Apostrophy in dialect literature
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i69.165382Keywords:
dialektskrivning, apostrof, prosodi, litterær dialekt, indeksikalitetAbstract
This article examines Jeppe Aakjær’s (1866–1930) and Ingrid Nymo’ (1992–) use of apostrophe in their respective novels Vredens Børn (1904) and Den røde hane (2024). The comparative and diachronic approach of the study shows that the two authors often use apostrophe to mark prosodic phenomena, but that their practices differ. However, the dialect writing of the two authors is not entirely consistent with the underlying dialect, fjandbomål and thybomål, respectively, but that is not the intention. Their alternative writing style, including in particular their use of apostrophe, marks non-standardity and indexes, pointing to social meanings both inside and outside the narrative. Both texts were chosen because they represent two different periods in the history and the end of dialect leveling in Denmark. It is therefore interesting that their different practices of using apostrophes can be seen to be related to the status of dialect leveling applicable to the year of publication of the two novels. The study is thus also a contribution to the contemporary reader’s understanding of the social, societal and spoken language history of different periods.
References
Agha, A. 2003. The social life of cultural value. Language & Communication 23. 231–273. DOI: https://doi.org/10.1016/S0271-5309(03)00012-0.
Agha, A. 2024. Enregisterment. Oxford Research Encyclopedias of Linguistics. Oxford: Oxford University Press. DOI: https://doi.org/10.1093/acrefore/9780199384655.013.1023.
Andersen, J. 1991. Men tho hwa ... – Jeppe Aakjærs brug af dialektfarve. Ord & Sag 11. 6–16.
Arboe, T. 2002. Skuld gammel venskab rejn forgo/Auld Lang Syne – om sproget i Aakjærs og Burns’ velkendte vise. Ord & Sag 22. 16–39. DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v22.149808.
Arboe, T. 2004. To Blicher-sange set under dialektgeografisk synsvinkel. Danske Talesprog 5. 59–82.
Arboe, T. 2019. The influence of Scots, especially of Robert Burns, on Danish poets and authors. K. Ramshøj Christensen, H. Jørgensen & J.L. Wood (red.), The Sign of the V: Papers in Honour of Sten Vikner, 41– 62. AU Library Scholarly Publishing Services. DOI: https://doi.org/10.7146/aul.348.88.
Arboe, T. 2023. Thy Ordbog. Dialekter i Thy i mands minde. Bd. 1–2. Thisted: Forlaget Knakken.
Asprey, E. 2020. Black Country dialect literature and what it can tell us about Black Country dialect. P. Honeybone & W. Maguire (red.), Dialect Writing and the North of England, 29–50. Edinburgh: Edinburgh University Press.
Blicher, St.St. 1842. E Bindstouw. Fortællinger og Digte i jydske Mundarter. Randers: Elmenhoff.
Boas, K. 2025. Funic: An enregistered language variety in the central part of Denmark. Scandinavian Studies in Language 16(1). 1–39. DOI: https://doi.org/10.7146/sss.v16i1.161693.
Boas, K., M.M. Andreasen, M.E.H. Harbsmeier & E.M.U. Hansen. 2025. Stereotyper, sted og sprog. En tematisk analyse af danskeres beskrivelser af fynboer. Ord & Sag 45. 6–20. DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v45.163165.
Brink, L. & J. Lund. 1975. Dansk rigsmål: Lydudviklingen siden 1840 med særligt henblik på sociolekterne i København 1–2. København: Gyldendal.
Bødker, J.K. 2022. Jeppe Aakjærs brug af dialekt i Vredens børn. Ord & Sag 42. 45–52.DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v42i.141147.
Bøegh, K.F., P. Bakker, I.S. Hansen & C. Levisen. 2022. The beginning of quantitative sociolinguistics in the nineteenth century: The Dane Anker Jensen (1878–1937) and his pioneering study “The linguistic situation in the parish of Aaby, Aarhus County” (1898). Historiographia Linguistica 49(2–3). 336–354. DOI: https://doi.org/10.1075/hl.00114.boe.
Clark, U. 2020. Enregistering dialect representation in Staffordshire potteries’ cartoons. P. Honeybone & W. Maguire (red.), Dialect Writing and the North of England, 29–50. Edinburgh: Edinburgh University Press. DOI: https://doi.org/10.1515/9781474442572-007.
Diaz-Sierra, S. 2025. Exploring authenticity and literacy dialect from a new perspective. Journal of English Studies 23(10). 45–62. DOI: https://doi.org/10.18172/jes.5960.
