Engelske lån i dansk: Nice to have eller need to have?
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i58.120482Resumé
Den engelske påvirkning af dansk er et emne der ofte debatteres i Danmark, men holdningerne til om den er en trussel eller ej, er delte. Mens mange medier og sprogbrugere opfatter engelskpåvirkningen som kraftig og potentielt truende, betragter mange sprogfolk påvirkningen som mindre kraftig og ikketruende. Tidligere undersøgelser af almensproget, defineret som det sprog man finder i landsdækkende aviser, har tidligere vist at mængden af engelske lån i løbende tekst er relativt beskeden, men andre tekstarter (fx ugeblade) kan være mere påvirkede end avissproget, ligesom især unges uformelle talesprog ofte nævnes som et område hvor man finder relativt mange engelske lån. I artiklen her undersøges det derfor hvor mange engelske lån der findes i en række ugeblade og i det sprog som unge anvender i realityprogrammet Ex on the Beach. Resultatet af undersøgelsen er at mængden af engelske lån også her er meget begrænset, men at forskellige faktorer kan få engelskpåvirkningen til at virke større end den reelt er. Ikke mindst det at engelske lån som regel ikke tilpasses dansk ortografi og fonologi, og at der findes relativt mange engelske lån i nogle bestemte pågående genrer, fx reklamer og annoncer, har betydning for den almindelige sprogbrugers opfattelse af hvor kraftig engelskpåvirkningen er.
Referencer
Backus, A. 1996. Two in one. Bilingual speech of Turkish immigrants in The Netherlands. Tilburg: Tilburg University Press.
Bager Gandrup, M. 2019. Næste skridt kunne være at man helt slår over i engelsk. Berlingske.dk. 21. oktober 2019. https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles= e767acce (tilgået 1. maj 2020).
Battarbee, K. 2002. Finnish. M. Görlach (red.), English in Europe, 261-276. Oxford: Oxford University Press. DOI: 10.1093/acprof:oso/9780199273102.003.0014.
Capuz, J.G. 1997. Towards a typological classification of linguistic borrowing. (Illustrated with anglicisms in Romance languages). Revisita Alicantina de Estudios Ingleses 10. 81-94. DOI: 10.14198/raei.1997.10.08.
Chrystal, J.A. 1988. Engelskan i svensk dagspress. Stockholm: Skrifter utgivna av Svenska språknämnden 74.
Crystal, D. 1997. English as a global language. Cambridge: Cambridge University Press.
Dansk Sprognævn. 2019. Engelske lån er ikke en trussel. Pressemeddelelse. 18. november 2019. https://dsn.dk/nyt/nyheder/2019/pressemeddelelse-yes-det-er-coolt (tilgået 1. maj 2020).
Diderichsen, P. 2019. Moderne importord over tid i høj opløsning. M. Heidemann Andersen & P. Jarvad (red.), Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk, 63-163 (Sprognævnets konferenceserie, bind 6). Bogense. Dansk Sprognævn.
Davidsen-Nielsen, N. & M. Herslund. 1999. Dansk han med sin tjener talte. N. Davidsen- Nielsen, E. Hansen & P. Jarvad (red.), Engelsk eller ikke engelsk. That is the question, 11-25 (Dansk Sprognævns skrifter 28). København: Gyldendal.
Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk/ddo.
Edlund, L-E. & B. Hene. 1992. Lånord i svenskan. Om språkförändringar i tid och rum. Forlägs AB Wiken.
Fiedler, S. 2012. Der Elefant im Raum… The influence of English on German phrase33 ology. C. Furiassi, V. Pulcini & F. Rodriguez Gonzáles (red.), The Anglicization of European Lexis, 239-259. Amsterdam: John Benjamin Publishing Company. DOI: 10.1075/z.174.16fie.
Gellarstam, M. 1973. Etymologiske frekvenser i det centrala ordforrådet. Folkemålsstudier. Meddelanden från Föreningen för nordisk filologi 23. 70-79.
