Nogle iagttagelser af retoriske træk i danske hadbeskeder
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i64.141691Nøgleord:
hadbeskeder, retoriske træk, kommunikative formål, genreanalyse, sproglig uhøflighedResumé
Hadbeskeder er hadefulde, forhånende eller generelt chikanerende beskeder, som sendes til offentligt kendte personer, men på trods af at de efterhånden er et grundvilkår for disse personer, findes der meget lidt sprogvidenskabeligt funderet forskning i dem. I dette studie analyseres 49 autentiske hadbeskeder, og beskedernes retoriske træk og overordnede kommunikative formål kortlægges. Det vurderes, at beskedernes kommunikative formål er at nedværdige modtageren, at gøre gengæld (retaliation) og at manipulere afsenderen og modtagerens magtforhold. Der identificeres 17 retoriske træk, hvoraf hadbeskederne altid indeholder enten Fordømme karaktertræk, Verbal disciplinering, Kritisere opførsel i konkret situation eller Ønske modtager ondt. De fleste af trækkene bidrager til de overordnede kommunikative formål. Udover at give en forståelse af, hvordan hadbeskeder sprogligt er opbygget, kan resultaterne pege på nogle af de sociale og emotionelle mekanismer, der ligger bag beskedernes tilblivelse.
Referencer
Abaalkhail, A. 2020. An investigation of suicide notes: An ESP genre analysis. International Journal of Applied Linguistics and English Literature 9(3). 1–10. DOI: https://doi.org/10.7575/aiac.ijalel.v.9n.3p.1.
Adolphs, S. 2008. Corpus and context: Investigating pragmatic functions in spoken discourse. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.
Ahlgren, L.M. 2023. Hvem handler hadbeskederne om? Magtmanipulerende sprog i danske hadbeskeder. I.S. Hansen, T.T. Hougaard, E.L. Toft & K. Boas (red.), 19. møde om udforskningen af dansk sprog, 23–36. Aarhus: Aarhus Universitet.
Analyse & Tal. 2021. Angreb i den offentlige debat på Facebook. Analyse & Tal. https://strapi.ogtal.dk/uploads/966f1ebcfa9942d3aef338e9920611f4.pdf (tilgået 18. april 2023).
Askehave, I. & J. Swales. 2001. Genre identification and communicative purpose: a problem and a possible solution. Applied Linguistics 22(2). 195–212. DOI: https://doi.org/10.1093/applin/22.2.195.
Astrup, E. 2021. »Det er slemt det her«: Hadbeskeder til X-factordeltagere udløser hård kritik af tonen på nettet. Politiken. https://politiken.dk/kultur/medier/art8135921/Hadbeskeder-til-X-factordeltagere-udløser-hård-kritik-af-tonen-på-nettet (tilgået 15. oktober 2023).
d’Avis, F. & J. Meibauer. 2013. Du Idiot! Din idiot! Pseudo-vocative constructions and insults in German (and Swedish). B. Sonnenhauser & P. Noel Aziz Hanna (red.), Vocative! Adressing between system and performance, 189–217. Berlin/Boston: De Gruyter Mouton. DOI: https://doi.org/10.1515/9783110304176.189.
Bar-Tal, D. 2007. Sociopsychological foundations of intractable conflicts. American Behavioral Scientist 50(11). 1430–1453. DOI: https://doi.org/10.1177/0002764207302462.
Bawarshi, A.S. & M.J. Reiff. 2010. Genre: An introduction to history, theory, research, and pedagogy. Fort Collins, CO: Parlor Press & WAC Clearinghouse.
Bhatia, V.K. 1993. Analysing genre: Language use in professional settings. London: Longman.
Biber, D, U. Connor & T.A. Upton. 2007. Discourse on the move: Using corpus analysis to describe discourse structure. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.
Bloor, M. 1998. English for specific purposes: The preservation of the species. English for specific purposes 17. 47–66. DOI: https://doi.org/10.1016/S0889-4906(97)00044-6.
