En kritisk og konstruktiv gennemgang af tegnsætningsreglerne i Retskrivningsordbogen
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i69.163832Nøgleord:
ortografi, tegnsætning, Retskrivningsordbogen, retskrivningsreglerResumé
I 2024 udkom 5. gennemreviderede udgave af Retskrivningsordbogen (RO 5) – Dansk Sprognævns mest centrale publikation. Som noget nyt vil der hvert år fremover udkomme ikke-gennemreviderede udgaver af den elektroniske ordbog (RO 5.1, 5.2 osv.). Det betyder at der hvert år vil være mulighed for at indføre ændringer i retskrivningsreglerne, herunder tegnsætningsreglerne. Formålet med denne artikel er at gennemgå tegnsætningsreglerne systematisk og fremsætte ændringsforslag til dem – forslag som ikke kun RO-redaktionen kan lade sig inspirere af i de årlige opdateringer af den elektroniske ordbog, men som også de tilsvarende redaktioner i Sverige, Norge og Tyskland kan have gavn af. Forslagene angår primært reglernes form, især hvordan de er formuleret. Der er kun enkelte forslag til det man kunne kalde substansændringer, dvs. ændringer som medfører at noget der før var korrekt, ikke længere er det – eller omvendt. Selv hvis alle artiklens ændringsforslag indføres, ville tegnsætningsreglerne næppe være fiks og færdige: Dette er et pågående arbejde, og i det lys er det positivt at der fremover kan indføres ændringer hvert år.
Referencer
Administrations- og Servicestyrelsen. u.å. https://adst.dk/ (tilgået 18. december 2025).
Andersen, M.H. 2025. ”Afholdskvinde”, ”ankerkvinde” og ”redningskvinde” – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen? Nyt fra Sprognævnet 2025/1.18–22.
Andersen, T.H. 2025. Skriftsprogets referencemeter – et forord. Nyt fra Sprognævnet2025/1. 2–4.
Appel, V. 1993. Kommaet og læseren. H.G. Jacobsen & M. Gradenwitz (red.), Komma– hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (Dansk Sprognævns skrifter 20), 125–144. København: Dansk Sprognævn.
Bacher, J. 2013. Jesus er en hjertesag. Kristeligt Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/mediekommentar/jesus-er-en-hjertesag (tilgået 18. december 2025).
Becker-Christensen, C. 2010. Dansk syntaks. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Becker-Christensen, C. & J. Schack. 2015. Ord og ordforbindelser, som ”hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning”. Om startkommaets placering i henhold til Retskrivningsordbogens § 50.1 og 50.3. D. Duncker, E.S. Jensen & O. Ravnholt (red.), Rette ord. Festskrift til Sabine Kirchmeier-Andersen i anledning af 60-årsdagen, 49–72. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Blom, J.N. et al. 2017. Linguistic deviations in the written academic register of Danish university students. Oslo Studies in Language 9(3). 169–190. DOI: https://doi.org/10.5617/osla.5855.
Bredel, U. 2020. Interpunktion. 2. udg. Heidelberg: Winter.
Brink, E.T., C. Elbro & S. Johannsen. 2014. Sproglige fejl og karakterer i danske gymnasiestile. Mål og Mæle 36(2). 5–9.
Byskov, J. 1912. Dansk Sproglære. 2. udg. København: Schønbergske forlag.
Børne- og Undervisningsministeriet. u.å. Ministeriet. https://uvm.dk/ministeriet/ (tilgået 18. december 2025).
Christensen, R.Z. & L. Christensen. 2014. Dansk grammatik. 3. udg. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Dansk Sprognævn. 2023. Komma. http://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/komma/ (tilgået 3. juli 2023).
Dansk Sprognævn. 2024. Oversigt over indhold og ændringer. https://ro.dsn.dk/mere-om-retskrivningsordbogen/tidligere-udgaver-af-retskrivningsordbogen/om-retskrivningsordbogen-2024/oversigt-over-indhold-og-aendringer/ (tilgået 18. december 2025).
Dansk Sprognævn. 2025a. Uden titel. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2025/12/Oversigt-over-aendringer-i-retskrivningsreglerne-2025-1.pdf (tilgået 18. december 2025).
Dansk Sprognævn. 2025b. Årsberetning 2024. Bogense: Dansk Sprognævn. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2025/05/Aarsberetning-2024.pdf (tilgået 21. marts 2026).
Dansk Sprognævn. u.å. Punktum. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2024/12/Punktum.pdf (tilgået 18. december 2025).
Davidsen-Nielsen, N. 2006. Hvor skal startkommaet stå? A.Å. Jervelund, M. Rathje & J. Schack (red.), Vi skriver dig til. Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-års-dagen (Dansk Sprognævns skrifter 36), 25–33. København: Dansk Sprognævn.
Diderichsen, P. 1946 [1976]. Elementær dansk grammatik. 3. udg. København: Gyldendal.