Gerritsen, M. & F. van Meurs. 2013. Engelska i produktannonsering i icke-engelskspråkiga länder: Orsaker, använding och effekter. P.Å. Lindblom, F-M. Kirsch & A. Rubensson (red.), Såld på engelska? Om språkval i reklam och marknadsföring, 85-105. Stockholm: Språkforsvaret.
Gottlieb, H. 2004. Danish echoes of English. Nordic Journal of English Studies 3(2). 39- 66. DOI: 10.35360/njes.161.
Gottlieb, H. 2012. Phraseology in flux: Danish Anglicisms beneath the surface. C. Furiassi, V. Pulcini & F. Rodriguez Gonzáles (red.), The Anglicization of European Lexis, 169-198. Amsterdam: John Benjamin Publishing Company. DOI: 10.1075/z.174.13got.
Gottlieb, H. 2019. Danske anglicismer i GLAD-projektet. M. Heidemann Andersen & P. Jarvad (red.), Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk, 249-269 (Sprognævnets konferenceserie bind 6). Bogense: Dansk Sprognævn.
Graedler, A-L. 1998. Morphological, semantic and functional aspects of English lexical borrowings in Norwegian. Oslo: Scandinavian University Press, Universitetsforlaget.
Graedler, A-L. 2007. MIN-prosjektet jamført med tidligere studier. B. Selback & H. Sandøy (red.), Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påvernaden i ordforrådet i sju språksamfunn, 157-172 (Moderne Importord i Språka i Norden, bind 3). Oslo: Novus Forlag.
Haspelmath, M. 2008. Loanword typology: Steps toward a systematic cross-linguistic study of lexical borrowability. T. Stolz, D. Bakker & R. Salas Palomo (red.), New theoretical, methodological and empirical findings with special focus on romancisation processes, 43-62. Berlin: Mouton de Gruyter.
Haspelmath, M. 2009. Lexical borrowing: Concepts and issues. M. Haspelmath & U. Tadmor (red.), Loanwords in the world’s languages. A comparative handbook, 35-54. Berlin: De Gruyter/Mouton. DOI: 10.1515/9783110218442.35.
Heidemann Andersen, M. 2003. Engelsk i dansk. Sprogholdninger i Danmark. Helt vildt sjovt eller wannabeagtigt og ejendomsmæglerkækt? (Dansk Sprognævns skrifter 33). København: Dansk Sprognævn.
Heidemann Andersen, M. 2018. Om afledningerne –agtig og –ish. Nyt fra Sprognævnet 34 NYS 58 2018/3. https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/numre/argang-2015-2019/ september-2018/september-2018 (tilgået 1. maj 2020).
Heidemann Andersen, M. 2019a. Moderne importord i danske avistekster. M. Heidemann Andersen & P. Jarvad (red.), Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk, 33-61 (Sprognævnets konferenceserie, bind 6). Bogense: Dansk Sprognævn.
Heidemann Andersen, M. 2019b. Yes, det er coolt. Moderne importord i danske aviser. Y. Goldshtein, I. Schoondeerbeek Hansen & T. Thode Hougaard (red.), 45-57 (17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog). Aarhus: Aarhus Universitet.
Herslund, M. 1999. Dansk som ”det andet sprog”. N. Davidsen-Nielsen, E. Hansen & P. Jarvad (red.), Engelsk eller ikke engelsk. That is the question, 19-24 (Dansk Sprognævns skrifter 28). København: Gyldendal.
Hultgren, A.K. 2012. Lexical borrowing from English into Danish in the sciences. An empirical investigation of ‘domain loss’. International Journal of Applied Linguistics 23(2). 166-182. DOI: 10.1111/j.1473-4192.2012.00324.x.
Hye Christensen, H. 2011. AmeriDansk? En analyse af amerikansk-engelsk’ påvirkning af dansk i perioden 1945-1975. Amerikansk på Dansk: Arbejdspapir 6 (Sommer 2011). https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/ihks/projekter/ amerikansk+paa+dansk/artikler/ameridansk.pdf. (tilgået 1. maj 2020).
Jarvad, P. 1995. Nye ord – hvorfor og hvordan? København: Gyldendal.
