https://www.nys.dk/issue/feed NyS, Nydanske Sprogstudier 2019-07-20T04:06:11+02:00 Ida Elisabeth Mørch moerch@dsn.dk Open Journal Systems https://www.nys.dk/article/view/111659 Indholdsfortegnelse og kolofon 2018-12-21T13:49:50+01:00 - Redaktionen moerch@dsn.dk 2018-12-21T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/110977 Forord 2019-07-20T04:05:50+02:00 - Redaktionen moerch@dsn.dk 2018-11-21T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/105158 Nyhedskløvningen 2019-07-20T04:05:56+02:00 Marie Herget Christensen mherget@hum.ku.dk <p>I netbaseret nyhedsformidling er der et konstant pres på journalisten for at skrive så kort og informationspakket som muligt og samtidig skrive så det nye fremhæves mest muligt. Samtidig skal hun præcist formidle og tydeliggøre hvilken information der er forudsat, hvilken information hun selv står inde for sandheden af, og hvilken information en given kilde står inde for. Denne artikel vil vise at der findes en type sætningskløvning der ikke er blevet beskrevet før, nyhedskløvningen der præcist giver journalisten de grammatiske værktøjer til at opfylde de krav til nyhedsformidling og som derfor er en meget anvendt konstruktion i den genre. Det er sætningskløvninger som fx<em> Det var formentlig en cigaret, der var årsag til en brand i kvindes lejlighed i Tilst ved Aarhus</em>. Som prototypiske kløvninger spaltes et sætningsindhold i to sætninger og dermed også to informationsstrukturelle enheder. Det giver journalisten mulighed for dels på en komprimeret måde at markere den nyeste information først og tydeligst - som udkløvet led (<em>en cigaret</em>) og dels at tage et epistemisk forbehold (<em>formentlig</em>) for netop denne information. Samtidig bliver den anden informationsenhed (<em>der var årsag…</em>) grammatisk kodet som præsupponeret og informationsstrukturelt altså som information man kan gå ud fra – som fakta.</p> 2018-11-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/111662 ’Det er helt i orden’: Kulturelle shibboletter i jobsamtaler med andetsprogsbrugere af dansk 2019-07-20T04:05:36+02:00 Marta Kirilova moerch@dsn.dk <p>I denne artikel analyserer jeg datauddrag fra to jobinterview hvor ansøgerne taler dansk som andetsprog. Data stammer fra et integrationsinitiativ i Danmark hvis formål var at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Jeg anvender en sprogideologisk ramme i analyserne (Silverstein 1985, Irvine og Gal 2000) som jeg operationaliserer igennem begreberne dørvogtning, medlemskabstilskrivninger og shibboletter. Jeg fokuserer særligt på shibboletter som et indeks for sprogligt og kulturelt tilhørsforhold og ser nærmere på shibboletter i forhold til to områder: konventionelle udtryk som shibboletter og emnemæssige fællesskaber som shibboletter. I analysen viser jeg at såvel brugen af konventionelle udtryk som etableringen af emnemæssige fællesskaber hjælper både ansøgere og ansættelsesudvalg med at forhandle et momentant fællesskab. Hvis ansøgeren kan placere sig i dette fællesskab, bliver vedkommende også vurderet som egnet til det ansøgte job. Jeg diskuterer endvidere relationen mellem sprogbrug og kulturel anerkendelse. Jeg foreslår at brugen af konventionelle udtryk er særligt interessant i flersproget kommunikation, og at sådanne udtryk muligvis vil kunne fungere som en succesfuld kommunikationsstrategi når andetsprogsbrugere på begynderniveau omgås med sprogbrugere på et mere avanceret sprogligt niveau.