https://www.nys.dk/issue/feed NyS, Nydanske Sprogstudier 2025-06-25T09:11:08+02:00 Redaktionsgruppen nys.red@dsn.dk Open Journal Systems https://www.nys.dk/article/view/157659 Kolofon 2025-06-16T08:59:02+02:00 Redaktionen adm@dsn.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157660 Indholdsfortegnelse 2025-06-16T09:00:31+02:00 Redaktionen adm@dsn.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157370 Forord 2025-05-26T10:16:47+02:00 Redaktionen adm@dsn.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/155270 Klimasorg eller klimaskam? Psykologiserende klimakomposita som led i en social positionering 2025-03-04T11:37:16+01:00 Kirstine Boas boas@cc.au.dk Tina Thode Hougaard nortth@cc.au.dk <p>Siden 2018 er dækningen af klimanyheder steget i de danske medier. Brugen af ord med <em>klima</em> som første led følger samme mønster. Vi foreslår at kalde disse klimakomposita. I denne artikel identificerer vi de mest anvendte klimakomposita og kategoriserer dem i kategorierne: <em>positive tiltag</em>, <em>diskursiv kamp mellem aktivisme og skepsis</em> samt <em>psykologisering af følelser og tanker om klimaet</em>. Sidstnævnte er særligt interessant, da nye komposita inden for denne kategori for nylig er opstået. Eksempler herpå er <em>klimasorg</em> og <em>klimaskam</em>. Vi viser, at brugen af <em>klimabekymring</em> er faldende, mens den mere alvorlige <em>klimaangst</em> tager over. Nærlæsninger af eksempler på disse klimakomposita viser, at <em>klimasorg</em> anvendes til at positionere sig selv i en tilstand af håbløshed på vegne af klimaet og i opposition til dem, der sætter deres lid til håb for at redde jorden. Vi viser også, at <em>klimaskam</em> bruges både af grupper, der oplever følelsen, og af dem, der insisterer på ikke at føle skam (modsat <em>klimasorg</em>, som udelukkende bruges af dem, der føler den). Analysen viser således, at nogle klimakomposita kan fortolkes lokalt, så de stemmer overens med ens egen oplevelse og forståelse af klimaforandringernes alvor.</p> 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/151939 ”Der vil være gode solchancer”: Positive vurderinger af tørt og varmt vejr midt i en klimakrise 2025-03-10T12:27:44+01:00 Søren Beck Nielsen sbnielsen@hum.ku.dk <p>Denne artikel undersøger sprogvidenskabeligt 1) om og hvordan TV-meteorologer foretager vurderinger i vejrudsigter, og 2) om bestemte vejrforhold vurderes positivt versus negativt. Undersøgelsen bygger på et korpus af 62 vejrudsigter fra maj 2024 sendt på DR og TV 2, nærmere bestemt én vejrudsigt fra hver dag i måneden på de to kanaler. Vurderinger forekommer hyppigt. Deres manifestationer kan beskrives på et spektrum: Nogle er eksplicitte og gør brug af attributive eller prædikative formuleringer, andre er mindre direkte og præsenterer vejrprognoser igennem vurderende kategorier, og endelig er nogle forskudte og implicitte idet TV-meteorologer omtaler vejrforhold neutralt, men kontrasterer denne omtale med en forudgående eller efterfølgende vurderende beskrivelse af et modsatrettet vejrmæssigt perspektiv. Tendensen er klar: Varmt, tørt, solrigt og vindstille vejr vurderes positivt, mens koldt, vådt og blæsende vejr vurderes negativt, og programmerne afstår helt fra at afsøge mulige forbindelser mellem vejr og klima. På denne baggrund diskuterer artiklen hvordan vejrudsigter risikerer at normalisere stigende temperaturer og reproducere psykologisk distance til global opvarmning.</p> 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/153315 Danske lukkelyde: Perception, stemthed, fortis-lenis og lydskrift 2025-02-20T14:42:28+01:00 Nina Grønnum ninag@hum.ku.dk <p>Det centrale tema i den debat om lydskriften af dansk der nyligt har fundet vej til <em>Nydanske Sprogstudier</em> og <em>Danske Studier</em>, kan indkredses til et spørgsmål om hvorvidt og i hvilket omfang valget af lydskriftsymboler kan og skal overholde principperne i <em>The Handbook of the International Phonetic Association</em>. Debatten suppleres her med en nærmere omtale af tre væsentlige forhold. (i) Dansk (b d ɡ) er inhærent ustemte, men lyder ikke som (p t k) i andre sprog. (ii) Den fraværende stemthed kan tydeliggøres med et diakritisk tegn, [◌̥ ] eller [◌̊ ], altså [b̥ d̥ ɡ̊ ], eftersom tegnet ikke kun bruges om inhærent stemte lukkelyde der <em>af</em>stemmes af de lydlige omgivelser, men også for lyde der er inhærent <em>u</em>stemte. (iii) Forskning internationalt dokumenterer at artikulationsstyrke (fortis og lenis) har artikulatoriske og akustiske korrelater som så vidt vides undtagelsesløst ledsager stemthedsforskelle i lukkelyde og hæmmelyde, men ikke vice-versa – eftersom fortis-lenis forskellen kan optræde uden ledsagende stemthedsforskel. Det betyder at [p t k] i IPA’s lydskriftalfabet <em>de facto</em> ikke bare identificerer ustemte, men også fortes lukkelyde. Sammen med konstateringen af den auditive forskel gør det /p t k/ hhv. [p t k] uegnede som fonemskrift hhv. lydskrift af lukkelydene i fx <em>bille</em>, <em>dille</em>, <em>gilde</em>.</p> 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/156992 Anmeldelse af Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen & Jacob Thøgersen: Engelsk i Danmark: What’s the story? 2025-05-06T11:49:28+02:00 Peter Bakker linpb@cc.au.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157364 Climate sorrow or climate shame? Climate compounds as part of a social positioning in Danish media 2025-05-26T09:59:29+02:00 Kirstine Boas adm@dsn.dk Tina Thode Hougaard adm@dsn.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157365 ”Chances of sunshine will be good”: Positive evaluations of dry and warm weather in the midst of a climate crisis 2025-05-26T10:01:34+02:00 Søren Beck Nielsen adm@dsn.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157366 Danish stop consonants: perception, voicing, fortis-lenis and transcription 2025-05-26T10:03:24+02:00 Nina Grønnum adm@dsn.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/157368 NyS 69 – Temanummer 2025-05-26T10:06:02+02:00 Redaktionen adm@dsn.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.