Jarvad, P. 2014. Spørg om sprog – 40 år i Sprognævnets tjeneste (Dansk Sprognævns skrifter 44). København: Dansk Sprognævn.
Jarvad, P. 2018. Engelsk. E. Hjorth et al. (red.), Ord for ord for ord, 429-452 (Dansk sproghistorie, bind 2). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Jarvad, P. 2019. Tilpasning af moderne importord til dansk. M. Heidemann Andersen & P. Jarvad (red.), Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk, 273-296 (Sprognævnets konferenceserie, bind 6). Bogense: Dansk Sprognævn.
Johansson, S. 2002. Review article: English influence on the Scandinavian languages. Nordic Journal of English Studies 1(1). 89-106. DOI: 10.35360/njes.92.
Kirchmeier-Andersen, S. 2009. En far står op for sine børn. Nye verber, nye konstruktioner. Nyt fra Sprognævnet 2009/4. 80-84. https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/ numre/argang-2005-2009/december-2009-pdf (tilgået 1. maj 2020).
Kvamme Strømmen, M. 2015. Han leashet ikkje bot. No leash bot. Om bruken av engelsk 35 språk hos eit knippe norske spelarar i ein norsk spelkontekst. Masteroppgave. Institutt for lingvistiske og nordiske studier. Universitetet i Oslo. https://www. duo.uio.no/bitstream/handle/10852/45084/StrommenMaster.pdf ?sequence= 1&isAllowed=y (tilgået 20. maj 2020).
Ljung, M. 1985. Lam anka - ett måste? En undersökning av engelskan i svenskan, dess mottagande och spridning. EIS Report No. 8. Stockholm.
Lorentzen, H. 2018. Romanske sprog. E. Hjorth et al. (red.), Ord for ord for ord., 413- 428 (Dansk Sproghistorie, bind 2). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Maegaard, B. & H. Ruus. 1978. DANwOrd. Hyppighedsundersøgelser i moderne dansk: Baggrund og materiale. Danske Studier 73. Universitets-Jubilæets danske samfund. 42-70.
Matras Y. 2009. Language Contact. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: https:// doi.org/10.1017/CBO9780511809873.
Meland S.I. 2019. Engelsk lurer seg inn i norsk grammatikk. https://gemini.no/2019/04/ engelsk-lurer-seg-inn-i-norsk-grammatikk (tilgået 1. maj 2020).
Mikkelsen, M. 2008. Tysk i dansk: Hovedleverandør til det danske sprog. Kristeligt Dagblad 21. november 2008. http://www.tysklaerer.dk/artikelarkiv/artikler/ 20081121krd3.pdf (tilgået 1. maj 2020).
Myers-Scotton, C. 1993. Duelling languages. Grammatical structure in codeswitching. Oxford: Oxford University Press.
Nilssen, S. 2015.”Ei raudgrøn-ish dame som meg”. Grammatisk og semantisk om det engelske (-ish) brukt i norsk. Kandidatspeciale. Universitet i Bergen.
Nørby Jensen, J. 2019. Antallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dag. M. Heidemann Andersen & P. Jarvad (red.), Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk, 199-227 (Sprognævnets konferenceserie, bind 6). Bogense: Dansk Sprognævn.
Nørmark, J. 2020. Praktisk talt i wonderful Copenhagen. Bornholms Tidende 25. januar 2020. https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e78d89c1 (tilgået 1. maj 2020).
OED (Oxford English Dictionary). 2020. Oxford: Oxford University Press. https://www. oed.com/.
Ordbog over det danske Sprog, bind 1-28 (1919-1956) og supplementsbind 1-5 (1992- 36 NYS 58 2005). http://ordnet.dk/ods.
Pedersen, I.L. 2000. Sprogkontakt, sprogpåvirkning – og sprogpolitik. Sprog i Norden 31(1). 34-44.
Pillar, I. 2001. Identity constructions in multilingual advertising. Language in Society (30). 153-186. DOI: 10.1017/S0047404501002019.
Poplack, S., D. Sankoff & C. Miller. 1988. The social correlates and linguistic processes of lexical borrowing and assimilation. Linguistics 26. 47-104. DOI: 10.1515/ ling.1988.26.1.47.
