Én lang vokallyd?
Konsonant-vokal-ratio i dansk
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i64.141689Nøgleord:
fonetik, fonologi, dansk, sprogforandring, fonestisk reduktionResumé
Dansk beskrives ofte som ekstremt vokalrigt og konsonantfattigt. ’Udtalesjusk’ beskyldes for at føre til at konsonanter bliver til vokaler eller forsvinder så dansk nærmest er en lang vokalstrøm med 40 forskellige vokaler, hvor man ikke kan høre hvor et ord slutter, og det næste starter. På den baggrund fremstilles dansk ofte som et aparte og særligt vanskeligt sprog at lære både for udlændinge og danskere selv. I denne artikel diskuteres det om det er rimeligt at fremstille dansk som aparte på dette punkt, og der argumenteres for at man børe give et mere nuanceret billede af dansk fonetik. Dette gøres fra flere forskellige vinkler, dels ved at se på hvor mange forskellige vokal- og konsonantlyde man kan skelne i dansk, dels ved at undersøge ratioen af konsonantlyde vs. vokallyde i en dansk udtaleordbog såvel som i løbende tale, dels i ordforrådet i det hele taget. Det undersøges også hvilken effekt spontan tale og udtaleforandringer har på konsonant-vokal-ratioen. På baggrund af disse undersøgelser dannes et mere balanceret billede af dansk som et relativt almindeligt sprog.
Referencer
Aisinger, P. 2020. Prisvindere: Der er gode grunde til at arbejde med sproget – også i denne tid. Folkeskolen, 30. marts 2020. https://www.folkeskolen.dk/arbejdsliv-corona-dansk/prisvindere-der-er-gode-grunde-til-at-arbejde-med-sprogetogsa-i-denne-tid/491508 (tilgået 2. nov. 2023).
Basbøll, H. 2005. The phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.
Bleses, D., W. Vach, M. Slott, S. Wehberg, P. Thomsen, T.O. Madsen & H. Basbøll. 2008. Early vocabulary development in Danish and other languages: A CDI-based comparison. Journal of Child Language 35. 619–650.
Bleses, D., H. Basbøll & W. Vach. 2011. Is Danish difficult to acquire? Evidence from Nordic past tense studies. Language and Cognitive Processes 26(8). 1193–1231.
Brink, L., J. Lund, S. Heger & J. Normann Jørgensen. 1991. Den store danske udtaleordbog. København: Munksgaard.
DDO, Den Danske Ordbog. U.å. https://ordnet.dk/ddo (tilgået 2. nov. 2023).
Ebdrup, N. 2011. Vokaler gør det svært at lære dansk. https://videnskab.dk/krop-sundhed/vokaler-goer-det-svaert-at-laere-dansk/ (tilgået 2. nov. 2023).
Gordon, M.K. 2016. Phonological typology. Oxford: Oxford University Press.
Grønnum, N. 1998. Illustrations of the IPA: Danish. Journal of the International Phonetic Association 28. 99–105.
Grønnum, N. 2003. Why are the Danes so hard to understand? I H.G. Jacobsen, D. Bleses, T.O. Madsen & P. Thomsen (red.), Take Danish – for instance: linguistic studies in honour of Hans Basbøll, presented on the occasion of his 60th birthday, 119–130. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Grønnum, N. 2005 [1998]. Fonetik og fonologi – almen og dansk (3. udg.). København: Akademisk Forlag.
Grønnum, N. 2009. DanPASS – A Danish phonetically annotated spontaneous speech corpus. Speech Communication 51. 594–603.
Hansen, P.M. 1990. Dansk Udtale. København: Gyldendal.
Heegård, J. & J. Mortensen. 2014. Fonetisk reduktion og kommunikative kontraster: Tilfældet faktisk. Ny forskning i grammatik 21. 87–101.
Heger, S. 1981. Sprog og lyd – elementær dansk fonetik. København: Akademisk Forlag. International Phonetic Association. 1999. Handbook of the International Phonetic Association. Cambridge: Cambridge University Press.
Jensen, P.A. 2012. Grænsefladen mellem fonologi og syntaks – evidens fra er-kontraktion og enhedstryk i dansk. NyS – Nydanske Sprogstudier 42. 92–115.
Jespersen, O. 1890. Danias lydskrift. København: Thieles Bogtrykkeri.
