NyS, Nydanske Sprogstudier

Kolofon

2024-12-04T09:19:08+01:00

Indholdsfortegnelse

2024-12-04T09:21:29+01:00

Forord

2024-10-28T12:15:56+01:00

Magt og anerkendelse i dialogdispositivet

2024-05-01T12:44:08+02:00

Artiklen tager afsæt i den dialogiske vending, hvor den ligeværdige dialog er et udbredt ideal som praksisform. Idealet omfatter inddragelse og anerkendelse af borgere, brugere, patienter, studerende, medarbejdere i nærdemokrati, beslutningsprocesser, i organisationer og på arbejdspladser. I artiklen næranalyserer vi en coachingsamtale mellem en leder og en medarbejder i en social institution med henblik på forståelse af udfoldelsen af det dialogiske ideal. Artiklen har et metodeudviklende perspektiv, idet vi sammenknytter etnometodologi og konversationsanalyse (EMCA) med Michel Foucaults magtanalytik, dispositivbegreb og teknologiforståelse. Med denne kombination af traditionelt adskilte fagtraditioner identificerer vi næranalytisk, hvordan magten konkret udfolder sig, og med hvilke sociale teknologier den sætter sit præg på de involverede parters handlerum. Dette afsæt giver et konkret indblik i anerkendelsens magtpotentiale og reguleringsteknologier. Vi har i analysen desuden et fokus på medarbejdermagten som et hidtil overset fænomen i forskningslitteraturen, hvorimod lederens rolle tidligere er belyst fra forskellige magtforståelser. Vi viser, hvordan medarbejderens potentielle magtmuligheder øges og konkret anvendes, når lederen anvender en anerkendende coachende ledelsestilgang. Samlet set præsenterer artiklen et analytisk, metodisk design med en eksemplarisk analyse af magtaspekter i tilknytning til den dialogiske vendings fremkomst og bidrager således til den hidtidige forskningslitteratur inden for feltet etnografisk-interaktionistiske studier.

Tidlig indsats mod ordblindhed – en effektundersøgelse med elever i 1. klasse

2024-08-29T17:09:23+02:00

Artiklen beskriver indhold og afprøvning af et nyudviklet, forskningsbaseret undervisningsprogram rettet mod elever i 1. klasse med forøget risiko for ordblindhed. Undervisningsprogrammet bestod af 76 lektioner og fokuserede på at udvikle børnenes opmærksomhed på sproglyde, kendskab til bogstavlyd- forbindelser og færdigheder i at danne lydlig syntese, så børnene kunne knække læsekoden og lære at læse korte ord og efterhånden små tekster. 111 elever med bekymrende testresultater, der indikerede markant forøget risiko for ordblindhed, deltog hen over 1. klasse som forsøgsgruppe i afprøvningen af dette undervisningsprogram. 96 andre elever med bekymrende testresultater indgik i undersøgelsen som kontrolgruppe og modtog den undervisning, som de normalt ville få i 1. klasse på deres skoler (herunder disse skolers eventuelle særlige indsatser). Eleverne fra begge grupper blev testet i slutningen af hhv. børnehaveklassen og 1. klasse. Umiddelbart efter afslutningen kunne der påvises mellemstærke til stærke effekter af deltagelse i det nye undervisningsprogram på elevernes kendskab til bogstavernes lyde og færdigheder i at læse ord og nonord. Deltagelse i dette undervisningsprogram var forbundet med mere end en halvering af andelen af elever, der ikke var kommet i gang med at læse i slutningen af 1. klasse samt en signifikant reduktion af risikoen for ordblindhed.

Sin og deres med flertalsantecedenter i KorpusDK

2024-06-17T17:43:07+02:00

Det danske possessive refleksiv sin (herunder sit og sine) har i mindst 800 år primært optrådt med entalsantecedenter og ikke flertalsantecedenter. Det hedder i moderne standarddansk at Hun kørte hjem i sin bil, men Karen og Per kørte hjem i sin deres bil. Langt overvejende bruges deres frem for sin når subjektsantecedenten er flertal. Det er dog ikke usædvanligt at høre eller læse sin brugt med flertalsantecedent i moderne dansk, også i mere formelle kontekster. I denne artikel undersøger jeg forekomsten af sin med flertalsantecedenter i KorpusDK. Jeg bygger min undersøgelse på en manuel gennemlæsning af ca. 55.000 sætninger fra korpusset og kan sige med sikkerhed at meget tæt på alle eksempler på sin med flertalsantecedent i KorpusDK er inkluderet i undersøgelsen. Undersøgelsen afdækker først og fremmest at sin faktisk optræder med flertalsantecedenter i det relativt formelle skriftsprogskorpus, omend det stadig er deres der er langt den hyppigst brugte form. Jeg har undersøgt hvorvidt eksemplerne på sin med flertalsantecedent optræder syntaktisk og semantisk som (i) refleksivt deres, som (ii) sin med entalsantecedent, eller som (iii) sin helt egen kategori. Brugen af sin med flertalsantecedent skiller sig ud blandt andet i forhold til animathed og distributivitet. Jeg konkluderer at sin med flertalsantecedent er en systematisk forekommende variant i korpusset og ikke ’bare’ en kongruensfejl.