Diderichsen, P. & J. Schack. 2015. Jagten på den gode og sikre sprogbruger. Nyt fra Sprognævnet 2015/3. 1–8.
Ickler, T. 1998. Kritischer Kommentar zur “Neuregelung der deutschen Rechtschreibung”. Erlangen: Verlag Palm & Enke.
Gallmann, P. & H. Sitta. 1997. Zum Begriff der orthographischen Regel. G. Augst, K. Blüml, D. Nerius & H. Sitta (red.), Die Neuregelung der deutschen Rechtschreibung. Begründung und Kritik (Reihe Germanistische Linguistik 179), 93–112. Tübingen: Niemeyer. DOI: https://doi.org/10.1515/9783110927993.93.
Gradenwitz, M. 1993. Mest om grammatisk komma. H.G. Jacobsen & M. Gradenwitz (red.), Komma – hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (Dansk Sprognævns skrifter 20), 51–62. København: Dansk Sprognævn.
Hansen, Aa. 1957. Pausekommaet (Dansk Sprognævns skrifter 1). København: Gyldendal.
Hansen, Aa. 1967. Moderne dansk, bind 1–3. København: Grafisk Forlag.
Hansen, E. 1975a. Den hemmelige præmis. Argumenter og skinargumenter i sprogrigtighedsspørgsmål. H.G. Jacobsen & H. Jørgensen (red.), Glæden ved grammatik,151–163. København: Hans Reitzel.
Hansen, E. 1975b. At eller ikke at. Nyt fra Sprognævnet 14. 1–4.
Hansen, E. 1977. Grammatisk interpunktion. Et bidrag til den lingvistiske ortografi. Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik 4. 79–91.
Hansen, E. 1983. Det pleonastiske at. Danske studier 78. 61–80.
Hansen, E. 2006. Dæmonernes Port: Materiale til studiet af dansk sprog. 5. udg. København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, E. & L. Heltoft. 2011. Grammatik over det danske sprog, bind 1–3. København: Syddansk Universitetsforlag.
Hansen, I.S. Apostrof i dialektlitteraturen. NyS, Nydanske Sprogstudier 69. 84–115.
Henrichsen, P.J. & M. Nguyen. Under udgivelse. Binde- og narrestreger. Om stregen som vikar i danske sideordningskonstruktioner. Nordiske Studier i Leksikografi 17.
Holsting, A. et al. 2021. Hvad retter de? Nyindskrevne studerendes revision af universitetsopgaver. NyS, Nydanske Sprogstudier 59. 157–186. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v1i59-60.126121.
Jacobsen, H.G. 1993a. Enhedskommaet – et forslag. H.G. Jacobsen & M. Gradenwitz (red.), Komma – hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (Dansk Sprognævns skrifter 20), 145–172. København: Dansk Sprognævn.
Jacobsen, H.G. 1993b. Kommadebat i 75 år. H.G. Jacobsen & M. Gradenwitz (red.), Komma – hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (Dansk Sprognævnsskrifter 20), 21–50. København: Dansk Sprognævn.
Jacobsen, H.G. 2005. På sproglig grund: Dansk Sprognævn fra a til å 1955-2005. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Jacobsen, H.G. 2010. Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005 (Dansk Sprognævns skrifter 42). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Jacobsen, H.G. 2018. Efter 1500. E. Hjorth et al. (red.), Dansk Sproghistorie. Ord forord, 111–130. Aarhus & København: Aarhus Universitetsforlag & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Jacobsen, H.G. & M. Gradenwitz (red.). 1993. Komma – hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (Dansk Sprognævns skrifter 20). København: Dansk Sprognævn.
Jensen, J.N. 2006. Bindestreg eller ej? Om skrivemåden af nogle engelske låneord. A.Å. Jervelund, M. Rathje & J. Schack (red.), Vi skriver dig til. Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-års-dagen (Dansk Sprognævns Skrifter 36), 127–144.
Jervelund, A.Å. 2007. Sådan staver vi – om ortografi og stavefejl. u. sted: Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningens Forlag.
Johannsen, S. 2012. Fejl og karaktergivning i danske gymnasiestile. Mål og Mæle 35(1). 18–23.
Juul, H. 2025. Anmeldelse af Retskrivningsordbogen, 5. udgave. LexicoNordica 32. 265–279. DOI: https://doi.org/10.7146/ln.v1i32.160912.
Kristiansen, T. 2013. Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen, 4. udgave. NyS, Nydanske Sprogstudier 44. 93–102. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v44i44.14464.
Lex.dk. u.å. https://lex.dk/ (tilgået 3. januar 2026).
Mikkelsen, K. 1894. Dansk Sproglære. Med sproghistoriske Tillæg. Haandbog for Lærere og Viderekomne. København: Lehmann & Stages Forlag.