Preisler, B. 1999. Engelsk ovenfra og nedenfra: Sprogforandring og kulturel identitet. N. Davidsen-Nielsen, E. Hansen & P. Jarvad (red.), Engelsk eller ikke engelsk? That is the question, 39-64 (Dansk Sprognævns skrifter 28). København: Gyldendal.
Quist, P. 2005. Stilistiske praksisser i storbyens heterogene skole – en etnografisk og sociolingvistisk undersøgelse af sproglig variation. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.
Rathje, M. 2010. Generationssprog (Dansk Sprognævns skrifter 43). København: Dansk Sprognævn.
Ruus, H. 1991. Fælles danske ord. E. Hansen, I.L. Pedersen & I. Poulsen (red.), Auditorium X. Dansk før, nu – og i fremtiden?, 158-180. Viborg: Amanda.
Ruus, H. 1995. Danske Kerneord. Centrale dele af den danske leksikalske norm, bind 1. København: Museum Tusculanums Forlag.
Sandøy, H. 2007. Avisspråket i Norden – ei jamføring. B. Selback & H. Sandøy (red.), Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påvernaden i ordforrådet i sju språksamfunn, 127-155 (Moderne Importord i Språka i Norden, bind 3). Oslo: Novus Forlag.
Sandøy, H. 2019. Prosjektet Moderne Importord i Språka i Norden. M. Heidemann Andersen & P. Jarvad (red.), Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk, 355-374 (Sprognævnets konferenceserie, bind 6). Bogense: Dansk Sprognævn.
Schack, J. 2019. Kerneimportord. M. Heidemann Andersen & P. Jarvad (red.), Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk, 239-248 (Sprognævnets konferenceserie, bind 6). Bogense: Dansk Sprognævn.
Selback, B. & H. Sandøy. 2007. Avisspråk og importord. B. Selback & H. Sandøy (red.), Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påvernaden i ordforrådet i sju språksamfunn, 9-24 (Moderne Importord i Språka i Norden, bind 3). Oslo: Novus Forlag.
Sharp, H. 2001. English in spoken Swedish. A corpus study of two discourse domains. Stockholm: Almqvist & Wikell International.
Skafte Jensen, E. 2009. Adressere – om betydningsvarianter og mulige nydannelser. 37 Nyt fra Sprognævnet 2009/3. 1-6. https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/ numre/argang-2005-2009/september-2009-pdf (tilgået 1. maj 2020).
Skovgaard Boeck, S. 2018. Ældre nydansk. E. Hjorth et al. (red.), Ord for ord for ord, 303- 318 (Dansk Sproghistorie, bind 2). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag
Sturlason, A.S. 2019. Det engelske sprog invaderer det danske. Berlingske. 20. januar 2019. https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e70ca761 (tilgået 1. maj 2020).
Stålhammar, M. 2004. English influence on the Swedish vocabulary 1800-2000. Nordic Journal of English Studies 3(2). 85-100. DOI: https://doi.org/10.35360/njes.163.
Sunde, A.M. & M. Kristoffersen. 2018. Effects of English L2 on Norwegian L1. Nordic Journal of Linguistics 41(3). 275-307. DOI: 10.1017/S0332586518000070.
Sunde, A.M. 2019. Skjult påvirkning. Tre studier av engelskpåvirkning i norsk. Avhandling for graden philosophiae doctor. Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet. https://www.researchgate.net/publication/335676976_Skjult_pavirkning_ Tre_studier_av_engelskpavirkning_i_norsk_Doktoravhandling (tilgået 20. maj 2020).
Sørensen, K. 1995. Engelsk i dansk. Er det et must? København: Munksgaard.
Thomason, S.G. & T. Kaufman. 1988. Language contact, creolization, and genetic linguistics. Berkeley: University of California Press.
Weinreich, U. 1953. Languages in contact. Findings and problems. New York: Linguistic Circle of New York.
Winford. D. 2010. Contact and borrowing. Hickey, R. (red.), The handbook of language contact, 170-187. New Jersey: Wiley-Blackwell. DOI: 10.1002/9781444318159. ch8.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
