https://www.nys.dk/issue/feed NyS, Nydanske Sprogstudier 2021-08-04T15:45:19+02:00 Ida Elisabeth Mørch moerch@dsn.dk Open Journal Systems https://www.nys.dk/article/view/128002 Aboutness in Danish – unmarked and marked 2021-07-08T13:39:28+02:00 Simon Borchmann moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/128003 Foreground information or absence of case marking. An analysis of the case systems in the Old Scanian text <em> Consolatio Animaee</em> 2021-07-08T13:42:09+02:00 Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/128004 Information structure in interaction: conditional clauses in DR's <em> Debatten </em> 2021-07-08T13:44:43+02:00 Laura Bang Lindegaard moerch@dsn.dk Line Sandst moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/128005 Digital language practices and generational differences 2021-07-08T13:47:23+02:00 Marianne Haugaard Hansen moerch@dsn.dk Andreas Candefors Stæhr moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/128006 What do they correct? Newly enrolled students’ corrections in university papers 2021-07-08T13:49:23+02:00 Alexandra Holsting moerch@dsn.dk Marianne Rathje moerch@dsn.dk Jesper Tinggaard Svendsen moerch@dsn.dk Anna Vibeke Lindø moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/128007 Indkaldelse af artikler til NyS 61 – Sprog og identitet 2021-07-08T13:53:06+02:00 - Redaktionen moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/128009 Kolofon 2021-07-08T13:56:06+02:00 - Redaktionen moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/128010 Indholdsfortegnelse 2021-07-08T13:57:44+02:00 - Redaktionen moerch@dsn.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/127094 Forord 2021-05-21T15:01:31+02:00 - Redaktionen janhp@hum.ku.dk 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/124803 Omhed i dansk – umarkeret og markeret 2021-03-02T15:42:28+01:00 Simon Borchmann sub@ruc.dk <p>Denne artikel behandler en metodisk problemstilling i analysen af hvilke udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om med en ytring. Der findes allerede en række analyser af sådanne udtryksformer i grammatiske beskrivelser af dansk. Motivationen for artiklen er at man i disse analyser har taget udgangspunkt i umarkerede udtryksformer. Umarkerede udtryksformer er tegn der semantisk set er ikke-specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i. Det betyder i denne sammenhæng at disse tegn er ikke-specifikke med hensyn til at indikere hvad der deles information om. Dette udgangspunkt er ikke et indlysende metodisk valg. Alternativet er at tage udgangspunkt i markerede udtryksformer, dvs. tegn der semantisk set er specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i, herunder med hensyn til at indikere hvad der deles information om. I artiklen undersøges to analyser: en der tager udgangspunkt i de umarkerede former, og en der tager udgangspunkt i de markerede former. På grundlag af undersøgelsen kommer artiklen med den metodiske anbefaling at man i analysen af de udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om, tager udgangspunkt i de markerede former. EMNEORD: omhed, informationsstruktur, markerethed, emne, fokus</p> 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/126126 Forgrundsinformationsnominativ eller kasusløshed. En analyse af kasussystemer i den gammelskånske tekst Sjælens Trøst 2021-05-03T10:41:43+02:00 Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen moerch@dsn.dk <p>I denne artikel præsenterer jeg en gennemgang af alle forekomster af teoretisk mulige nominativformer og/eller tilsyneladende kasusløse former i nominalsystemet i den gammelskånske tekst <em>Sjælens Trøst</em> (ca. 1425) med henblik på at afdække såvel deres grammatiske funktion inden for det samtidige kasussystems rammer som deres mulige betydning for den nutidige kasusløshed i det danske nominalsystem. Mere præcist undersøger jeg, om alle disse former kan analyseres som forgrundsinformation i overensstemmelse med Eva Skafte Jensens teori om, at forgrundsinformation kan markeres med nominativ i gammeldansk, eller om alle eller nogle af dem alternativt som tidligere påstået af mig selv må analyseres som eksempler på sidste stadie af kasusudviklingen i dansk, hvor hverken substantiver eller typiske nominalsyntagmeadled markeres for kasus som følge af redundansreduktion i nominalsyntagmets kongruensudtryk. I undersøgelsen fastslår jeg, at hovedparten af forekomsterne stemmer overens med Jensens teori, men tilbage står en række decideret endelsesløse former, der – selvom de formelt stammer fra analogi med andre endelsesløse nominativformer – ikke kan siges at være markeret for kasus, og disse anvendes ikke kun i forgrundsinformationskontekster og som subjekt eller subjektsprædikativ, hvor nominativ ville være at forvente, men også i baggrundsinformationskontekster samt til markering af andre sætningsled. Disse former udgør en væsentlig kilde til det nudanske nominalsystems kasusløshed.