Invers kasusattraktion i dansk, norsk og svensk

2024-06-26T14:50:56+02:00

Denne artikel sammenligner distributionen af kasusformer i 3p.pl. (de – dem) i konstruktionen {pronomen + relativsætning} i dansk, norsk (bokmål) og svensk. To nye undersøgelser af pronominalkasus i subjekt og som styrelse for præpositionen til/till i norsk og svensk samt udvalgte resultater fra tre tidligere undersøgelser af konstruktionen i dansk udgør grundlaget for sammenligningen. Reglerne for valg af kasus som de er fremlagt i standardgrammatikkerne, diskuteres, og jeg vurderer at de heri fremsatte forklaringer på brugen af nominativ for oblik er utilstrækkelige. Den såkaldte artikelanalyse afvises, og i stedet argumenteres der for at nominativ for oblik i styrelser bedst forklares som tilfælde af invers kasusattraktion. I subjekter er der i norsk og svensk dog ikke grund til at antage andet end hovedreglen, og i dansk forklares oblik for nominativ bedre af andre regler end af invers kasusattraktion.

En høj, en lav? En stigning, et fald?

2024-07-24T10:09:53+02:00

Det primære træk, der auditivt adskiller danske regiolekter fra hinanden, er intonation, nærmere bestemt trykgruppemønstret. Næstvedsk intonation er særlig interessant, da trykgruppemønstret akustisk minder meget om københavnsk, idet begge starter med et kort fald efterfulgt af en stigning, og begge slutter på et fald. Dog lyder de to ganske forskellige, sandsynligvis fordi det initiale fald er dybere i københavnsk, mens det finale fald sætter ind tidligere og er stejlere i næstvedsk. I nyere optagelser fra Næstved lyder nogle af talerne umiddelbart københavnske. En sådan uoverensstemmelse kunne tyde på en igangværende sprogforandring. Med henblik på at undersøge dette udførte vi akustiske analyser af optagelser fra Næstved i 1980’erne og i 00’erne. Formålet var at undersøge, om man kan observere en sprogforandring i Næstved i løbet af de tre generationer, der er repræsenteret i korpusset. Vi sammenlignede tre generationer i de nyeste optagelser, og derudover lavede vi en real time-undersøgelse af de ældste talere, hvor vi sammenlignede deres gamle optagelse med den nye. Vores resultater indikerer, at trykgruppemønstret har bevæget sig mere i retning af det københavnske mønster, men vi kan ikke vise, at de er sammenfaldende. Der er en tydelig tendens til forandringer på tværs af de tre generationer, men der er også stor interindividuel variation, så særligt real time-forandringerne må siges at være træk ved individer og ikke ved de forskellige grupper. Dette kan forklare, hvorfor nogle talere fra Næstved lyder københavnske, mens andre ikke gør.

International og dansk praksis i notationen af lukkelyde

2024-04-30T14:08:19+02:00

Konventionerne for dansk lydskrift er blevet debatteret meget de seneste år, og et særligt kontroversielt aspekt ved denne debat er notationen af de danske lukkelyde. Kontroversen er ikke forårsaget af en egentlig uenighed om hvordan de danske lukkelyde udtales, men rettere om hvilke aspekter af lukkelydenes udtale som det er vigtigst at repræsentere i lydskrift, og dermed også hvilket formål lydskriften bør tjene. Denne artikel diskuterer og evaluerer de forskellige forslag med baggrund i den instrumentalfonetiske forskning og internationale praksis på området med fokus på uenighederne i debatten. I den sammenhæng gives et generelt overblik over hvordan lukkelyde noteres med det internationale fonetiske alfabet (IPA) på verdens sprog. Artiklen viser at den gængse danske notationskonvention med symbolerne [b̥ d̥ g̊ pʰ tˢ kʰ] er usædvanlig i forhold til international brug af IPA, og den argumenterer for at konventionen i nogle henseender er uhensigtsmæssig fordi der ikke er nogen klar international konsensus om hvordan flere af tegnene skal tolkes. Jeg argumenterer desuden imod at IPA’s moderorganisation skulle være autoritativ når det kommer til fonologisk analyse, og derfor også når det kommer til brugen af fonemisk notation i skråklammer / /.

Power and Recognition in the Dialogic Dispositif

2024-10-31T11:49:17+01:00

Effects of an intervention for first-grade students at risk for dyslexia

2024-10-28T12:19:01+01:00

Sin and deres with plural antecedents in KorpusDK

2024-10-30T09:14:05+01:00

Inverse case attraction in Danish, Norwegian and Swedish

2024-10-28T12:24:39+01:00

High or low? Rise or fall? An exploration of variation in the stress group pattern in Næstved"

2024-10-28T12:26:06+01:00

International and Danish practice in the phonetic notation of stops consonants

2024-10-28T12:28:28+01:00