Binde- og skurkestreger. Om stregen som materiel vikar i danske konjunktionalfraser
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i69.163552Keywords:
ortografi, leksikografi, tegnsætning, sprogteknologi, sideordning, ellipse, flertydighedAbstract
Denne artikel undersøger en dansk frasetype der er hyppigt forekommende i både tale og skrift, men sjældent kommenteret i den grammatiske litteratur. Det drejer sig om den elliptiske konjunktionalfrase, med eksempler som kalve- og svinekød, søn- og helligdage og haveborde og -stole. I sin skriftlige form er frasens eliderede led markeret med en såkaldt vikarbindestreg (VB), mens talesproget benytter fonetiske midler til at markere det eliderede led. I artiklens første del opstiller vi en typologi over danske VB-fraser og påviser at visse frasetyper har en systematisk flertydig semantik. I artiklens anden del diskuterer vi VB-frasen i såvel et fonetisk som et sprogteknologisk perspektiv. Til slut viser vi at en lang række af de øvrige germanske sprog har konjunktionalfraser der i struktur og semantik minder stærkt om de danske VB-fraser.
References
Askedal, J.O. 2001. Zum Koordinationstyp “syntaktische und Wortbildungsmittel”.W. Roggausch (red.), Germanistentreffen Deutschland – Dänemark – Finnland– Island – Norwegen – Schweden, 215–231. Bonn: Deutscher Akademischer Austauschdienst.
Bauer, L. 1998. When is a sequence of two nouns a compound in English? English Language & Linguistics 2(1). 65–86. DOI: https://doi.org/10.1017/S1360674300000691.
Collins Dictionary. u.å. https://www.collinsdictionary.com/ (tilgået 20. december 2025).
Becker-Christensen, C. & J. Schack. 2015. Ord og ordforbindelser, som „hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning“. Om startkommaets placering i henhold til Retskrivningsordbogens § 50.1 og 50.3. Dorthe Duncker, Eva Skafte Jensen & Ole Ravnholt (red.), Rette ord. Festskrift til Sabine Kirchmeier-Andersen i anledning af 60-årsdagen, 49–72. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Brink, L. & J. Lund & S. Heger & J.N. Jørgensen. 1991. Den Store Danske Udtaleordbog. Munksgaards Ordbøger.
Bredel, U. 2008. Die Interpunktion des Deutschen: Ein kompositionelles system zur Online-Steuerung des Lesens (Linguistische Arbeiten 522). Tübingen: Max Niemeyer.
Bredel, U. 2020. Interpunktion. 2. udg. Heidelberg: Winter.
Cook, V.J. 2014. The English writing system. London: Routledge. DOI: https://doi.org/10.4324/9780203774236.
The Britannica Dictionary. u.å. https://www.britannica.com/dictionary (tilgået 20. december 2025).
The Chicago Manual of Style. 2010. Chicago: University of Chicago Press.
Ditlevsen, T. 1975. Vilhelms værelse. København: Gyldendal.
Etsy.com. u.å. https://www.etsy.com/de/listing/4365143700/hermann-teddy-original-affe-mohair-ca (tilgået 28. december 2025).
Ferý, C. 2012. Phonologie des Deutschen, Band 2: Eine optimalitätstheoretische Analyse. Ikke-udgivet fonologikompendium. Institut für Linguistik, Goethe-Universität Frankfurt.
Gallmann, P. 1985. Graphische Elemente der geschriebenen Sprache. Grundlagen für eine Reform der Orthographie. Tübingen: Max Niemeyer Verlag. DOI: https://doi.org/10.1515/9783111630380.
Gallmann, P. 1989. Syngrapheme an und in Wortformen. Bindestrich und Apostroph im Deutschen. P. Eisenberg & H. Günther (red.), Schriftsystem und Orthographie (Reihe Germanistische Linguistik 97). Tübingen: Niemeyer. DOI: https://doi.org/10.1515/9783111372266.85.
Goldschmidt, M.A. 1845. En Jøde. København: Gyldendal.
Hare, J. 2012. Dansk direkte 9. Lærervejledning. København: Gyldendal.
Häsing, J.R. 2024. Die Europäisierung der deutschen Landesparlamente: Die Landtagsverwaltung im Spannungsfeld zwischen Parlament und Regierung. Doktorafhandling, Freie Universität Berlin.
Henrichsen, P.J. 2023a. Det Centrale Ordregister. Et indeks over det danske sprog – en gave til dansk sprogteknologi. L. Holmer, G. Horn, H. Landqkvist, P. Nilsson, E. Nordgren & E. Sköldberg (red.), Nordiska studier i lexikografi 16, 113–126. Lund: Lunds Universitet.
Henrichsen, P.J. 2023b. Diktaroriske befølelser. Om ord og uord i det Centrale Ordregister. W. Collin, I.S. Hansen, T.T. Hougaard & K. Schriver (red.), 19. Møde om udforskningen af dansk sprog, 133–147. Aarhus: Aarhus Universitet.
Henrichsen, P.J. 2024. Make each morph count – a new approach to computational lexicography for text processing. K.Š. Despot, A. Ostroški Anić, & I. Brač, (red.), Proceedings of the XXI EURALEX International Congress, 329– 335. Cavtat: Institutza hrvatski jezik.