Eckert, P. 2012. Three waves of variation study: The emergence of meaning in the study of sociolinguistic variation. Annual Review of Anthropology 41. 87–100. DOI: https://doi.org/10.1146/annurev-anthro-092611-145828.
Goldshtein, Y. 2020. Hvordan opstod stødet? Ord & Sag 40. 4–13. DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v40.150566.
Goldshtein, Y.U. 2025. [Utrykt transskription af Goldshteins interview med Ingrid Nymo i Århus, november 2024.]
Goldshtein, Y.U. & M. Monka. 2025. Dialekt giver karaktererne liv. Mål og Mæle 2.26–31.
Hansen, I.S. 2007. Åbydialekt i 1890’erne: om Danmarks første sociolingvist, Anker Jensen. Ord & Sag 27. 19–27. DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v27.150124.
Hansen, I.S. 2021. At læse højt på dialekt – et eksperiment. M.H. Andersen & E.S. Jensen (red.), Med fornøden agtelse: Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021, 107–118. (Dansk Sprognævns skrifter 52.) Bogense: Dansk Sprognævn.
Hansen, I.S. 2022. Findes der en særlig jysk sprogidentitet? NyS 61. 73–125. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v1i61.132240.
Hansen, I.S. 2025. Lyden, der blev væk. Litteraturmagasinet Standart, 39(3). 95–99.https://standart.nu/3-2025 (tilgået 5. marts 2026).
Hansen, I.S. & T.T. Hougaard. 2026. Sprog i onlineinteraktioner 2.0. M.H. Andersen, T.K. Christensen, J.N. Mortensen, P.J. Nielsen, M. Rathje & J. Schack (red.), Grundigt nysgerrig. En hyldest til Eva Skafte Jensens liv med sproget. Festskrift til Eva Skafte Jensen på 60-årsdagen 9. marts 2026, 501–524. (Dansk Sprognævns skrifter 56.) Bogense: Dansk Sprognævn.
Hodson, J. 2018. Literary uses of dialect. D. Duff (red.), The Oxford Handbook of British Romanticism, Oxford Handbooks, 513–528. Oxford: Oxford University Press. DOI: https://doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199660896.013.33.
Honeybone, P. & W. Maguire. 2020. What is dialect writing? Where is the North of England? P. Honeybone & W. Maguire (red.), Dialect Writing and the North of England, 1–28. Edinburgh: Edinburgh University Press. DOI: https://doi.org/10.3366/edinburgh/9781474442565.003.0001.
Hårstad, S. 2023. Språkkulturar i endring: oppmoding om ein norsk skriftsosiolingvistik. A. Neple, S.J. Helset & E. Brunstad (red.), Nynorsk samtidslitteratur og skriftkultur. Festskrift til Geir Hjorthol, 189–216. Oslo: Cappelen Damm Akademisk. DOI: https://doi.org/10.23865/noasp.203.ch9.
Jacobsen, H.G. 2020. Normer og normering. E. Hjorth (red.), Dansk Sproghistorie, bd. 4, 337–364. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Jaffe, A. 2000. Introduction: Non-standard orthography and non-standard speech. Journal of Sociolinguistics 4(4). 497–513. DOI: https://doi.org/10.1111/1467-9481.00127.
Jensen, E.S. 2014. Tale er tale; skrift er skrift. Om skriftsproget i de nye medier. Nys 46. 11–38. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v46i46.17523.
Jervelund, A.Å. 2007. Sådan staver vi – om ortografi og stavefejl. København: Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningens Forlag A/S.
JO = Jysk Ordbog: https://www.jyskordbog.dk/jyskordbog/ordbog.html (tilgået 5. marts 2026).
Johnstone, B. 2016. Enregisterment: How linguistic items become linked with the ways of speaking. Language and linguistic compass 10(11). 632–643. DOI: https://doi.org/10.1111/lnc3.12210.
Kristensen, M. 1892–94. Bidrag til den jyske litteraturs historie. Dania, bd. II. 17–34, 127–147, 295–312.
Kristiansen, T. 2009. The macro-level social meanings of late-modern Danish accents. Acta Lingustica Hafniensia 41(1). 167–192. DOI: https://doi.org/10.1080/03740460903364219.
Lov om dansk retskrivning (Retskrivningsloven) = https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/332 (tilgået 5. marts 2026).
Monka, M. 2019. Mobility and language change in Denmark. M. Calderón Tichy, B. Hofinger & E. Chamson (red.), Mobilität und Sprache. Mobility & Language, 25–34. Bristol: Peter Lang.
Monka, M. & H. Hovmark. 2016. Sprogbrug blandt unge i Bylderup anno 2015. Danske Talesprog 16. 73–114.