</p> <p>EMNEORD: gammeldansk, skånsk, kasusreduktion, informationsstruktur, nominativ</p> 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/123646 Værdiladede betingelsessætninger i argumenterende tv-debat 2021-02-22T13:46:13+01:00 Laura Bang Lindegaard laura@hum.aau.dk Line Sandst sandst@hum.aau.dk <p>I denne artikel undersøger vi betingelsessætninger i argumenterende interaktion. Betingelsessætninger indledes oftest med hvis og kan defineres som sætninger hvor der angives en tilstrækkelig betingelse for et givent forhold. Data består af transskriptioner af fire forskellige episoder af DR’s Debatten, og undersøgelsen fokuserer dermed på polemisk, argumenterende debatinteraktion. Med afsæt i tidligere undersøgelser af betingelsessætninger i dansk undersøger vi både værtens og deltagernes brug af betingelsessætninger og positivt og negativt ladet betydning (valoritet) i disse sætninger. På denne vis undersøger vi hvordan samtaledeltagerne og værten bruger værdiladede betingelsessætninger som en retorisk ressource i den argumenterende kontekst. Undersøgelsen bidrager med viden om betingelsessætninger i genren ‘argumenterende tv-debat’ som er en kontekst hvor brugen af betingelsessætninger endnu ikke er undersøgt indgående i dansk. EMNEORD: betingelsessætninger, argumentation, valorisering, affekt, tv-debatinteraktion</p> 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/121811 Sproglige generationsforskelle på de sociale medier 2021-03-30T12:29:32+02:00 Marianne Haugaard Hansen mariannehhansen@hotmail.com Andreas Candefors Stæhr andst@hum.ku.dk <p>I takt med at de sociale medier i stigende grad bliver anvendt på tværs af aldersgrupper, opstår der nye kommunikationskulturer og normer for sprogbrug, som danner grobund for oplevelser af sproglige generationsforskelle. I denne artikel undersøger vi, hvordan unge (15-18 år) og deres forældre giver udtryk for sådanne sproglige generationsforskelle i private online kontekster. Vi fokuserer særligt på forskelle i forhold til brug af emojis og forkortelser samt orientering mod forskellige normer for tegnsætning, sproglig korrekthed og korrekturlæsning. Vi undersøger både, hvordan sådanne sproglige generationsforskelle artikuleres i interviews med de unge og deres forældre, og hvordan de kommer til udtryk i deres online interaktioner. Artiklen bidrager med ny viden om digitalt medieret sprogbrug i nutidige familier og giver en indsigt i, hvordan unge og voksne på trods af deres forskellige forventninger til online interaktion kan tilpasse sig hinandens sprogbrug, når de skriver sammen online. EMNEORD: normativitet, registergørelse, akkommodation, sproglig etnografi</p> 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/126121 Hvad retter de? Nyindskrevne studerendes revision af universitetsopgaver 2021-05-03T10:33:38+02:00 Alexandra Holsting moerch@dsn.dk Marianne Rathje moerch@dsn.dk Jesper Tinggaard Svendsen moerch@dsn.dk Anna Vibeke Lindø moerch@dsn.dk <p>I forlængelse af tidligere undersøgelser af nyindskrevne studerendes tekster, der viser, at de studerende laver forholdsvis mange fejl på det formelle niveau (dvs. tegnsætning, ortografi og grammatik), beskriver nærværende artikel et eksperiment, der har til formål at undersøge, hvad nyindskrevne studerende retter – og ikke retter – når de bliver instrueret i at læse korrektur på deres tekster. Vores konklusion er, at de studerende på et overordnet niveau kun får udryddet en mindre del af deres fejl, dels fordi kun en del af disse adresseres i korrekturprocessen, dels fordi korrekte former i nogle tilfælde rettes til ukorrekte, og dels fordi de studerende i nogle tilfælde tilføjer ny tekst, der indeholder nye fejl. Ift. hvilke sproglige niveauer der rettes med succes og det modsatte, viser undersøgelsen, at det især er fejl på tegnsætnings- og ortografiniveau, der er problematiske: Her rettes der forholdsmæssigt sjældent, og hvis der gør, er det ofte med nye fejl til følge. Modsat forekommer leksikalske og syntaktiske fejl forholdsvis sjældent, mens disse rettes relativt ofte. Resultaterne peger dermed på, at nogle fejltyper relativt nemt identificeres og korrigeres gennem korrekturlæsning, mens andre udgør større problemer og må adresseres mere målrettet i undervisningen. EMNEORD: sproglige fejl, ortografi, tegnsætning, korrekturlæsning</p> 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/126129 Anmeldelse af Dansk Sproghistorie Bind 4. Dansk i brug 2021-05-03T10:45:10+02:00 Ole Togeby moerch@dsn.dk <p>.</p> 2021-08-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.