https://www.nys.dk/ da-DK <p>Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.</p> <p>For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.</p> nys.red@dsn.dk (Redaktionsgruppen) adm@dsn.dk (Kirsten Lindø Dolberg-Møller ) Wed, 25 Jun 2025 09:11:08 +0200 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://www.nys.dk/article/view/157659 Redaktionen Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157659 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/157660 Redaktionen Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157660 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/157370 Redaktionen Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157370 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/155270 <p>Siden 2018 er dækningen af klimanyheder steget i de danske medier. Brugen af ord med <em>klima</em> som første led følger samme mønster. Vi foreslår at kalde disse klimakomposita. I denne artikel identificerer vi de mest anvendte klimakomposita og kategoriserer dem i kategorierne: <em>positive tiltag</em>, <em>diskursiv kamp mellem aktivisme og skepsis</em> samt <em>psykologisering af følelser og tanker om klimaet</em>. Sidstnævnte er særligt interessant, da nye komposita inden for denne kategori for nylig er opstået. Eksempler herpå er <em>klimasorg</em> og <em>klimaskam</em>. Vi viser, at brugen af <em>klimabekymring</em> er faldende, mens den mere alvorlige <em>klimaangst</em> tager over. Nærlæsninger af eksempler på disse klimakomposita viser, at <em>klimasorg</em> anvendes til at positionere sig selv i en tilstand af håbløshed på vegne af klimaet og i opposition til dem, der sætter deres lid til håb for at redde jorden. Vi viser også, at <em>klimaskam</em> bruges både af grupper, der oplever følelsen, og af dem, der insisterer på ikke at føle skam (modsat <em>klimasorg</em>, som udelukkende bruges af dem, der føler den). Analysen viser således, at nogle klimakomposita kan fortolkes lokalt, så de stemmer overens med ens egen oplevelse og forståelse af klimaforandringernes alvor.</p> Kirstine Boas, Tina Thode Hougaard Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/155270 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/151939 <p>Denne artikel undersøger sprogvidenskabeligt 1) om og hvordan TV-meteorologer foretager vurderinger i vejrudsigter, og 2) om bestemte vejrforhold vurderes positivt versus negativt. Undersøgelsen bygger på et korpus af 62 vejrudsigter fra maj 2024 sendt på DR og TV 2, nærmere bestemt én vejrudsigt fra hver dag i måneden på de to kanaler. Vurderinger forekommer hyppigt. Deres manifestationer kan beskrives på et spektrum: Nogle er eksplicitte og gør brug af attributive eller prædikative formuleringer, andre er mindre direkte og præsenterer vejrprognoser igennem vurderende kategorier, og endelig er nogle forskudte og implicitte idet TV-meteorologer omtaler vejrforhold neutralt, men kontrasterer denne omtale med en forudgående eller efterfølgende vurderende beskrivelse af et modsatrettet vejrmæssigt perspektiv. Tendensen er klar: Varmt, tørt, solrigt og vindstille vejr vurderes positivt, mens koldt, vådt og blæsende vejr vurderes negativt, og programmerne afstår helt fra at afsøge mulige forbindelser mellem vejr og klima. På denne baggrund diskuterer artiklen hvordan vejrudsigter risikerer at normalisere stigende temperaturer og reproducere psykologisk distance til global opvarmning.</p> Søren Beck Nielsen Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/151939 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/153315 <p>Det centrale tema i den debat om lydskriften af dansk der nyligt har fundet vej til <em>Nydanske Sprogstudier</em> og <em>Danske Studier</em>, kan indkredses til et spørgsmål om hvorvidt og i hvilket omfang valget af lydskriftsymboler kan og skal overholde principperne i <em>The Handbook of the International Phonetic Association</em>. Debatten suppleres her med en nærmere omtale af tre væsentlige forhold. (i) Dansk (b d ɡ) er inhærent ustemte, men lyder ikke som (p t k) i andre sprog. (ii) Den fraværende stemthed kan tydeliggøres med et diakritisk tegn, [◌̥ ] eller [◌̊ ], altså [b̥ d̥ ɡ̊ ], eftersom tegnet ikke kun bruges om inhærent stemte lukkelyde der <em>af</em>stemmes af de lydlige omgivelser, men også for lyde der er inhærent <em>u</em>stemte. (iii) Forskning internationalt dokumenterer at artikulationsstyrke (fortis og lenis) har artikulatoriske og akustiske korrelater som så vidt vides undtagelsesløst ledsager stemthedsforskelle i lukkelyde og hæmmelyde, men ikke vice-versa – eftersom fortis-lenis forskellen kan optræde uden ledsagende stemthedsforskel. Det betyder at [p t k] i IPA’s lydskriftalfabet <em>de facto</em> ikke bare identificerer ustemte, men også fortes lukkelyde. Sammen med konstateringen af den auditive forskel gør det /p t k/ hhv. [p t k] uegnede som fonemskrift hhv. lydskrift af lukkelydene i fx <em>bille</em>, <em>dille</em>, <em>gilde</em>.</p> Nina Grønnum Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/153315 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/156992 Peter Bakker Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/156992 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/157364 Kirstine Boas, Tina Thode Hougaard Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157364 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/157365 Søren Beck Nielsen Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157365 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/157366 Nina Grønnum Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157366 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200 https://www.nys.dk/article/view/157368 Redaktionen Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157368 Wed, 25 Jun 2025 00:00:00 +0200