Kodeskift i de udvandrerdanske varieteter i Nordamerika og Argentina: Inventar, frekvens, funktion
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i58.120484Resumé
Denne artikel analyserer den leksikalske påvirkning af dansk talt af danske indvandrere og deres efterkommere i Argentina, USA og den lille by New Denmark i den canadiske provins New Brunswick i form af brug af engelske henholdsvis spanske ord og ordstammer i ellers dansk tale. Data stammer fra Corpus of American Danish (CoAmDa), og undersøgelsen er baseret på et inventar på i alt 880.668 tokens (dvs. ord og transskriptioner af talesprogsfænomener som fx tøven). Undersøgelsen viser kvantitative forskelle mellem de tre datasæt: Data fra USA indeholder flest ikke-danske ord, data fra Argentina færrest, mens de canadiske data falder indimellem. Også i forhold til ordklasser er de tre datasæt forskellige: Talerne fra Argentina bruger fortrinsvis substantiver og diskursord fra spansk, hvorimod USA-talerne i langt højere grad bruger kodeskift fra alle ordklasser. Også på dette punkt falder dataene fra New Denmark midtimellem. Argentina-talerne ledsager langt oftere spanske kodeskift med metakommentarer, fx som vi siger, og de spanske kodeskift forekommer hyppigere i forbindelse med tøvemarkeringer end i de to andre datasæt. Artiklen konkluderer at disse forskelle i hvordan dansk er leksikalsk påvirket af det dominerende sprog i de tre sprogsamfund, kan relateres dels til interviewmetodiske forhold og dels til graden af typologisk slægtskab, men mere sandsynligt til de forskellige makrosociale forhold som dansk har eksisteret under.
Referencer
Agertoft, P. 2005. Danskheden på pampaen 1875–1950. En undersøgelse af aktører, strukturer og diskurser i udviklingen af en dansk-argentinsk i provinsen Buenos Aires. Speciale. Aarhus Universitet, Aarhus.
J. Heegård Petersen, K. Kühl & P. Bakker. (Indsendt). De nye hjem. E. Hjorth m.fl. (red.), Dansk Sproghistorie. Dansk i samspil, bind 5. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Bjerg, M. 1996. Entre Sofie y Tovelille. Una historia de los immigrantes daneses en la Argentina (1848–1930). Buenos Aires: Editorial Biblos. DOI: 10.3989/revindias.1996. i206.820.
Boas, H.C. & H. Weilbacher. 2007. How universal is the pragmatic detachability scale? Evidence from Texas German discourse markers. F. Hoyt m.fl. (red.), Texas Linguistics Society 9: Morphosyntax of Underrepresented Languages, 33–58. Stanford: CSLI Publications.
Boersma, P. & D. Weenink. 2019. Praat: doing phonetics by computer. http://www.fon.hum. uva.nl/praat/ (tilgået marts 2019).
Broersma, M. & K. de Bot. 2006. Triggered codeswitching: A corpus-based evaluation of the original triggering hypothesis and a new alternative. Bilingualism: language and cognition 9(1). 1–13. DOI: 10.1017/S1366728905002348.
Bækhøj, L. 1948. Danske i Argentina. Buenos Aires: Kriegers Forlag.
Engwald, N.R. 1938. Eldorado. København: Hasselbach.
Gardner-Chloros, P. 2009. Code-switching. Cambridge: Cambridge University Press.
Gregersen, F., M. Maegaard & N. Pharao. 2015. The LANCHART corpus. J. Durand, U. Gut & G. Kristoffersen (red.), The Oxford handbook of corpus phonology, 534–545. Oxford: Oxford University Press. DOI: 10.1093/oxfordhb/ 9780199571932.013.007.
Grosjean, F. 2001. The bilingual’s language modes. J.L. Nicol (red.), One mind, two languages. Bilingual language processing, 1–22. Malden: Blackwell.
Grøngaard Jeppesen, T. 2005. Danske i USA 1850–2000. En demografisk, social og kulturgeografisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere. Odense: Odense Bys Museer.
Grøngaard Jeppesen, T. 2010. Skandinaviske efterkommere i USA. Etniske grupper eller kerneamerikanere? Odense: Odense Bys Museer.
Hartling, A.S. 2019. Argentinadansk svanesang? En undersøgelse af dansk talt af efterkommere af danske udvandrere til Argentina, med fokus på leksikalsk semantik og acceptabilitet og på verbets stilling i deklarativer med andet end subjekt på første plads. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.
Heegård Petersen, J. & J. Albris. 2018. Argentinadansk: De dansktalende samfund i Argentina. Mål & Mæle 39. 8–16.
Heegård Petersen, J. & K. Kühl. 2017. Argentinadansk: Semantiske, syntaktiske og morfologiske forskelle til rigsdansk. NyS 52–53. 231–258. DOI: 10.7146/nys. v1i52-53.102687.
