Er syntaks en flaskehals i forståelsen?<br>En undersøgelse af syntaksens betydning for børns sætningsforståelse

Authors

DOI:

https://doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.26264

Keywords:

syntaks, læsning, sprogforståelse

Abstract

Denne artikel beskriver to sammenhængende undersøgelser af sætningsforståelse hos 56 børn i femte klasse. I den første testede vi, om visse sætningskonstruktioner var særligt svære for børnene at forstå, når sætningerne blev præsenteret mundtligt og isoleret fra en støttende kontekst. Vi benyttede aktiv- over for passivsætninger (diatese), subjekt- over for objektrelativsætninger og sætninger med præmodificeret nominalled over for sætninger med indskudte relativsætninger. Resultaterne viste, at børnene ved alle tre konstruktionspar havde signifikant sværere ved at besvare spørgsmål, som spurgte til indholdet i de svære sætningskonstruktioner. Børnene var ligeledes gennemsnitligt længere tid om at svare korrekt ved samtlige af de svære konstruktionstyper sammenlignet med ved de lette, dog var denne forskel kun signifikant ved diatese og indskud. I en opfølgende undersøgelse fandt vi, at variationen i børnenes mundtlige sætningsforståelse kunne forklare dele af variationen i deres læseforståelse. Denne samvariation kunne ikke forklares af ordforråd eller hukommelse. Tilsammen peger de to undersøgelser på, at syntaktisk svære sætninger kan udgøre et problem for børn i situationer, hvor de ikke har en kontekst at støtte sig til, samt at disse vanskeligheder hænger sammen med niveauet for deres læseforståelse.

References

Balling, L. W. (2013). Does Good Writing Mean Good Reading? An Eye-Tracking Investigation of the Effect of Writing Advice on Reading. Fachsprache, 35(1-2), 2-23. Bishop, D. (2010). Test for Reception of Grammar (TROG), version 2. Dansk udgave. Stockholm: Pearson. Booth, J., MacWhinney, B., & Harasaki, Y. (2000). Developmental Differences in Visual and Auditory Processing of Complex Sentences. Child Development, 71(4), 981­1003. Brimo, D., Apel, K., & Fountain, T. (2017). Examining the contributions of syntactic awareness and syntactic knowledge to reading comprehension. Journal of Research in Reading, 40(1), 57­74. Dabrowska, E., & Street, J. (2006). Individual differences in language attainment: Comprehension of passive sentences by native and non-native English speakers. Language Sciences, 28(6), 604-615. Dalby, M., Elbro, C., Jansen, M., & Krogh, T. (1989). Bogen om læsning 2, set i et udviklingsperspektiv. København: Munksgaard-Danmarks Pædagogiske Institut. Ekerot, L. (2016). Ordstilling, tempus, bestemthed, forelæsninger om svensk som andetsprog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Ferreira, F. (2003). The Misinterpretation of Noncanonical Sentences. Cognitive Psychology, 47(2), 164-203. Frentz, J., Høegh, J., & Skånstrøm, M. (2004). Matematiktak for syvende klasse (1. udgave, 8. oplag). København: Alinea. Gellert, A., & Vang Christensen, R. (2012). Billedbenævnelsestest. København: Københavns Universitet. Heltoft, L., & Edelsgaard Andersen, John. (1985). Passivens pragmatik - kan passiv undværes?, Temasystemer i tekster, Beskrivelsesniveauer i grammatikken (NyS 15). København: Akademisk Forlag. Ingemansson, J. M., & Jensen, T. J. (2015). Passiven bør undgås - eller bør den?: En receptionsundersøgelse af passivers indflydelse på forståelse af og holdninger til breve fra en offentlig myndighed. NyS, 49, 123-165. Kristensen, L. B., Engberg-Pedersen, E., & Poulsen, M. (2014). Context Improves Comprehension of Fronted Objects. Journal of Psycholinguistic Research, 43(2), 125-140. Kyrø, E. (2001). Skriv bedre. København: Høst & Søn. Nielsen, J., Møller, C., & Pøhler, L. (2000). LÆS5, et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns læsning og læserselvvurdering på 5. klassetrin, vejledning (1. udgave, 1. oplag). København: Dansk Psykologisk Forlag. Poulsen, I. (1976). Skriv bedre, nogle bemærkninger til arbejdet med skriftlig fremstilling (Pædagogisk orientering). Tune: Landbrugets Informationskontor. Poulsen, M., & Gravgaard, A. K. D. (2016). Who did what to whom? The relationship between syntactic aspects of sentence comprehension and text comprehension. Scientific Studies of Reading, 20(4), 325–338. R Development Core Team (2016). R: A Language and Environment for Statistical Computing. Vienna, Austria: The R Foundation for Statistical Computing. Hentet fra https://www.r-project.org. Schneider, W., Eschman, A., & Zuccolotto, A. (2002). E-Prime user's guide. Pittsburg: Psychology Software Tools Inc. Semel, E., & Wiig, Elisabeth H. (2013). CELF 4, clinical evaluation of language fundamentals (4.th ed.). Bromma: Pearson Assessment. Silva, M., & Cain, K. (2015). The relations between lower and higher level comprehension skills and their role in prediction of early reading comprehension. Journal of Educational Psychology, 107, 321-331. Slobin, D. I. (1966). Grammatical Transformations and Sentence Comprehension in Childhood and Adulthood. Journal of Verbal Learning and Verbal Behavior, 5(3), 219­227. Slobin, D. I. (1973). Cognitive prerequisites of the development of grammar. In C. A. Ferguson & D. I. Slobin (Eds.), Studies of child language development. New York: Holt, Rinehart & Winston. Thomsen, D. B., & Poulsen, M. (2015). Cue Conflicts in Context: Interplay between Morphosyntax and Discourse Context in Danish Preschoolers' Semantic Role Assignment. Journal of Child Language, 42(6), 1237-1266. Wells, J. B., Christiansen, M. H., Race, D. S., Acheson, D. J., & MacDonald, M. C. (2009). Experience and Sentence Processing: Statistical Learning and Relative Clause Comprehension. Cognitive Psychology, 58(2), 250-271. Åndahl, E. B., & Nonboe Jacobsen, S. (2012). Skriv og bliv læst. 3. udgave. Frederiksberg: Frydenlund.

Downloads

Published

2017-12-15

How to Cite

Grandjean, D., & Poulsen, M. (2017). Er syntaks en flaskehals i forståelsen?<br>En undersøgelse af syntaksens betydning for børns sætningsforståelse. NyS, Nydanske Sprogstudier, 1(52-53), 207–230. https://doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.26264

Issue

No. 52-53 (2017)

Section

Articles

License

Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.

For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas  o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.