af præpositionsforbindelser i dansk, fx til den tid da er problemet løst, hvor det ekstraponerede led er genoptaget af et resumptivt element (her adverbialet da). Undersøgelsens data er baseret på middelalderbreve, så-kaldte diplomer, skrevet på gammeldansk i anden halvdel af 1300-tallet og første halvdel af 1400-tallet. Fokus i undersøgelsen er særligt på præpositionsforbindelser i middelalderbrevenes bestyrkelsesformel corroboratio, fx tel windingsbyrth tha ær mynd insigilæ hæynt for thættæ breef (’til vidnesbyrd da er mit segl hængt på dette brev’), hvor præpositionsforbindelsen tel windingsbyrth står i ekstraposition til venstre og genoptages af det resumptive adverbium tha, også skrevet ta. Igennem hele undersøgelsesperioden findes udover præpositionsforbindelserne i ekstraposition til venstre også ikke-ekstraponerede præpositionsforbindelser, dvs. præpositionsforbindelser direkte i sætningens fundamentfelt. Undersøgelsen viser imidlertid en tydelig udvikling i løbet af første halvdel af 1400-tallet fra en høj forekomst af præpositionsforbindelser i ekstraposition til venstre til en noget lavere forekomst henimod midten af 1400-tallet, hvor de ikke-ekstraponerede præpositionsforbindelser bliver mere frekvente. En stikprøveundersøgelse af diplomer skrevet på fornsvensk, dvs. svensk i middelalderen, fra samme periode giver et yderligere indtryk af denne udvikling, og en stikprøveundersøgelse af gammeldanske diplomer fra omkring år 1500 giver et indtryk af den videre udvikling igennem hele 1400-tallet.
Referencer
Andersen, J.E. 1987. Adverbier – sprogvidenskabens stedbørn. Årsberetning 1985– 1986, 45–54. København: Selskab for Nordisk Filologi.
Andersen, Aa. 2016. Den ældste bogstavskrift. E. Hjorth et al. (red.), Dansk sproghistorie, bind 1, 323–339. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Bak, S.M. 2025. Til tygh oc witnesbyrd. En undersøgelse af substantivvariation i folkesproglige diplomer fra middelalderens Danmark. Danske Studier 2025. 69–108.
Birner, B.J. & G. Ward. 2019. The interaction of topicalization and left-dislocation in English. Anglophonia [online] 28. DOI: https://doi.org10.4000/anglophonia.2801.
Bjerrum, A. 1969. Sproget i hyldningsbrevene fra 1387. Et bidrag til det danske skriftsprogs historie. Kopenhagener germanistische Studien 1. 256–274.
Boeckx, C. & K.K. Grohmann. 2004. Left dislocation in Germanic. W. Abraham (red.), Focus on Germanic Typology, 131–144. Berlin: Akademie Verlag.
Chomsky, N. 1977. On Wh-movement. P. Cullicover, T. Wasow & A. Akmajian (red.), Formal Syntax, 71–133. New York: Academic Press.
Cinque, G. 1977. The movement nature of left dislocation. Linguistic Inquiry 8. 397– 412.
Cinque, G. 1997. ‘Topic’ constructions in some European languages and ‘connectedness’. E. Anagnostopoulou, H.v. Riemsdijk & F. Zwarts (red.), Materials on Left Dislocation, 93–118. Amsterdam: John Benjamins.
Dyvik, H.J.J. 1980. Om definisjonen av ‘tema’ i tema/rema-analysen. Eigenproduksjon 8, 50–77. Bergen: Nordisk Institutt, Universitetet i Bergen.
Frederiksen, B.O. 2020. Juridisk sprog før 1700. E. Hjorth et al. (red.), Dansk sproghistorie, bind 4, 11–39. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Haegeman, L. 1991. Introduction to government and binding theory. Oxford: Blackwell.
Hansen, E. & L. Heltoft. 2011. Grammatik over det danske sprog, bind 3. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Harder, P. 2005. Dansk funktionel lingvistik. En introduktion. E. Engberg-Pedersen et al. (red.), Dansk funktionel lingvistik, 1–38. København: Københavns Universitet, CBS og RUC.
Harder, P. 2006. Dansk funktionel lingvistik. Nydanske Sprogstudier 34–35. 92–130. DOI: https://doi.org10.7146/nys.v34i34-35.13459.
Heltoft, L. 1995. Grammatikaliseringsprocesser i dansk syntakshistorie. B. Holmberg (red.), Sproghistorie i 90’erne, 125–168. København: Selskab for Nordisk Filologi.
Heltoft, L. 2014. Ældre og nyere dansk sætningsbygning i Kristian Mikkelsens optik. O. Togeby et al. (red.), Problemer og perspektiver i dansk syntaks - med Kristian Mikkelsen som anledning, 36-61. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Heltoft, L. & M.A. Nielsen. 2019. Fra gammeldansk til nutidsdansk. E. Hjorth et al. (red.), Dansk sproghistorie, bind 3, 129–225. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Hirschbühler, P. 1997. On the source of lefthand NPs in French. E. Anagnostopoulou, H.v. Riemsdijk & F. Zwarts (red.), Materials on left dislocation, 55–66. Amsterdam: John Benjamins.
Jensen, E.S. 2019. Peter og mig, vi gik i biografen. Paratagmer i ekstraposition i dansk. Ny forskning i grammatik 26, 71–88. DOI: https://doi.org10.7146/nfg.v0i26.115994.
Knudsen, A.L. 2018. Latin and the vernacular in medieval legal documents: The case of Denmark. J. Benham et al. (red.), Law and Language in the Middle Ages, 107–127. Leiden: Brill.
Lund, M. 2009. Sprogpolitiet: Babyjournalisten. Journalisten. 11. marts 2009. https://journalisten.dk/sprogpolitiet-babyjournalisten/ (tilgået 7. april 2025).
Petersen, J.H. 2023. En kvantitativ-distributionel syntaktisk analyse af ekstraposition til venstre. Ny forskning i grammatik 30, 201–218. DOI: https://doi.org10.7146/nfg.v1i30.137961.
Ross, J.R. 1967. Constraints on variables in syntax. Ph.d.-afhandling. Massachusetts Institute of Technology.
Seip, D.A. 1958. Diplomspråk. A. Karker (red.), Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, bind 3, spalte 91–97. København: Rosenkilde og Bagger.
Skautrup, P. 1947. Det danske sprogs historie, bind 2. København: Gyldendal.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
