Forgrundsinformationsnominativ eller kasusløshed. En analyse af kasussystemer i den gammelskånske tekst Sjælens Trøst
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i59.126126Abstract
I denne artikel præsenterer jeg en gennemgang af alle forekomster af teoretisk mulige nominativformer og/eller tilsyneladende kasusløse former i nominalsystemet i den gammelskånske tekst Sjælens Trøst (ca. 1425) med henblik på at afdække såvel deres grammatiske funktion inden for det samtidige kasussystems rammer som deres mulige betydning for den nutidige kasusløshed i det danske nominalsystem. Mere præcist undersøger jeg, om alle disse former kan analyseres som forgrundsinformation i overensstemmelse med Eva Skafte Jensens teori om, at forgrundsinformation kan markeres med nominativ i gammeldansk, eller om alle eller nogle af dem alternativt som tidligere påstået af mig selv må analyseres som eksempler på sidste stadie af kasusudviklingen i dansk, hvor hverken substantiver eller typiske nominalsyntagmeadled markeres for kasus som følge af redundansreduktion i nominalsyntagmets kongruensudtryk. I undersøgelsen fastslår jeg, at hovedparten af forekomsterne stemmer overens med Jensens teori, men tilbage står en række decideret endelsesløse former, der – selvom de formelt stammer fra analogi med andre endelsesløse nominativformer – ikke kan siges at være markeret for kasus, og disse anvendes ikke kun i forgrundsinformationskontekster og som subjekt eller subjektsprædikativ, hvor nominativ ville være at forvente, men også i baggrundsinformationskontekster samt til markering af andre sætningsled. Disse former udgør en væsentlig kilde til det nudanske nominalsystems kasusløshed.
EMNEORD: gammeldansk, skånsk, kasusreduktion, informationsstruktur, nominativ
References
Andersen, H. 1962. Oldnordisk grammatik. Lydlære. Formlære. Hovedpunkter af syntak-sen. 2. reviderede udg., 2. oplag. København: J.H. Schultz.
Andersen, H. 2001. Markedness and the theory of linguistic change. H. Andersen (red.), Actualization: Linguistic change in progress. Papers from a workshop held at the 14th International Conference on Historical Linguistics, Vancouver, B.C., 14 August 1999, 21–57. Amsterdam: Benjamins.
Bjerrum, A. 1966. Grammatik over Skånske Lov efter B 74. København: Københavns Universitets Fond til Tilvejebringelse af Læremidler.Brøndum-Nielsen, J. 1927–1928. Studier i dansk Lydhistorie. Acta Philologica Scan-dinavica 2. 150–185.
Brøndum-Nielsen, J. 1934–1935. Om Fragmenterne af den gammeldanske Siæla Trøst. Acta Philologica Scandinavica 9. 187–192.Brøndum-Nielsen, J. 1950. Gammeldansk Grammatik I. Indledning. Tekstkildernes Lyd-betegnelse. Vokalisme. 2. ændrede udg. København: J.H. Schultz.
Brøndum-Nielsen, J. 1959. Fra Skaanes Senmiddelalder (Festskrift udgivet af Køben-havns Universitet i Anledning af Hans Majestæt Kong Frexderik IX’s 60 Aars Fødselsdag den 11. marts 1959). København: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
Brøndum-Nielsen, J. 1962. Gammeldansk Grammatik I V. Adjektiver. Adverbier. Numeralier. København: J.H. Schultz.
Hansen, B.S.S. 2021 (under udgivelse). From case to topology. Changes in the Late Middle Danish case system and the reasons for them. North-Western European Language Evolution (NOWELE) 74(1). 26 s.
Hansen, B.S.S. 2021a (under udgivelse). Redundant indexicality and paradigmatic reorganisations
in the Middle Danish case system. Proceedings of the SLE 2019
workshop Paradigms Regained [arbejdstitel], 31 s. Language Science Press.
Hansen, E & L. Heltoft. 2011. Grammatik over det danske sprog. København: Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Hansen, Aa. 1967. Moderne dansk II. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
& Grafisk Forlag.
Heltoft, L. 1996a. Paradigmatic structure, word order and grammaticalisation. E. Engberg-
Pedersen m.fl. (red.), Content, expression and structure. Studies in Danish
functional grammar, 469–494. Amsterdam: Benjamins. DOI: 10.1075/slcs.29.
Heltoft, L. 1996b. Topics in Danish and in Universal Pragmatics. L. Heltoft & H.
Haberland (red.), Proceedings of the Thirteenth Scandinavian Conference of Linguistics,
–262. Roskilde: Department of Language and Culture, Roskilde
University.
Heltoft, L. 2003. Iconic and categorical focus systems in Scandinavian. V. Molnár & J.