Henrichsen, P.J. & M. Nguyen. Under udgivelse. Binde- og narrestreger. Nordiske studier i leksikografi 17.
Jacobsen, H.G. & P.S. Jørgensen. 2025. Håndbog i Nudansk, 7. udg. (u. sted): Samfundslitteratur.
Jacobsen, H.G. & M. Gradenwitz (red.). 1993. Komma – hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (Dansk Sprognævns skrifter 20). København: Dansk Sprognævn.
Jakubíček, M. et al. 2013. The TenTen corpus family. A. Hardie & R. Love (red.), Corpus Linguistics 2013. Abstract book, 125–127. Lancaster: UCREL.
Janßen, S. 2020. Kredit – Glauben – Wahn. Paranoische Formen von Soll und Haben bei Heinrich von Kleist und Robert Walser. M. Bergengruen, J. Bühler & A. Eder (red.), Kredit und Bankrott in der deutschsprachigen Literatur. Karlsruhe: J.B. Metzler. DOI: https://doi.org/10.1007/978-3-662-62288-9_7.
Jensen, J.N. 2006. Bindestreg eller ej? Om skrivemåden af nogle engelske låneord. A.Å. Jervelund, M. Rathje & J. Schack (red.), Vi skriver dig til. Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-års-dagen (Dansk Sprognævns Skrifter 36), 127–144.
Karlsson, O. 2017. Svenska skrivregler. Stockholm: Liber.
Mkuem.rlp.de. u.å. https://mkuem.rlp.de/themen/tiere-und-tierwohl/tiergesundheittierseuchenbekaempfung/maul-und-klauenseuche (tilgået 28. december 2025).
Nguyen, M. 2024. Kommatering i Skandinavien. Dansknoter 2024/2. 50–51.
Nguyen, M. & A.S. Hartling. Under udgivelse. Commas and copulas. Vergleichende Interpunktion – Comparative punctuation [foreløbig titel på antologi].
Nguyen, M. & P.J. Henrichsen. 2024. The locum hyphen – a formal approach to the lexicalization of multiword expressions with rich internal semantics. K.Š. Despot, A.O. Anić & I. Brač (red.), Lexicography and semantics. Proceedings of the XXI EURALEX International Congress, 113–121. Cavtat: Institut za hrvatski jezik.
Nguyen, M. 2026. En kritisk og konstruktiv gennemgang af tegnsætningsreglerne i Retskrivningsordbogen. NyS 69. 36–83.
Nunberg, G. 1990. The linguistics of punctuation (CSLI 18). Stanford: Center for the Study of Language (CSLI).
Omar, Tarek. 2011. MuhammeDANEREN. København: Politikens Forlag.
Ordregister.dk. https://ordregister.dk/ (tilgået 29. december 2025).
Ravnholt, Ole. 2015. Slip kommaerne fri, det er forår. I.S. Hansen & T.T. Hougaard (red.). 15. Møde om udforskningen af dansk sprog (MUDS), 321–342. Aarhus: Aarhus Universitet.
Regeringen.se. u.å. https://www.regeringen.se/sveriges-regering/klimat--och-naringslivsdepartementet/ (tilgået 28. december 2025).
RO 5. 2024. Retskrivningsordbogen, 5. udg. Bogense: Dansk Sprognævn & Alinea.
Rienecker, L. & P.S. Jørgensen. 2012. Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Snl.no. 2025. https://snl.no/Klima-_og_milj%C3%B8departementet (tilgået 28. december 2025).
Spector, S. 2014. The quotable guide to punctuation. Oxford, England: Oxford University Press.
Språkrådet. u.å. Bindestrek. https://sprakradet.no/godt-og-korrekt-sprak/rettskriving-og-grammatikk/tegn/bindestrek/ (tilgået 20. december 2025).
Stortinget.no. 2025. https://www.stortinget.no/no/Saker-og-publikasjoner/Sporsmal/Skriftlige-sporsmal-og-svar/Skriftlig-sporsmal/?qnid=110002 (tilgået 28. december 2025).
Sverigesmiljomal.se. u.å. https://sverigesmiljomal.se/miljomalen/ett-rikt-vaxt--och-djurliv/ (tilgået 28. december 2025).
Strømberg-Derczynski, L. et al. 2021. The Danish Gigaword Corpus. S. Dobnik & L. Øvrelid (red.), Proceedings of the 23rd Nordic Conference on Computational Linguistics (NoDaLiDa), 413–421. Linköping: Linköping University Electronic Press.
Tagesschau.de. 2025. https://www.tagesschau.de/inland/innenpolitik/reiche-energiewende-100.html (tilgået 28. december 2025).
Widmann, T. 2023a. Det Centrale Ordregister og dets leksikografiske anvendelser. L. Holmer et al. (red.), Nordiska studier i lexikografi. 16. Rapport från 16:e konferensen om lexikografi i Norden. Lund 27–29 april 2022, 415–430. Lund & Göteborg: Lund Universitet.
Widmann, T. 2023b. The Central Word Register of the Danish language. u. red., Proceedings of eLex (Electronic Lexicography in the 21st Century), 91–103.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