</p> 2018-12-21T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/104792 Sprogforståelse efter 20 år i Danmark: tolkning af anaforer i ledsætninger 2019-07-20T04:06:11+02:00 Donna Eleanor Prohic pwz424@alumni.ku.dk Elisabeth Engberg-Pedersen eep@hum.ku.dk <p>Serbokroatisk har i modsætning til dansk nulsubjekter ved topicsammenhæng, dvs. når subjektet i en sætning er koreferentielt med subjektet i en forudgående sætning. Et pronominelt subjekt tolkes derfor i reglen som signal om topicskift og som koreferentielt med et andet led end subjektet i en tidligere sætning. Ved hjælp af en <em>self-paced reading test</em> blev 10 serbokroatiske indvandrere som var kommet til Danmark efter at de var fyldt 15 år, og som havde boet mindst 23 år i Danmark, sammenlignet med 10 danskere med dansk som førstesprog. Forsøgsdeltagerne læste en helsætning med en final adverbiel ledsætning med et pronominelt subjekt som ud fra ledsætningens slutning skulle tolkes som koreferentielt med enten subjektet eller det oblikke led i oversætningen. Resultaterne viste det forventede mønster: Deltagerne med serbokroatisk baggrund læste det relevante område af sætningen signifikant langsommere når pronomenet skulle tolkes som koreferentielt med oversætningens subjekt, end når det skulle tolkes som koreferentielt med det oblikke led i oversætningen. Kontrolgruppen viste en tendens til det omvendte mønster. I konklusionen peges der på betydningen af bevidsthed om de typologiske forskelle mellem dansk og de sprog som tales af voksne flygtninge og indvandrere som skal lære dansk.&nbsp;</p> 2018-11-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/104884 Pragmatik i ordbogen: Hvordan kan fokusadverbiet <em>godt</em> beskrives i en dansk-tysk ordbog? 2019-07-20T04:06:03+02:00 Bjarne Ørsnes bo.msc@cbs.dk <p>Eksisterende mono- og bilingvale ordbøger giver ikke nogen tilfredsstillende beskrivelse af fokusadverbiet <em>godt</em> på trods af, at der findes grundige analyser af dette adverbium. Enten optræder adverbiet ikke med en selvstændig leksikalsk indgang, men kun i eksempler for de verber, det kan forekomme sammen med, eller også har det et selvstændigt opslag, men adverbiets kernebetydning bliver ikke helt klar. Og det er svært at beskrive <em>godt</em>: det har en pragmatisk betydning, det opfører sig mest af alt som en kollokation og det lader til at mangle ækvivalenter i målsprog som engelsk og tysk. Artiklen giver et forslag til en leksikalsk beskrivelse af <em>godt</em> i en bilingval ordbog (dansk-tysk) på baggrund af en semantisk og syntaktisk analyse, der udvider de eksisterende analyser af <em>godt,</em> og på baggrund af en undersøgelse af, hvordan <em>godt</em> oversættes i parallelle danske og tyske tekster.</p> 2018-11-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/110988 Nye medier – gamle analysemetoder Anmeldelse af Andreas Candefors Stæhr og Kristine Køhler Mortensen (red.): Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange. 2019-07-20T04:05:43+02:00 Tina Thode Hougaard moerch@dsn.dk 2018-11-21T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/111663 The breaking news cleft 2018-12-21T13:49:51+01:00 Marie Herget Christensen moerch@dsn.dk 2018-12-21T09:24:01+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/111664 ‘That’s quite all right’. Cultural shibboleths in job interviews with second language users of Danish 2018-12-21T13:49:54+01:00 Marta Kirilova moerch@dsn.dk 2018-12-21T09:25:42+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/111665 Comprehension of Danish after 20 years in Denmark: The interpretation of anaphors in subordinate clauses 2018-12-21T13:49:55+01:00 Donna Eleanor Prohic moerch@dsn.dk Elisabeth Engberg-Pedersen moerch@dsn.dk 2018-12-21T09:27:58+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://www.nys.dk/article/view/111666 Pragmatics in the dictionary: How can the focus adverb <em>godt</em> be described in a Danish-German dictionary? 2018-12-21T13:49:57+01:00 Bjarne Ørsnes moerch@dsn.dk 2018-12-21T09:29:41+01:00 ##submission.copyrightStatement##