Ordvarighed og grammatisk og pragmatisk funktion. Tilfældet egentlig.
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i49.22904Keywords:
fonetisk reduktion, topologi, individuel variation, multifaktoriel regressionsanalyse, subjektivitetAbstract
Artiklen afrapporterer en undersøgelse af sammenhængen mellem topologi, pragmatisk betydning og variation i varigheden af udtalen af adverbialet egentlig, og artiklen lader variation i varighed være en afspejling af graden af fonetisk reduktion henholdsvis ekspansion i udtalen af egentlig. Undersøgelsen viser at der er en stor variation i udtalen af egentlig i henhold til adverbialets placering i sætningsskemaet, der traditionelt anvendes for dansk syntaks. På alle andre pladser end ’lille a’ har egentlig som oftest lang varighed, dvs. udtales ekspanderet, mens ordet på lille a udviser stor variation, fra optimalt ekspanderet til kraftigt reduceret. Undersøgelsen viser også at der er stor forskel på de enkelte talere mht. varighed, og at der er en vis men ikke afgørende sammenhæng mellem egentligs varighed og taletempo. I en multifaktoriel mixed-effect-regressionsanalyse sammenholdes disse faktorer med faktorer der i andre studier har vist sig at spille ind på fonetisk reduktion. Analysen viser at topologisk placering, talehastighed og final eller ikke final placering i ytringen påvirker egentligs varighed i signifikant grad, men at også andre faktorer spiller ind, fx talers køn og alder og om egentlig står foran et andet adverbial eller ej. Resultaterne bliver i diskussionen sat i perspektiv til andre, danske og internationale undersøgelser. Artiklen afrundes med bud på hvilke konsekvenser resultaterne kan have for fremtidig udforskning af årsager til fonetisk reduktion og af sammenhængen mellem sprogets udtryksside og dets pragmatiske funktion.Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.