Bojsen-Møller, M. 2021. The illicit genre of threatening communications: A combined rhetorical genre studies and forensic linguistic analysis of Danish threatening communications. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.
Bojsen-Møller, M., S. Auken, A.J. Devitt & T.K. Christensen. 2020. Illicit genres: The case of threatening communications. Sakprosa 12(1). 1–53. DOI: https://doi.org/10.5617/sakprosa.7416.
Brown, A. 2017a. What is hate speech? Part I: The myth of hate. Law and Philosophy 36(4). 419–468. DOI: https://doi.org/10.1007/s10982-017-9297-1.
Brown, A. 2017b. What is hate speech? Part II: Family resemblances. Law and Philosophy 36(5). 561-613. DOI: https://doi.org/10.1007/s10982-017-9300-x.
Bruun-Hansen, K. 2022. Voldtægtstrusler, stalkere og had: P3-værter åbner deres indbakke. Journalisten. https://journalisten.dk/voldtaegtstrusler-stalkere-og-had-p3-vaerteropfordrer-til-at-sloejfe-kommentarspor/ (tilgået 18. april 2023).
Burke, K. 1969. Rhetoric of motives. Berkeley, CA: University of California Press.
Butler, J. 1997. Excitable speech: A politics of the performative. London: Routledge.
Chiang, A. 2018. Rhetorical moves and identity performance in online child sexual abuse interactions. Ph.d.-afhandling. Aston University.
Chiang, E. & T. Grant. 2017. Online grooming: Moves and strategies. Language and Law 4. 103–141.
Chiang, E. & T. Grant. 2019. Deceptive identity performance: Offender moves and multiple identities in online child abuse conversations. Applied Linguistics 40(4). 675–698. DOI: https://doi.org/10.1093/applin/amy007.
Christensen, T.K. 2019. Indirect threats as an illegal speech act. K.R. Christensen, H. Jørgensen & J.L. Wood (red.), The sign of the V: Papers in honour of Sten Vikner, 113–130. Aarhus: Aarhus University. DOI: https://doi.org/10.7146/aul.348.92.
Christensen, T.K. & M. Bojsen-Møller. 2018. Sproglige virkemidler i indirekte trusler. Y. Goldshtein, I.S. Hansen & T.T. Hougaard (red.), 17. Møde om udforskningen af dansk sprog, 207–226. Aarhus: Aarhus Universitet.
Cloud, D.L. 2009. Foiling the intellectuals: Gender, identity framing, and the rhetoric of the kill in conservative hate mail. Communication, Culture & Critique 2(4). 457–79. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1753-9137.2009.01048.x.
Culpeper, J. 1996. Towards an anatomy of impoliteness. Journal of Pragmatics 25(3). 349–67. DOI: https://doi.org/10.1016/0378-2166(95)00014-3.
Culpeper, J. 2011. Impoliteness: Using language to cause offence. Cambridge: Cambridge University Press.
Danmarks Statistik. 2016. Spørgeundersøgelse under Folkemødet 2016: Resultater fra undersøgelsen fredag den 17. juni 2016. https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/folkemoede (tilgået 18. april 2023).
DR2. 2014. Ti stille, kvinde. Danmarks Radio. https://www.dr.dk/drtv/serie/ti-stillekvinde_221276 (tilgået 18. april 2023).
DR2. 2021. Vi kommer og dræber dig. Danmarks Radio. https://www.dr.dk/drtv/serie/vi-kommer-og-draeber-dig_256850 (tilgået 28. april 2023).
Fairclough, N. 1989. Language and power. London: Longman.
Finkbeiner, R., J. Meibauer & H. Wiese. 2016. What is pejoration, and how can it be expressed in language? R. Finkbeiner, J. Meibauer & H. Wiese (red), Pejoration, 1–18. Amsterdam: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/la.228.
Fisher, A., E. Halberin, D. Canetti & A. Jasini. 2018. Why we hate. Emotion Review 10(4). 309–320. DOI: https://doi.org/10.1177/1754073917751229.