Monka, M. & I.L. Pedersen. 2019. Dialekterne under afvikling siden ca. 1950. G.S. Adamsen (red.), Dialekter i rigt mål, 69–89. København: Modersmål-Selskabet.
Nielsen, M.A. 2026. Bagtødler og versefødder – apostrof som poeternes redning. M.H. Andersen, T.K. Christensen, J.N. Mortensen, P.J. Nielsen, M. Rathje & J. Schack (red.), Grundigt nysgerrig. En hyldest til Eva Skafte Jensens liv med sproget. Festskrift til Eva Skafte Jensen på 60-årsdagen 9. marts 2026, 291–306. (Dansk Sprognævns skrifter 56.) Bogense: Dansk Sprognævn.
Nymo, I. 2024. Den røde hane. 4. udgave. Askeby: Kronstork.
Pedersen, I.L. 2019. Sociale strukturer og sproglig variation og udtale. E. Hjorth (red.), Dansk sproghistorie, bd. 4, 347–371. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Pedersen, K.M. 2004. Retskrivningsordbogen og dialekterne. H. Jørgensen & P.S. Jørgensen (red.), På godt dansk. Festskrift til Henrik Galberg Jacobsen i anledning af hans 60 års fødselsdag 4. februar 2004, 217–222. Aarhus: Wessel og Huitfeldt.
Petersen, J.H., & Thøgersen, J. 2012. ”Her er pressens radioavis”. Danske Talesprog 12.62–96.
Petersen, J.H., H. Juul, N. Pharao & M. Maegaard. 2021. Udtalt: En introduktion til dansk fonetik. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Rathje, M. 2021. ”Svært ved at fokusere på indholdet?” Sproglige rettelser på Nationen i 2012 og 2017. M.H. Andersen & E.S. Jensen (red.), Med fornøden agtelse. Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021, 239–258. (Dansk Sprognævns skrifter 52.) Bogense: Dansk Sprognævn.
RO 2025 = Retskrivningsordbogen 5.1, herunder retskrivningsreglerne: https://ro.dsn.dk/?type=rulesearch (tilgået 5. marts 2026).
Røyneland, U. & Ø.A. Vangsnes. 2020. Joina du kino imårgå? Ungdommars dialektskrivning på sociale medium. K. Hagen, A. Hjelde, K. Stjernholm & Ø.A. Vangsnes (red.), Bauta: Janne Bondi Johannessen in memoriam. Oslo Studies in Language11(2), 357–392. Oslo: University of Oslo. DOI: https://doi.org/10.5617/osla.8508.
samtalegrammatik.dk = https://samtalegrammatik.dk/opslag/artikel/kopuladrop (tilgået 5. marts 2026).
Shorrocks, G. 1996. Non-standard dialect literature and popular culture. J. Klemola, M. Kytö & M. Rissanen (red.), Speech past and present. Studies in English Dialectology in Memory of Ossi Ihalainen, 385–411. Frankfurt am Main: Peter Lang.
Silverstein, M. 2003. Indexical order and the dialectics of sociolinguistic life. Language and Communication 23. 193–229. DOI: https://doi.org/10.1016/S0271-5309(03)00013-2.
Skautrup, P. 1996. Dialekterne og digtningen. Ord & Sag 16. 5–11. DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v16.149729.
SRO 1892 = Saaby, V. 1891 [1892]. Dansk Retskrivningsordbog. 2. udgave. København: C.A. Reitzels Forlag.
SRO 1918 = Thorsen, P.K. (udg.) 1891 [1918]. Saabys Retskrivningsordbog. 7. udgave. København: Gyldendalske Boghandel. https://rohist.dsn.dk/#om-ordboegerne (tilgået 5. marts 2026).
Sørensen, V. 2007. Når forfatterne skriver jysk– og hvad det fortæller om skriftsprog og lydskrift. Ord & Sag 27. 44–61. DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v27.150127.
Sørensen, V. 2019. Ortografi. E. Hjorth (red.), Dansk Sproghistorie, bd. 3, 337–344. Aarhus: Aarhus Universitets Forlag.
Vangsnes, Ø.A. 2019. Dialekt i sociale medium – det norske perspektivet. Språk i Norden 2019. 94–109.
Aakjær, J. 1904. Vredens Børn. Et tyendes saga. København: Gyldendal.
Aakjær, J. 1911 Af Gammel Jehannes hans Bivelskistaarri: en bette Bog om stur Folk. København: Gyldendal.
Aakjær, J. (red.). 1919. Samlede Værker, bd. 4, 235–262. København: Gyldendal. https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-aakjaer04tom-root (tilgået 5. marts 2026).
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
