Vejret for hvem? Og til hvad?

Resumé

I denne artikel undersøger vi udviklinger i den sproglige udformning af ’allemandsvejrudsigten’ i et korpus af radio- og tv-vejrudsigter fra 1930’erne til 2020’erne. Metoderne er dels en kvantitativ optælling af ord og ordklasser, dels kvalitative analyser af udklip fra vejrudsigterne. Undersøgelsen har et dobbelt sigte: På den ene side beskriver vi hvordan det sproglige register kan forandre sig samtidig med at genren kan opleves som konstant. Vores konklusion er at registret i vejrudsigterne er langt fra så statisk som det tidligere er blevet foreslået. På den anden side – og i forlængelse heraf – undersøger vi forandringer i talerens eller oplæserens relation til det sagte og relation til modtageren over tid, og vi forsøger at beskrive ’den indskrevne modtager’ for vejrudsigten, nærmere bestemt hvilke antagelser der gøres om modtageren og hens brug af vejrudsigten. Med dette afdækker vi en udvikling fra en meget nøgtern og faktuel oplæsning af data til dels en mere engageret og fortolkende beretning om vejret og om hvordan det vil opleves, dels en samtidig stigende grad af fokus på en modtager som er en person med et komfortrelateret forhold til vejret. Artiklen indskriver sig i en stigende interesse for sprogvidenskabens bidrag til at forstå klimaforandringer og moderne samfunds reaktioner på disse som det fx blev behandlet i NyS 67.