Juul, H., N. Pharao & J. Thøgersen. 2016. Moderne danske vokaler. Danske Talesprog 16. 35–72.
Ladefoged, P. & I. Maddieson. 1996. The sounds of the world’s languages. Blackwell Publishing.
Laver, J. 1994. Principles of phonetics. Cambridge: Cambridge University Press.
Lund, J. 2011. Dansk i nullerne – 50 sproglige diagnoser. København: Gad.
Maddieson, I. 2013a. Consonant inventories. M.S. Dryer & M. Haspelmath (red.), WALS Online (v2020.3). http://wals.info/chapter/1 (tilgået 2. nov. 2023). DOI: 10.5281/zenodo.7385533.
Maddieson, I. 2013b. Vowel quality inventories. M.S Dryer & M. Haspelmath (red.), WALS Online (v2020.3). http://wals.info/chapter/2 (tilgået 2. nov. 2023). DOI: 10.5281/zenodo.7385533.
Maddieson, I. 2013c. Consonant-vowel ratio. M.S. Dryer. & M. Haspelmath (red.), WALS Online (v2020.3). http://wals.info/chapter/3 (tilgået 2. nov. 2023). DOI: https://doi.org/10.5281/zenodo.7385533.
Moran, S. & D. McCloy (red.). 2019. PHOIBLE 2.0. Jena: Max Planck Institute for the Science of Human History. http://phoible.org (tilgået 2. nov. 2023).
Moran, S. 2019. Italian sound inventory (UZ). I: Steven Moran & McCloy, Daniel (red.) PHOIBLE 2.0. Jena: Max Planck Institute for the Science of Human History. http://phoible.org/inventories/view/2195 (tilgået 2. nov. 2023).
Petersen, J.H., H. Juul, N. Pharao & M. Maegaard. 2021. Udtalt. København: Samfundslitteratur.
Rogers, D. & L. d’Arcangeli. 2004. Italian. Journal of the International Phonetic Association 34(1). 117–121.
Schachtenhaufen, R. 2012. Nulrealisering af verbalformer i dansk spontantale. Danske Talesprog 12. 127–151.
Schachtenhaufen, R. 2013. Fonetisk reduktion i dansk. Ph.d.-afhandling. Copenhagen Business School.
Schachtenhaufen, R. 2020-. Udtaleordbog.dk. https://udtaleordbog.dk (tilgået 2. nov. 2023).
Schachtenhaufen, R. 2021. Danish spontaneous speech pronunciation dictionary. https://schwa.dk/filer/danish_pronunciation_dictionary/ (tilgået 2. nov. 2023).
Schachtenhaufen, R. 2023. Ny dansk fonetik (2. udg.). København: Modersmål-Selskabet.
Sonne, F.G.H. 2020. ‘Tak’ og ‘merci’: Hvorfor lyder nogle sprog bedre end andre? Videnskab.dk, 4. oktober 2020. https://videnskab.dk/kultur-samfund/tak-og-merci-hvorfor-lyder-nogle-sprog-bedre-end-andre/ (tilgået 1. nov. 2023).
Sonne, F.G.H. 2021. Dansk er meget svært at lære – kan være derfor, danske børn halter sprogligt bagud. Videnskab.dk, 26. marts 2021. https://videnskab.dk/kultur-samfund/dansk-er-meget-svaert-at-laere-kan-vaere-derfor-danske-boern-halter-sprogligt-bagud/ (tilgået 2. nov. 2023).
Thorsen, L. 2021. Ny forskning: Dansk er undtagelsen fra reglen om, at alle sprog er lige lette at lære. Politiken, 19. juli 2021. https://politiken.dk/kultur/art8288449/Dansk-er-undtagelsen-fra-reglen-om-at-alle-sprog-er-lige-lette-at-l%C3%A6re (tilgået 2. nov. 2023).
Trecca, F., D. Bleses, A. Højen, T.O. Madsen & M.H. Christiansen. 2020. When too many vowels impede language processing: An eye-tracking study of Danish-learning children. Language and Speech 63(4). 898–918.
Vies, C.Z. & J. Heegård. 2022. Åha, vi er altså på den, for tegnet har delt sig i to: Om altså’s udtaler og funktioner. NyS – Nydanske Sprogstudier 62. 46–75.
Wikipedia (u.å.) Italian phonology. https://en.wikipedia.org/wiki/Italian_phonology (tilgået 2. nov. 2023).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
