Klimasorg eller klimaskam? Psykologiserende klimakomposita som led i en social positionering

Resumé

Siden 2018 er dækningen af klimanyheder steget i de danske medier. Brugen af ord med klima som første led følger samme mønster. Vi foreslår at kalde disse klimakomposita. I denne artikel identificerer vi de mest anvendte klimakomposita og kategoriserer dem i kategorierne: positive tiltag, diskursiv kamp mellem aktivisme og skepsis samt psykologisering af følelser og tanker om klimaet. Sidstnævnte er særligt interessant, da nye komposita inden for denne kategori for nylig er opstået. Eksempler herpå er klimasorg og klimaskam. Vi viser, at brugen af klimabekymring er faldende, mens den mere alvorlige klimaangst tager over. Nærlæsninger af eksempler på disse klimakomposita viser, at klimasorg anvendes til at positionere sig selv i en tilstand af håbløshed på vegne af klimaet og i opposition til dem, der sætter deres lid til håb for at redde jorden. Vi viser også, at klimaskam bruges både af grupper, der oplever følelsen, og af dem, der insisterer på ikke at føle skam (modsat klimasorg, som udelukkende bruges af dem, der føler den). Analysen viser således, at nogle klimakomposita kan fortolkes lokalt, så de stemmer overens med ens egen oplevelse og forståelse af klimaforandringernes alvor.