Ordvarighed og grammatisk og pragmatisk funktion. Tilfældet egentlig.

Abstract

Artiklen afrapporterer en undersøgelse af sammenhængen mellem topologi, pragmatisk betydning og variation i varigheden af udtalen af adverbialet egentlig, og artiklen lader variation i varighed være en afspejling af graden af fonetisk reduktion henholdsvis ekspansion i udtalen af egentlig. Undersøgelsen viser at der er en stor variation i udtalen af egentlig i henhold til adverbialets placering i sætningsskemaet, der traditionelt anvendes for dansk syntaks. På alle andre pladser end ’lille a’ har egentlig som oftest lang varighed, dvs. udtales ekspanderet, mens ordet på lille a udviser stor variation, fra optimalt ekspanderet til kraftigt reduceret. Undersøgelsen viser også at der er stor forskel på de enkelte talere mht. varighed, og at der er en vis men ikke afgørende sammenhæng mellem egentligs varighed og taletempo. I en multifaktoriel mixed-effect-regressionsanalyse sammenholdes disse faktorer med faktorer der i andre studier har vist sig at spille ind på fonetisk reduktion. Analysen viser at topologisk placering, talehastighed og final eller ikke final placering i ytringen påvirker egentligs varighed i signifikant grad, men at også andre faktorer spiller ind, fx talers køn og alder og om egentlig står foran et andet adverbial eller ej. Resultaterne bliver i diskussionen sat i perspektiv til andre, danske og internationale undersøgelser. Artiklen afrundes med bud på hvilke konsekvenser resultaterne kan have for fremtidig udforskning af årsager til fonetisk reduktion og af sammenhængen mellem sprogets udtryksside og dets pragmatiske funktion.