Tidlig indsats mod ordblindhed – en effektundersøgelse med elever i 1. klasse
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i66.148749Keywords:
forebyggelse, læsevanskeligheder, ordblindhed, intervention, effektundersøgelseAbstract
Artiklen beskriver indhold og afprøvning af et nyudviklet, forskningsbaseret undervisningsprogram rettet mod elever i 1. klasse med forøget risiko for ordblindhed. Undervisningsprogrammet bestod af 76 lektioner og fokuserede på at udvikle børnenes opmærksomhed på sproglyde, kendskab til bogstavlyd- forbindelser og færdigheder i at danne lydlig syntese, så børnene kunne knække læsekoden og lære at læse korte ord og efterhånden små tekster. 111 elever med bekymrende testresultater, der indikerede markant forøget risiko for ordblindhed, deltog hen over 1. klasse som forsøgsgruppe i afprøvningen af dette undervisningsprogram. 96 andre elever med bekymrende testresultater indgik i undersøgelsen som kontrolgruppe og modtog den undervisning, som de normalt ville få i 1. klasse på deres skoler (herunder disse skolers eventuelle særlige indsatser). Eleverne fra begge grupper blev testet i slutningen af hhv. børnehaveklassen og 1. klasse. Umiddelbart efter afslutningen kunne der påvises mellemstærke til stærke effekter af deltagelse i det nye undervisningsprogram på elevernes kendskab til bogstavernes lyde og færdigheder i at læse ord og nonord. Deltagelse i dette undervisningsprogram var forbundet med mere end en halvering af andelen af elever, der ikke var kommet i gang med at læse i slutningen af 1. klasse samt en signifikant reduktion af risikoen for ordblindhed.
References
Bailey, D. et al. 2017. Persistence and fadeout in the impacts of child and adolescent interventions. Journal of Research on Educational Effectiveness 10(1). 7–39. DOI: https://doi.org/10.1080/19345747.2016.1232459.
Borstrøm, I. & D.K. Petersen. 2004. Læseevaluering på begyndertrinnet. København: Alinea.
Catts, H.W. et al. 2024. Revisiting the definition of dyslexia. Annals of Dyslexia 74(3). 282–302. DOI: https://doi.org/10.1007/s11881-023-00295-3.
Chapman, J.W. & W.E. Tunmer. 2003. Reading difficulties, reading-related self-perceptions, and strategies for overcoming negative self-beliefs. Reading & Writing Quarterly. 19(1). 5–24. DOI: https://doi.org/10.1080/10573560308205.
Cohen, J. 1988. Statistical power analysis for the behavioral sciences (2. udg.). Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum.
Connor, C.M. et al. 2013. A longitudinal cluster-randomized controlled study on the accumulating effects of individualized literacy instruction on students’ reading from first through third grade. Psychological Science 24(8).1408–1419. DOI: https://doi.org/10.1177/0956797612472204.
Elbro, C. 2021. Læsevanskeligheder (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.
Elbro, C., H.T. Daugaard & A.S. Gellert. 2012. Dyslexia in a second language? A dynamic test of reading acquisition may provide a fair answer. Annals of Dyslexia 62(3). 172–185. DOI: https://doi.org/10.1007/s11881-012-0071-7.
Elbro, C. & D.K. Petersen. 2004. Long-term effects of phoneme awareness and letter sound training: an intervention study with children at risk for dyslexia. Journal of Educational Psychology. 96(4). 660–670. DOI: https://doi.org/10.1037/0022-0663.96.4.660.
Elbro, C. & M. Poulsen. 2015. Hold i virkeligheden. Statistik og evidens i uddannelse. København: Hans Reitzels Forlag.
Gellert, A.S. & C. Elbro. 2016. Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed). København: Undervisningsministeriet og Center for Læseforskning, Københavns Universitet. https://laes.hum.ku.dk/centerets_forskning/tidligidentifikation/projektrapport/Projektrapport_Gellert_Elbro_Tidl__id_endelig_udgave.pdf (tilgået 24. august 2024).
Gellert, A.S. & C. Elbro. 2017. Try a little bit of teaching. A dynamic assessment of word decoding as a kindergarten predictor of word reading difficulties. Scientific Studies of Reading 21(4). 277–291. DOI: https://doi.org/10.1080/10888438.2017.1287187.
Gellert, A.S. & C. Elbro. 2018. Forudsigelse af alvorlige afkodningsvanskeligheder i 2. klasse på basis af testresultater i 0. og 1. klasse. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 55(3). 90–103.
Gersten, R. et al. 2020. Meta-analysis of the impact of reading interventions for students in the primary grades. Journal of Research on Educational Effectiveness 13(2). 401–427. DOI: https://doi.org/10.1080/19345747.2019.1689591.
Goldfeld, S. et al. 2022. Tier 2 oral language and early reading interventions for preschool to grade 2 children: A restricted systematic review. Australian Journal of Learning Difficulties 27(1). 65–113. DOI: https://doi.org/10.1080/19404158.2021.2011754.