Heegård Petersen, J., K. Kühl & A.S. Hartling. 2018. Danskargentinernes særlige grammatik. Mål & Mæle 3. 18–24.
Hvidt, K. 1971. Flugten til Amerika. Eller drivkræfter i Masseudvandringen fra Danmark 1868–1914. Aarhus: Universitetsforlaget. DOI: 10.1016/0016-7185(72)90072- 3.
Jarnum, K. 2006. Mellem Danmark og Argentina. Speciale. Københavns Universitet.
Johansen, O. 1934. Nybygger. København: Hasselbach.
Kjær, I. & M. Baumann Larsen. 1974. ”De messy ting”. Om kodeskift i dansk-amerikansk. P. Andersen m.fl. (red.), Festskrift til Kristian Hald. På halvfjersårsdagen 9.9.1974, 421–430. København: Akademisk Forlag.
Kühl, K. 2015. ’Det er easy at tale engelsk også’. Amerikadansk i 1960’erne og 1970’erne. NyS 47. 39–64. DOI: 10.7146/nys.v47i47.19916
Kühl, K. 2018. ”Vi kan rejse og pille lige så godt som de derude”. Kartoffelavlerdansk i det østlige Canada. Mål & mæle 39 (1). 17–23.
Kühl, K. 2019. New Denmark, Canada: An exceptional case of language maintenance in a Danish immigrant settlement. Journal of Historical Sociolinguistics 5(1). 1–30. DOI: 10.1515/jhsl-2017-0042.
Kühl, K. & J. Heegård Petersen. 2018. Argentinadansk: Argentinadanskernes særlige ordforråd. Mål & Mæle (2). 10-16.
Kühl, K. m.fl. 2017. CoAmDa. Et nyt dansk talesprogskorpus. Danske talesprog 17. 131–160.
Kühl, K., J. Heegård Petersen & G. Foget Hansen. 2019. The Corpus of American Danish: A language resource of spoken immigrant Danish in North and South America. Language Resources and Evaluation. 1–19. DOI: 10.1007/s10579-019- 09473-5.
Lang, E.J.N. 2005. New Denmark, New Brunswick: New approaches in the study of Danish migration to Canada, 1872–1901. Speciale. Carleton University, Ottawa. DOI: 10.22215/etd/2005-07697.
Lipski, J.M. 2005. Code-switching or borrowing? No sé so no puedo decir, you know. L. Sayahi & M. Westmoreland (red.), Selected proceedings of the second workshop on Spanish sociolinguistics, 1–15. Sommerville: Cascadilla Proceedings Press.
Matras, Y. 1998. Utterance modifiers and universals of grammatical borrowing. Linguistics 1. 281–331. DOI: 10.1515/ling.1998.36.2.281.
Matras, Y. 2007. The borrowability of structural categories. Y. Matras & J. Sakel (red.), Grammatical borrowing in cross-linguistic perspective, 31–73. Berlin: Mouton de Gruyter.
Matras, Y. 2009. Language contact. Cambridge: Cambridge University Press.
Muysken, P. 2000. Bilingual speech. A typology of code-mixing. Cambridge: Cambridge University Press.
Muysken, P. 2013. Two linguistic systems in contact: Grammar, phonology, and lexicon. T.K. Bhatia & W.C. Ritchie (red.), Handbook of bilingualism and multilingualism, 193–215. London: Blackwell. DOI: 10.1002/9781118332382.ch8.
Myers-Scotton, C. 1993. Duelling languages: Grammatical structure in codeswitching. Oxford: Oxford University Press.
Myers-Scotton, C. 2002. Contact linguistics. Bilingual encounters and grammatical outcomes. Oxford: Oxford University Press.
Poplack, S. 1980. Sometimes I’ll start a sentence in Spanish y termino en español. Toward a typology of code-switching. Linguistics 18. 581–618. DOI: 10.1515/ ling.1980.18.7-8.581.
Salmons, J.C. 1990. Bilingual discourse marking: Code switching, borrowing, and convergence in some German-American dialects. Linguistics 28. 453–480. DOI: 10.1515/ling.1990.28.3.453.
Stolz, T. & C. Stolz. 1996. Funktionswortentlehnung in Mesoamerika. Spanisch-amerindischer Sprachkontakt. Sprachtypologie und Universalienforschung 49(1). 86–123. DOI: 10.1524/stuf.1996.49.1.86.
Thomason, S.G. 2001. Language contact. An introduction. Edinburgh: Edinburgh University Press.
Worgall, L. 2011. Danske udvandrerkvinders liv i Argentina i perioden 1890–1935. En analyse med fokus på baggrunden for og optakten til udvandringen, daglige, familiære, kulturelle, emotionelle og sociale aspekter, indbefattet udfordringer og forhold kvinderne har mødt. Speciale. Syddansk Universitet.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
