Aldrig før er der blevet skrevet en bog med så mange imperativer: Anmeldelse af Ruben Schachtenhaufen, Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin: Dansk Udtaleordbog. Engelsk undertitel: Contemporary Danish Pronunciation
1. udg., 2024. Modersmål-Selskabet (496 sider).
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i68.160532Referencer
Andersen, M.H. 2025. Verber med engelsk oprindelse i imperativ. Nyt fra Sprognævnet 2025 (oktober). 31–33.
Brink, L. & J. Lund. 1975. Dansk rigsmål. Lydudviklingen siden 1840 med særligt henblik på sociolekterne i København. 1–2. København: Gyldendal.
Bruun, A. 2018. At and og in Danish spoken language – a description. Skrifter om Sam-talegrammatik 5(1). 1–14.
COR = Det Centrale Ordregister. https://ordregister.dk (tilgået 21. oktober 2025).
Danmarks Statistik. 2025. Hvor mange hedder …? https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/navne/hvor-mange-hedder (tilgået 15. oktober 2025).
DDO = Den Danske Ordbog. u.å. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. www.ordnet.dk/ddo (tilgået 21.oktober 2025).
DSDU = Den Store Danske Udtaleordbog. Brink, L., J. Lund, S. Heger og J.N. Jørgen-sen. 1991. København: Munksgaard.
Grønnum, N. 2023. Anmeldelse af Ruben Schachtenhaufen Ny dansk fonetik, Books on Demand. 2022 (179 sider). NyS, Nydanske Sprogstudier (63). 182–203. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v1i63.137564.
Hansen, I.S. & Y. Goldshtein. 2021. Er København (virkelig) eneste sproglige norm-center? Y. Goldsthein, I. Hansen & T. T. Hougaard (red.), Rapport fra 18. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. 107–118. Aarhus: Aarhus Universitet.
Hartling, A.S. & M. Nguyen. 2025. Normændringer på enkeltordsniveau – Dansk Sprognævn. Nyt fra Sprognævnet 2025 (januar). https://dsn.dk/nyt-fra-sprogna-evnet/januar-2025/normaendringer-paa-enkeltordsniveau/ (tilgået 29. september 2025).
Heegård, J. 2013. Functional phonetic reduction? The case of the Danish adverb faktisk (’actually’). J. Heegård & P.J. Henrichsen (red.), New perspectives on speech in action: proceedings of the 2nd SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits. 59–78. Frederiksberg: Samfundslitteratur Press.
Horslund, C.S., R. Puggaard-Rode & H. Jørgensen. 2025. En sammenlignende vurde-ring af de tilgængelige lærebøger i dansk lydlære. Danske Studier 2025. 177–197.
Jakobsen, J.G.G. 2021. Hviderusland og Belarus. https://navn.ku.dk/nyt-om-navne/hviderusland-og-belarus/ (tilgået 24. september 2025).
Jørgensen, M. 2015. ”Hvad” i dansk talesprog. Skrifter om Samtalegrammatik 2(6). 1–18.
Kulavig, E. 2025. Hviderusland. Lex. www.lex.dk/Hviderusland (tilgået 29. september 2025).
Lorentzen, H. 2011. Proprier og Skandinavien. Sproget.dk. https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/den-danske-ordbog/proprier-og-skandinavien/ (tilgået 21. oktober 2025).
Pedersen, H.F. 2014. Om konstruktionen sån en N i danske samtaler. Skrifter om Samtalegrammatik 1(1). 1–23.
Petersen, J.H. et al. 2021. Udtalt. En introduktion til dansk fonetik. 1. udg. København: Samfundslitteratur.
Puggaard-Rode, R. 2024. International og dansk praksis i notationen af lukkelyde. NyS, Nydanske Sprogstudier (66). 180–215. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v1i66.145000.
RO = Retskrivningsordbogen. 2024. 5. udg. https://ro.dsn.dk (tilgået 29. september 2025).
Schachtenhaufen, R. 2023. Ny dansk fonetik. 2. udg. København: Modersmål-Selskabet.
Svensén, B. 2004. Handbok i lexikografi. 2. udg. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag.
Thøgersen, J. & N. Pharao. 2020. Holdningers og mediers rolle i (de)standardisering. Danske Talesprog 20. 103–122.
Udtaleordbog.dk. U.å. https://www.udtaleordbog.dk/ (tilgået 24. september 2025).
Vázquez-Larruscaín, M. 2021. Complementary length in Danish. Why not? Nordlyd 45(1). 39–55.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