Gonzalez-Frey, S.M. & L. Ehri. 2021. Connected phonation is more effective than segmented phonation for teaching beginning readers to decode unfamiliar words. Scientific Studies of Reading 25(3). 272–285. DOI: https://doi.org/10.1080/10888438.2020.1776290.
Hall, C. et al. 2023. Forty years of reading intervention research for elementary students with or at risk for dyslexia: A systematic review and meta-analysis. Reading Research Quarterly 58(2). 285–312. DOI: https://doi.org/10.1002/rrq.477.
Hjetland, H. et al. 2020. Preschool pathways to reading comprehension: A systematic meta-analytic review. Educational Research Review 30. 100323. DOI: https://doi.org/10.1016/j.edurev.2020.100323.
Howitt, D. & Cramer, D. 2011. Introduction to Statistics in Psychology. Fifth Edition. Harlow, UK: Pearson Education Limited.
Lindamood, C. & P. Lindamood. 1975. Auditory discrimination in depth. Columbus, OH: Science Research Associates Division, MacMillan/McGraw Hill.
Lovett, M.W. et al. 2017. Early intervention for children at risk for reading disabilities: the impact of grade at intervention and individual differences on intervention outcomes. Journal of Educational Psychology 109(7). 889–914. DOI: https://doi.org/10.1037/edu0000181.
Lyon, G.R., S.E. Shaywitz & B.A. Shaywitz. 2003. A definition of dyslexia. Annals of Dyslexia 53. 1–14. DOI: https://doi.org/10.1007/s11881-003-0001-9.
Morris, S.B. 2008. Estimating effect sizes from pretest-posttest-control group designs. Organizational Research Methods 11(2). 364–386. DOI: https://doi.org/10.1177/1094428106291059.
National Early Literacy Panel. 2008. Developing early literacy. Report of the National Early Literacy Panel. Washington, DC: National Institute for Literacy.
Petersen, D.K. & E. Arnbak. 2018. Brug af it i den første læse- og staveundervisning. København: Aarhus Universitet, DPU. https://emu.dk/sites/default/files/2018-10/Brug%20af%20it%20i%20den%20f%C3%B8rste%20l%C3%A6se-%20og%20staveundervisning.pdf (tilgået 24. august 2024).
Rosenshine, B. & C. Meister. 1994. Reciprocal teaching: A review of the research. Review of Educational Research 64(4). 479–530. DOI: https://doi.org/10.2307/1170585.
Schatschneider, C. et al. 2004. Kindergarten prediction of reading skills: A longitudinal comparative analysis. Journal of Educational Psychology 96(2). 265–282. DOI: https://doi.org/10.1037/0022-0663.96.2.265.
Shmidman, A. & L. Ehri. 2010. Embedded picture mnemonics to learn letters. Scientific Studies of Reading 14(2). 159–182. DOI: https://doi.org/10.1080/10888430903117492.
Solheim, O.J. et al. 2018. Effectiveness of an early reading intervention in a semi-transparent orthography: A group randomised control. Learning and Instruction 58(1). 65–79. DOI: https://doi.org/10.1016/j.learninstruc.2018.05.004.
Solheim, O.J. et al. 2024. Closing the gap: A conceptual replication of an early reading intervention. Journal of Research on Educational Effectiveness. Preprint tilgængelig på DOI: https://doi.org/10.1080/19345747.2024.2333734.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. 2024 [2015]. Faglig vejledning til Ordblindetesten. København: Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf24/jan/240130faglig-vejledning-til-ordblindetesten.pdf (tilgået 24. august 2024).
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. 2022 [2016]. Vejledning til Risikotest for ordblindhed. Identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder. København: Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf22/juni/220620-vejledning-til-risikotest-for-ordblindhed.pdf (tilgået 24. august 2024).
Suggate, S.P. 2016. A meta-analysis of the long-term effects of phonemic awareness, phonics, fluency, and reading comprehension interventions. Journal of Learning Disabilities 49(1). 77–96. doi:https://doi.org/10.1177/0022219414528540.
Swalander, L. 2012. Selvbillede, motivation og dysleksi. S. Samuelsson et al. (red.), Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget. 78–191. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Torgesen, J.K. et al. 2010. Computer-assisted instruction to prevent early reading difficulties in students at risk for dyslexia: Outcomes from two instructional approaches. Annals of Dyslexia 60. 40–56. DOI: https://doi.org/10.1007/s11881-009-0032-y.
Wanzek, J. et al. 2016. Meta-analyses of the effects of Tier 2 type reading interventions in grades K–3. Educational Psychology Review 28(3). 551–576. DOI https://doi.org/10.1007/s10648-015-9321-7.
Wise, B.W., J. Ring & R.K. Olson. 2000. Individual differences in gains from computer-assisted remedial reading. Journal of Experimental Child Psychology 77(3). 197–235. DOI: https://doi.org/10.1006/jecp.1999.2559.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