Hetland (red.), Structures of focus and grammatical relations, 43–87. Tübingen:
Max Niemeyer. DOI: 10.1515/9783110949483.41.
L. 2010. Paradigmatic structure and reanalysis: from NPs to DPs in Scandinavian.
Acta Linguistica Hafniensia 42. 11–25. DOI: 10.1080/03740463.2010.486912.
Herslund, M. 2001. The Danish s-genitive: From affix to clitic. Acta Linguistica Hafniensia
7–18. DOI: 10.1080/03740463.2001.10412193.
Hjelmslev, L. 1935–1937. La catégorie des cas 1–2. København: Munksgaard.
Hjelmslev, L. 1970 [1939]. Notes sur les oppositions supprimables. Travaux du Cercle
linguistique de Copenhague 8. 51–57. Genudgivelse i Essais linguistiques
(Travaux du Cercle linguistique de Copenhague 12), 82–88. 2. udg. København:
Nordisk Sprog- og Kulturforlag.
Jensen, E.S. 2011a. Er subjektet virkelig antifokus? I.S. Hansen & P. Widell (red.),
Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet, 14.-15. oktober
, 195–206. Århus: Nordisk Institut, Aarhus Universitet.
Jensen, E.S. 2011b. Nominativ i gammelskånsk. Afvikling og udviklinger med udgangspunkt
i Skånske Lov i Stockholm B 69. Odense: Universitets-Jubilæets danske
Samfund & Syddansk Universitetsforlag.
Jensen, E.S. 2012. Markedness, participation and grammatical paradigms: Jakobson
and Hjelmslev revisited. Nordic Journal of Linguistics 35. 145–168. DOI:
1017/S0332586512000170.
Klemming, G.E. 1893. Svenska Medeltids-Postillor efter gamla handskrifter 3. Stockholm:
Kungl. Boktryckeriet & P.A. Norstedt & Söner.
Knudsen, T. 1967. Kasuslære 1. Innledning, nominativ, akkusativ. Oslo: Universitetsforlaget.
KO (Kalkars Ordbog). u.å. https://kalkarsordbog.dk/ (tilgået 21. december 2020).
Kroman, E. 1944. Dansk Palæografi. J. Brøndum Nielsen (red.), Palæografi A, Danmark
og Sverige (Nordisk Kultur XXVIII:A), 36–81. Stockholm: Bonnier m.fl.
Nielsen, N. (red.). 1937. Sjælens Trøst. Udg. for Universitets-Jubilæets Danske Samfund.
København: J.H. Schultz.
Norde, M. 1997. The history of the genitive in Swedish. A case study in grammaticalisation.
Ph.d.-afhandling. Amsterdam Universitet.
Norde, M. 2001. The loss of lexical case in Swedish. J.T. Faarlund (red.), Grammatical
relations in change (Studies in Language Companion Series 56), 241–272. Amsterdam:
Benjamins. DOI: 10.1075/slcs.56.11nor.
Norde, M. 2006. Demarcating degrammaticalization. The Swedish s-genitive revisited.
Nordic Journal of Linguistics 29(2). 201–238. DOI: 10.1017/
S0332586506001582.
Nølke, H. 1996. Det attributive adjektivs stilling på fransk. M. Herslund (red.), Ny
forskning i grammatik. Fællespublikation 3, 49–83. Odense: Odense Universitetsforlag.
Nørgård-Sørensen, J. & L. Heltoft. 2015. Grammaticalisation as paradigmatisation.
A.D.M. Smith, G. Trousdale & R. Waltereit (red.), New directions in grammaticalisation
research, 261–292. Amsterdam: Benjamins. DOI: 10.1075/
slcs.166.12nor.
Nørgård-Sørensen, J., L. Heltoft & L. Schøsler. 2011. Connecting grammaticalisation.
Amsterdam: Benjamins. DOI: 10.1075/sfsl.65.
Petersen, K.T. 2018. Udviklingen af inkorporation fra gammeldansk til moderne dansk.
Fra umarkerede kasusformer til markeret artikelløshed og enhedstryk. København:
Universitets-Jubilæets danske Samfund.
PostU = G.E. Klemming (red.). 1893. Svenska medeltidspostillor, del 3. Stockholm: P.A.
Norstedt & söner.
SdE = B. Ejder (red.). 1983. Svenska medeltidspostillor, del 8. Lund: Svenska
Fornskrift-sällskapet.
SjT = Nielsen 1937.
Skautrup, P. 1944. Det danske Sprogs Historie 1. København: Gyldendalske Boghandel
& Nordisk Forlag.
SkL [efter Cod. Holm. B 69] = Skaanske Lov. Text II. 1933. J. Brøndum-Nielsen m.fl.
(red.), Danmarks gamle Landskabslove I, 203–263. København: Gyldendal &
Nordisk Forlag.
Togeby, O. 1993. Praxt. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