Fraser, B. 1998. Threatening revisited. Forensic Linguistics 5(2). 159–73. DOI: https://doi.org/10.1558/sll.1998.5.2.159.
Freiermuth, M.R. 2011. Text, lies and electronic bait: An analysis of email fraud and the decisions of the unsuspecting. Discourse & Communication 5(2). 123–45. DOI: https://doi.org/10.1177/1750481310395448.
Gales, T. 2010. Ideologies of violence: A corpus and discourse analytic approach to stance in threatening communication. Ph.d.-afhandling. University of California. DOI: https://doi.org/10.1558/ijsll.v17i2.299.
Geyer, K. 2018. Hadetalens ’grammatik”. Ny forskning i grammatik 25. 16–32. DOI: https://doi.org/10.7146/nfg.v26i25.109300.
Giltrow, J. & D. Stein. 2009. Genres in the internet: Innovation, evolution, and genre theory. J. Giltrow & D. Stein (red.), Genres in the internet: Issues in the theory of genre, 1–26. Amsterdam & Philadelphia: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/pbns.188.01gil.
Goffman, E. 1967. Interactional ritual: Essays on face-to-face behavior. Garden City, NY: Anchor Books.
Hagen, A.L. 2015. Meningers mot - netthat og ytringsfrihet i Norge. Oslo: Cappelen Damm.
Havryliv, O. 2003. Pejorative Lexik. Untersuchungen zu ihrem semantischen und kommunikativ- pragmatischen Aspekt am Beispiel moderner deutschsprachiger, besonders österreichischer Literatur. Frankfurt am Main: Peter Lang.
Havryliv, O. 2009. Verbale Aggression. Formen und Funktionen am Beispiel des Wienerischen. Frankfurt am Main: Peter Lang.
Herskind, I. 2022. Anne Kirstine Cramon trækker sig på grund af den hårde tone. Politiken. https://politiken.dk/kultur/medier/art8619127/Anne-Kirstine-Cramon-trækker-sig-pågrund-af-den-hårde-tone (tilgået 18. april 2023).
Hervik, P. 2015. Race, ”race”, racialisering, racisme og nyracisme. Dansk Sociologi 6(1). 29–50. DOI: https://doi.org/10.22439/dansoc.v26i1.4991.
Jay, T. 1992. Cursing in America: a psycholinguistic study of dirty language in the courts, in the movies, in the schoolyards and on the streets. Philadelphia: John Benjamins.
Julien, M. 2016. Possessive predicational vocatives in Scandinavian. The Journal of Comparative Germanic Linguistics 19(2). 75–108. DOI: https://doi.org/10.1007/s10828-016-9081-x.
Jungersen, R. 2023. Coronaskeptikere står bag hetz af Onkel Reje: ‘Det er dem, som for alvor har smidt brænde på bålet’. Danmarks Radio. https://www.dr.dk/nyheder/indland/coronaskeptikere-staar-bag-hetz-af-onkel-reje-det-er-dem-som-alvor-har-smidt-braende (tilgået 15. oktober 2023).
Jørgensen, A.S. 2022. Fodboldspillere, journalister og skuespillere har én ting til fælles: Nu siger de fra i fælles opråb. Journalisten. https://journalisten.dk/fodboldspillere-journalister-og-skuespiller-har-en-ting-til-faelles-nu-siger-de-fra-i-faelles-opraab/ (tilgået oktober 2023).
Kernberg, O.F. 1993. The psychopathology of hatred. R.A. Glick & S.P. Roose (red.), Rage, power, and aggression, 61–79. New Haven, CT: Yale University Press.
Kjølsen, L. 2021. Det er et samfundsproblem, og derfor skal det løses på et samfunds- plan. ALT.dk. https://www.alt.dk/artikler/louise-kjoelsen-twerk-queen-digital-vold (tilgået 15. oktober 2023).
