”Der vil være gode solchancer”: Positive vurderinger af tørt og varmt vejr midt i en klimakrise
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i67.151939Nøgleord:
vejrudsigt, klimaforandring, sprogvidenskab, vurdering, psykologisk distanceResumé
Denne artikel undersøger sprogvidenskabeligt 1) om og hvordan TV-meteorologer foretager vurderinger i vejrudsigter, og 2) om bestemte vejrforhold vurderes positivt versus negativt. Undersøgelsen bygger på et korpus af 62 vejrudsigter fra maj 2024 sendt på DR og TV 2, nærmere bestemt én vejrudsigt fra hver dag i måneden på de to kanaler. Vurderinger forekommer hyppigt. Deres manifestationer kan beskrives på et spektrum: Nogle er eksplicitte og gør brug af attributive eller prædikative formuleringer, andre er mindre direkte og præsenterer vejrprognoser igennem vurderende kategorier, og endelig er nogle forskudte og implicitte idet TV-meteorologer omtaler vejrforhold neutralt, men kontrasterer denne omtale med en forudgående eller efterfølgende vurderende beskrivelse af et modsatrettet vejrmæssigt perspektiv. Tendensen er klar: Varmt, tørt, solrigt og vindstille vejr vurderes positivt, mens koldt, vådt og blæsende vejr vurderes negativt, og programmerne afstår helt fra at afsøge mulige forbindelser mellem vejr og klima. På denne baggrund diskuterer artiklen hvordan vejrudsigter risikerer at normalisere stigende temperaturer og reproducere psykologisk distance til global opvarmning.
Referencer
Bakhtin, M. 1986. Speech genres and other late essays. Austin: Texas University Press.
Bloodhart, B., E. Maibach, T. Myers & X. Zhao. 2015. Local Climate Experts: The Influence of Local TV Weather Information on Climate Change Perceptions. PLoS ONE 10(11). e0141526. DOI: https://doi.org/10.1371/journal.pone.0141526.
Brouwer, C.E. & D. Laursen. 2003. Helt hen i vejret – interaktionen mellem vært og meteorolog i nyhedsudsendelser på DR1 og TV2. P. Widell & M. Kunøe (red.), 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. 117–128. Aarhus: Aarhus Universitet.
Brügger, A. 2020. Understanding the psychological distance of climate change: The limitations of construal level theory and suggestions for alternative theoretical perspectives. Global Environmental Change. 60. DOI: https://doi.org/10.1016/j.gloenvcha.2019.102023.
Bødker, H. & S. Simonsen. 2024. Danish public service online weather from 2005 to 2022: From meteorological data and information to leisurely commonality. Media, Culture & Society 46(3). 591–606. DOI: https://doi.org/10.1177/01634437231209425.
Couper-Kuhlen, E. & S. Selting. 2018. Interactional linguistics. Studying language in social interaction. Cambridge: Cambridge University Press.
Edwards, D. 2007. Managing subjectivity in talk. A. Hepburn & S. Wiggins (red.), Discursive research in practice. New approaches to psychology and interaction, 31-49. Cambridge: Cambridge University Press.
Ernholtz, J. 2015. De varme år: Analyse af vejret i Danmark 1791–95 baseret på bondedagbøger og logbøger fra vagtskibe i det vestlige Øresund. Eget forlag.
Engblom, A., K. Timm, R. Mazzone, D. Perkins, T. Myers & D. Maibach. 2019. Local TV news viewer reactions to weathercasters reporting the local impacts of climate change. Weather, Climate and Society 11(2). 331–335. DOI: https://doi.org/10.1175/WCAS-D-18-0066.1.
Folkman Pedersen, H. 2015. Jamen som svarindleder efter hv-spørgsmål. Skrifter om samtalegrammatik 2(2). 1–18.
Goffman, E. 1978. Response Cries. Language 54(4). 787–815. DOI: https://doi.org/10.2307/413235.
Goodwin, C. & M.H. Goodwin. 1987. Concurrent operations on talk. Notes on the interactive organization of assessments. IPrA Paper in Pragmatics 1(1). 1–55. DOI: https://doi.org/10.1075/iprapip.1.1.01goo.
Heritage, J. & G. Raymond. 2005. The terms of agreement: Indexing epistemic authority and subordination in talk-in-interaction. Social Psychology Quarterly 68(1). 15–38. DOI: https://doi.org/10.1177/01902725050680010.
Hyland, K. 2005. Stance and engagement. A model of interaction in academic discourse. Discourse Studies 7(2). 173–192. DOI: https://doi.org/10.1177/1461445605050.