Mikkelsen, K. 1911. Dansk ordföjningslære med sproghistoriske tillæg. Håndbog for viderekomne og lærere. København: Lehmann & Stages Forlag.
Nerius, D. 2000. Die dänische Orthographiereform von 1948. P. Ewald & B. Skibitzki (red.), Beiträge zur deutschen Orthographie, 15–22. Frankfurt am Main, Berlin, Bern, Bruxelles, New York, Oxford & Wien: Peter Lang.
Nguyen, M. & P.J. Henrichsen. 2024. The locum hyphen – a formal approach to the lexicalization of multiword expressions with rich internal semantics. K.Š. Despot, A.O. Anić & I. Brač (red.), Lexicography and Semantics. Proceedings of the XXI EURALEX International Congress, 113–121. Cavtat: Institut za hrvatski jezik.
Nguyen, M. 2024. Kommatering i Skandinavien. Dansknoter 2. 50–51.
Nguyen, M. 2026. Semikolon; en undersøgelse af facebookkommentarer og -opslag. M.H. Andersen, T.K. Christensen, J.N. Mortensen, P.J. Nielsen, M. Rathje & J. Schack (red.), Grundigt nysgerrig. En hyldest til Eva Skafte Jensens liv med sproget. Festskrift til Eva Skafte Jensen på 60-årsdagen 9. marts 2026, 553–582.
Nguyen, M. & P.J. Henrichsen. 2026. Binde- og skurkestreger. Om stregen som materiel vikar i danske konjunktionalfraser. NyS, Nydanske Sprogstudier 69. 7–35.
Nguyen, M. & A.S. Hartling. 2022. Som som præposition? En reklassificering af som og heraf afledte konsekvenser for Dansk Sprognævns sproglige rådgivning og normering. Ny forskning i grammatik 30. 150–170. DOI: https://doi.org/10.7146/nfg.v1i30.137958.
Nguyen, M. & A.S. Hartling. Under udgivelse. Commas and copulas. Vergleichende Interpunktion – Comparative punctuation [foreløbig titel på antologi].
Nielsen, P.J. 2019. Til genitivapostroffen’s forsvar. Danske Studier 2019. 42–73.
Nilsson, P. 2025. Små och stora förändringar i den senaste upplagan av Retskrivningsordbogen. Anmälan av Retskrivningsordbogen, 5. udg. NyS, Nydanske Sprogstudier68. 91–106. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v1i68.161059.
Rask, K. 2013. RO – Rettidig omhu? NyS, Nydanske Sprogstudier 44. 81–92. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v44i44.14463.
Rathje, M. 2013. ”sku allgevel ha købt penis forlænger creme :-)”: afvigelser fra retskrivningsnormen i kommentarfeltet på ekstrabladet.dk. I.S. Hansen, T.T. Hougaard & P. Widell (red.), 14. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 333–354. Aarhus: Aarhus Universitet.
Ravnholt, Ole. 2015. Slip kommaerne fri, det er forår. I.S. Hansen & T.H. Hougaard (red.). 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS). Aarhus: Aarhus Universitet.321–342.
Sproget.dk. u.å. Komma. https://sproget.dk/typiske-problemer/komma/ (tilgået 18. december 2025).
Syddansk Universitet. 2023. SDU og Sprognævnet vil lære danskerne at sætte komma. https://www.sdu.dk/da/nyheder/sdu-og-sprognaevnet-giver-stor-folkegave-vi-laerer-danskerne-at-saette-komma (tilgået 18. december 2025).
Theilgaard, L. 2013. (u. titel). Danske Studier 2013. 197–202.
Togeby, O. 1993. Fleksibelt funktionskomma. H.G. Jacobsen & M. Gradenwitz (red.), Komma – hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (Dansk Sprognævnsskrifter 20), 63–72. København: Dansk Sprognævn.
Togeby, O. 2003. Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære. København: Gads Forlag.
Uddannelses- og Forskningsministeriet. u.å. https://ufm.dk/ministeriet/organisation/om-ministeriet (tilgået 18. december 2025).
Vikør, L. 1988. Språkplanlegging. Oslo: Novus.
Ordbøger og regelværker
Den Danske Ordbog, u.å. https://ordnet.dk/ddo (tilgået 3. januar 2026).
Retskrivningsordbogen, 5.1 udg., 2025 [RO 5.1]: https://ro.dsn.dk (tilgået 20. december2025).
De norske regler for bl.a. retskrivning, u.å.: https://sprakradet.no/godt-og-korrekt-sprak/rettskriving-og-grammatikk/ (tilgået 20. december 2025).
De svenske regler for bl.a. retskrivning: Karlsson, O. (red.). 2017. Svenska skrivregler. Stockholm: Liber.
De tyske regler for retskrivning: Der Rat für deutsche Rechtschreibung. 2024. Amtliches Regelwerk der deutschen Rechtschreibung [= AR]. Mannheim: Der Rat für deutsche Rechtschreibung.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