Kvist, G. & E. Øtting. 2015. Hård tone på Facebook får politikere til at opgive debatten. DR Østjylland. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/haard-tone-paa-facebookfaar-politikere-til-opgive-debatten (tilgået 18. april 2023).
Kaasgaard, S. 2020. Jeg var ved at græde ved tanken om, at jeg skulle være i Danmark bare to sekunder mere. Eurowoman. https://www.alt.dk/artikler/emma-holten (tilgået 18. april 2023).
Lauritsen, M., F. Toftegaard & A. Phillipsen. 2016. Du fortjener at dø: Mindst 36 folketingspolitikere har fået trusler på livet. DR Syd- og Sønderjylland. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/du-fortjener-doe-mindst-36-folketingspolitikerehar-faaet-trusler-paa-livet (tilgået 18. april 2023).
Likestillings- og diskrimineringsombudet. 2015. Hatytringer og hatkriminalitet. https://www.ldo.no/globalassets/03_nyheter-og-fag/publikasjoner/hate-speech-and-hatecrime.pdf (tilgået 18. april 2023).
Lillian, D.L. 2007. A thorn by any other name: Sexist discourse as hate speech. Discourse & Society 18(6). 719–40. DOI: https://doi.org/10.1177/0957926507082193.
Lim, J.M.H. 2006. Method sections of management research: A pedagogically motivated qualitative study. English for Specific Purposes 25. 282–309. DOI: https://doi.org/10.1016/j.esp.2005.07.001.
McCaffrey, D. & J. Keys. 2000. Competitive framing processes in the abortion debate: Polarization-vilification, frame saving, and frame debunking. Sociological Quarterly 41. 41–62. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1533-8525.2000.tb02365.x.
McDonald, L. 2022. Cat-calls, compliments and coercion. Pacific Philosophical Quarterly 103(1). 208–30. DOI: https://doi.org/10.1111/papq.12385.
Meibauer, J. 2016. Slurring as insulting. R. Finkbeiner, J. Meibauer & H. Weise (red.), Linguistik Aktuell/Linguistics Today, 143–166. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. DOI: https://doi.org/10.1075/la.228.01fin.
Millar, S., R. Nielsen, A.V. Lindø & K. Geyer. 2017. Folk characterisations of hate speech. S. Assimakopoulos, F. Baider & S. Millar (red.), Online hate speech in the European Union: A discourse-analytic perspective, 62–65. Cham: Springer International Publishing. DOI: https://doi.org/10.1007/978-3-319-72604-5_4.
Moreno, A. & J. Swales. 2018. Strengthening move analysis methodology towards bridging the function-form gap. English for Specific Purposes 50. 40–63. DOI: https://doi.org/10.1016/j.esp.2017.11.006.
Muschalik, J. 2018. Threatening in English: A mixed method approach. Amsterdam: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1515/ip-2022-0005.
Nielsen, A.B. 2014. Hatprat. Oslo: Cappelen Damm.
Pho, P.D. 2008. Research article abstracts in applied linguistics and educational technology: A study of linguistic realizations of rhetorical structure and authorial stance. Discourse Studies 10. 231–50. DOI: https://doi.org/10.1177/1461445607087010.
Portner, P. 2005. Instructions for interpretation as separate performatives. K. Schwabe & S. Winkler (red.), On information structure, meaning and form. Generalizations across languages, 407–425. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/la.100.
Posselt, G. 2017. Can hatred speak? On the linguistic dimensions of hate crime. Linguistik Online 82(3). 5–25. DOI: https://doi.org/10.13092/lo.82.3712.
Rabøl, L.B. 2021. Du er grim, Skrid hjem, Du synger falsk, MGP var i lørdags. TV2. https://underholdning.tv2.dk/2021-03-12-du-er-grim-skrid-hjem-du-syngerfalsk-mgp-var-i-loerdags (tilgået 15. oktober 2023).
Rowley-Jolivet, E. & S. Carter-Thomas. 2005. The rhetoric of conference presentation introductions: context, argument and interaction. International Journal of Applied Linguistics 15. 45–70. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1473-4192.2005.00080.x.