IPCC (2023). Climate change 2023: Synthesis report. Contribution of working groups I, II and III to the sixth assessment report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, H. Lee and J. Romero (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland. 35–115. DOI: https://doi.org/10.59327/IPCC/AR6-9789291691647.
Kaukomaa, T., A. Peräkylä & J. Ruusuvuori. 2015. How listeners use facial expression to shift the emotional stance of the speaker’s utterance. Research on Language and Social Interaction 48(3). 319–341. DOI: https://doi.org/10.1080/08351813.2015.1058607.
Kendon, A. 2004. Gesture. Visible action as utterance. Cambridge: Cambridge University Press.
Li, Y., E.J. Johnson & L. Zaval. 2011. Local warming: daily temperature change influences belief in global warming. Psychol Sci 22(4). 454-9. DOI: https://doi.org/10.1177/0956797611400913. Epub 2011 Mar 3. PMID: 21372325.
MacDonald, R.I., H.Y. Chai & B.R. Newell. 2015. Personal experience and the ‘psychological distance’ of climate change: An integrative review. Journal of Environmental Psychology 44. 109–118. DOI: https://doi.org/10.1016/j.jenvp.2015.10.003.
Martin, J. R. 2005. The language of evaluation. Appraisal in English. New York: Palgrave.
Meistrup, L.I., & J. Klitmøller. 2020. Klimakrisen som et wicked problem – en kritik af klimainterventioner. Psyke & Logos 41(2). 93–110. DOI: https://doi.org/10.7146/pl.v41i2.127509.
Meze-Hausken, E. 2007. Seasons in the sun - weather and climate front-page news stories in Europe’s rainiest city, Bergen, Norway. International journal of biometeorology 52. 17–31. DOI: https://doi.org/10.1007/s00484-006-0064-5.
Miller, C. 1984. Genre as social action. Quarterly Journal of Speech 70(2). 151–167.
Pomerantz, A. 1984. Agreeing and disagreeing with assessments: some features of preferred/dispreferred turn shapes. M. Atkinson & J. Heritage (red.), Structures of social action: Studies in Conversation Analysis, 57–101. Cambridge: Cambridge University Press.
Raymond, G. 2000. The voice of authority: The local accomplishment of authoritative discourse in live news broadcasts. Discourse Studies 2(3). 354–379. DOI: https://doi.org/10.1177/146144560000200300.
Roepstorff, S. 2022. Klimapsykologi. Hvorfor vi holder klimakrisen ud i strakt arm og den forbundethed, der venter, når vi begynder at handle. København: People’s Press.
Sambrook K, E.K. Konstantinidis, S. Russel & Y. Okan. 2021. The role of personal experience and prior beliefs in shaping climate change perception: A narrative review. Frontiers in Psychology 12. 669911. DOI: https://doi.org/10.3389/fpsyg.2021.669911.
Schutz A. 1967. The phenomenology of the social world. Evanston, IL: Northwestern University Press.
Sifianou, M. & A. Tzanne. 1996. Lovely day, isn’t it?’: Weather forecasts in their socio-cultural context. Proceedings of the 1st International Conference on Discourse Analysis. 357–366. Lisbon: Edições Colibri.
Sivle, A.D., A.C. Berger, M.L.F Svehagen, H.O. Hygen & J. Jeuring. 2021. The benefits of using TV-meteorologists as climate change communicators. EMS Annual Meeting 2021, online, 6–10 September 2021, EMS2021-130. DOI: https://doi.org/10.5194/ems2021-130, 2021.
Sivle, A.D. & T. Aamodt. 2019. A dialogue-based weather forecast: Adapting language to end-users to improve communication. Weather 74. 436–441. DOI: https://doi.org/10.1002/wea.3439.
Strauss, S. & B.S. Orlove (red.). 2003. Weather, climate, culture. London: Routledge.
Streeck, J. 2009. Gesturecraft. The manu-facture of meaning. Amsterdam: John Benjamins.
Vygotsky, L. 2018 [1934]. Tænkning og sprog. København: Akademisk forlag.
Wiggins, S. & J. Potter. 2017. Discursive psychology. C. Willig & W.S. Rogers (red.), The Sage handbook of qualitative research in psychology, 93–109. London: SAGE Publications Ltd.
Zou, H. & K. Hyland. 2019. Reworking research: Interactions in academic articles and blogs. Discourse Studies 21(6). 713–733. DOI: https://doi.org/10.1177/146144561986698.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
