Nyhedskløvningen
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i55.105158Keywords:
Sætningskløvning, Nyhedsformidling, informationsstruktur, Epistemicitet, dansk grammatikAbstract
I netbaseret nyhedsformidling er der et konstant pres på journalisten for at skrive så kort og informationspakket som muligt og samtidig skrive så det nye fremhæves mest muligt. Samtidig skal hun præcist formidle og tydeliggøre hvilken information der er forudsat, hvilken information hun selv står inde for sandheden af, og hvilken information en given kilde står inde for. Denne artikel vil vise at der findes en type sætningskløvning der ikke er blevet beskrevet før, nyhedskløvningen der præcist giver journalisten de grammatiske værktøjer til at opfylde de krav til nyhedsformidling og som derfor er en meget anvendt konstruktion i den genre. Det er sætningskløvninger som fx Det var formentlig en cigaret, der var årsag til en brand i kvindes lejlighed i Tilst ved Aarhus. Som prototypiske kløvninger spaltes et sætningsindhold i to sætninger og dermed også to informationsstrukturelle enheder. Det giver journalisten mulighed for dels på en komprimeret måde at markere den nyeste information først og tydeligst - som udkløvet led (en cigaret) og dels at tage et epistemisk forbehold (formentlig) for netop denne information. Samtidig bliver den anden informationsenhed (der var årsag…) grammatisk kodet som præsupponeret og informationsstrukturelt altså som information man kan gå ud fra – som fakta.
References
Boye, K. (2010). Evidence for what? Evidentiality and scope. STUF-Language Typology and Universals Sprachtypologie und Universalienforschung, 63(4), 290-307.
Brink, L. (1997). Den danske der-konstruktion. Danske Studier(1997), 32-83.
De Cesare, A.-M., Garassino, D., Marco, R. A., & Baranzini, L. (2014). Form and frequency of Italian Cleft constructions in a corpus of electronic news. Frequency, Forms and Functions of Cleft Constructions in Romance and Germanic: Contrastive, Corpus-Based Studies, 281, 49.
Delin, J. L. (1989). Cleft constructions in discourse.
Diderichsen, D. (1946). Elementær dansk grammatik. København: Gyldendalske boghandel – Nordisk forlag.
Grice, H. P. (1975). Logic and conversation. 1975, 41-58.
Götzsche, H. (1998). Some Remarks on the Analysis of Clefting in Danish. Paper presented at the Papers From the 16th Scandinavian Conference of Linguistics, Turku/åbo, November 14-16, 1996.
Hansen, E. (1995). Sætningskløvning i moderne dansk. Danske Studier(Årgang 1995), 126-146.
Hansen, E., & Heltoft, L. (2011). Grammatik over det danske sprog. Bind 3 : Sætningen og dens konstruktion. København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Harder, P., & Poulsen, A. (1980). Hvad går vi ud fra?: Om forudsætninger i sprog og handling.
Korzen, I. (2014a). Cleft sentences. Italian-Danish in contrast. Frequency, Forms and Functions of Cleft Constructions in Romance and Germanic: Contrastive, Corpus-Based Studies, 281, 217.
Korzen, I. (2014b). Firkløvning: En typologisk-komparativ beskrivelse af sætningskløvninger med eksempler fra dansk og italiensk. Ny forskning i grammatik, 21, 163-176.
Mikkelsen, K. (1911). Dansk Ordföjningslære. København: Lehmann & Stage.
Prince, E. F. (1978). A comparison of wh-clefts and it-clefts in discourse. Language, 883-906.
Schmidt, S. (2011). Journalistikkens grundtrin. Aarhus: Ajour.
Togeby, O. (2009). Ordkløveri? Om sætningskløvning på dansk. In R. Therkelsen & E. S. Jensen (Eds.), Dramatikken i grammatikken (pp. 439-455). Roskilde: Institutt for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.