Samraj, B. 2014. Move structure. K.P. Schneider & A. Barron (red.), Pragmatics of discourse, 385–405. Berlin: De Gruyter Mouton. DOI: https://doi.org/10.1515/9783110214406-015.
Samraj, B. & J.M. Gawron. 2015. The suicide note as a genre: Implications for genre theory. Journal of English for Academic Purposes 19. 88–101. DOI: https://doi.org/10.1016/j.jeap.2015.04.006.
Santos, M.B.D. 1996. The textual organization of research paper abstracts in applied linguistics. TEXT 16. 481–99. DOI: https://doi.org/10.1515/text.1.1996.16.4.481.
Schneider, K.P. 2010. Variational pragmatics. M. Fried, J. Östman & J. Verschueren (red.), Variation and change: Pragmatic perspectives, 239–267. Amsterdam: John Benjamins.
Schneider, K.P. & A. Barron. 2008. Where pragmatics and dialectology meet: Introducing variational pragmatics. K.P. Schneider & A. Barron (red.), Variational pragmatics: A focus on regional varieties in pluricentric language, 1–32. Amsterdam: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/pbns.178.02sch.
Shapero, J.J. 2011. The language of suicide notes. Ph.d.-afhandling. University of Birmingham.
Shitstorm. 2020. DM i hadbeskeder. Danmarks Radio. https://podcast24.dk/episoder/shitstorm/shitstorm-dm-i-hadbeskeder-13-jun-2020 (tilgået 15. oktober 2023).
Steffensen, T. & L. Zuleta. 2022. Chikane og trusler i lokalpolitik. København: Institut for Menneskerettigheder. https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Chikane%20og%20trusler%20i%20lokalpolitik%2C%20analyse%202022%20-%20tilgængelig.pdf (tilgået 18. april 2023).
Swales, J. 1990. Genre analysis: English in academic and research settings. Cambridge: Cambridge University Press.
Swales, J. 1996. Occluded genres in the academy: The case of the submission letter. E. Ventola & A. Mauranen (red.), Academic writing: Intercultural and textual issues, 45–58. Amsterdam: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/pbns.41.06swa.
Swales, J. 2004. Research genres: Explorations and applications. Cambridge: Cambridge University Press.
Tardy, C. & J. Swales. 2014. Genre analysis. K.P. Schneider & A. Barron (red.), Pragmatics of discourse, 165–87. Berlin: De Gruyter Mouton. DOI: https://doi.org/10.1515/9783110214406-007.
Upton, T.A. & M.A. Cohen. 2009. An approach to corpus-based discourse analysis: The move analysis as example. Discourse Studies 11(5). 585–605. DOI: https://doi.org/10.1177/1461445609341006.
Watts, R.J. 1991. Power in family discourse. Berlin: De Gruyter Mouton.
White, R.S. 1996. Psychoanalytic process and interactive phenomena. Journal of the American Psychoanalytic Association 44(3). 699–722. DOI: https://doi.org/10.1177/000306519604400303.
Williams, H.F. 2019. Læs dette da det er et bankkup: Om imperativers funktioner i danske trusselsbreve. Language Works 4(2). 60–78.
Yule, G. 1996. Pragmatics. Oxford: Oxford University Press.
Zuleta, L. & R. Burkal. 2017. Hadefulde ytringer i den offentlige debat. København: Institut for Menneskerettigheder. https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2017/rapport_hadefulde_ytringer_online_2017.pdf (tilgået 18. april 2023).
Zuleta, L., T. Steffensen, Y. Bahat & J. Kroustrup. 2022. Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskeres debatadfærd. København: Institut for Menneskerettigheder. https://menneskeret.dk/files/media/document/Den%20offentlige%20debat%20p%C3%A5%20Facebook%2C%20analysenotat%2C%20maj%202022_0.pdf (tilgået 4. november 2023).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
