”Åha, vi er altså på den, for tegnet har delt sig i to”. Om altså’s udtaler og funktioner
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i62.134594Nøgleord:
fonetisk reduktion, subjektivering, grammatikalisering , dialogisk partikel, interjektionalResumé
.
Referencer
Basbøll, H. 2005. The phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.
Bell, A. m.fl. 2009. Predictability effects on durations of content and function words in conversational English. Journal of Memory and Language 60(1). 92–111. DOI: https://doi.org/10.1016/j.jml.2008.06.003.
Boeg Thomsen, D. 2012. Fonetisk reduktion og morfosyntaktisk uigennemsigtighed: Udfordringer for førskriftlige børn. Danske Talesprog 12. 3–33.
Boersma, P. & D. Weenink 2022. Praat: doing phonetics by computer. https://www.fon.hum.uva.nl/praat/ (tilgået 18. oktober 2022).
Brink, L. m.fl. 1991. Den store danske udtaleordbog. København: Munksgaard.
Bybee, J., R.J. File-Muriel & R.N. de Souza. 2016. Special reduction: A usage-based approach. Language and Cognition 8. 421–446. DOI: https://doi.org/10.1017/langcog.2016.19.
Christensen, R.H.B. 2019. Ordinal - Regression Models for Ordinal Data. R package version 2019. 12–10. https://CRAN.R-project.org/package=ordinal (tilgået 17. april 2022).
DanPASS. u.å. Udtaleordbog. https://www.danpass.hum.ku.dk/links_2014/dictionaries/pronouncing_dictionary_with_references.pdf (tilgået 10. december 2021).
Den Danske Ordbog (DDO). https://ordnet.dk/ddo.
Gregersen, F., M. Maegaard & N. Pharao. 2014. The LANCHART corpus. J. Durand, U. Gut & G. Kristoffersen (red.), The Oxford handbook of corpus phonology, 534–545. Oxford: Oxford University Press.
Grønnum, N. 2007. Rødgrød med fløde, en lille bog om dansk fonetik. København: Akademisk Forlag.
Grønnun, N. 2009. DanPASS – A Danish phonetically annotated spontaneous speech corpus. Speech Communication 51. 594–603. DOI: https://doi.org/10.1016/j.specom.2008.11.002.
Hansen, E. & L. Heltoft (GDS). 2019. Grammatik over det danske sprog (2. udg.). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Heegård, J. 2012. Funktionel udistinkthed: Danske verbers og adjektivers te- og ede-endelser. Danske Talesprog 12. 34–61.
Heegård, J. 2013a. Functional phonetic reduction? The case of the Danish adverb faktisk (’actually’). J. Heegård & P.J. Henrichsen (red.), New Perspectives on Speech in Action. Proceedings from the 2nd SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits (Copenhagen Studies in Language 43), 59–78. Frederiksberg: Samfundslitteratur Press.
Heegård, J. 2013b. Morphologisation or reduction by context? The -te ending on adjectives and preterite verb forms in Standard Copenhagen Danish. Acta Linguistica Hafniensia 45(1). 100–125. DOI: https://doi.org/10.1080/03740463.2013.849901.
Heegård, J. 2015. Ordvarighed og grammatisk og pragmatisk funktion. Tilfældet egentlig. NyS – Nydanske Sprogstudier 49. 61–97. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v1i49.22904.
Heegård, J. & J. Mortensen. 2014. Fonetisk reduktion og kommunikative kontraster: Tilfældet faktisk. Ny Forskning i Grammatik 21. 87–102. DOI: https://doi.org/10.7146/nfg.v22i21.23564.
Heegård Petersen, J. m.fl. 2021. Udtalt. En introduktion til dansk fonetik. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Heinemann, T. & J. Steensig. 2018. Justifying departures from progressivity: the Danish turn-initial particle altså. J. Heritage & M.-L. Sorjonen (red.), Between turn and sequence: Turn-initial particles across languages, 435–465. Amsterdam: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/slsi.31.15hei.
Heltoft, L., E.S. Jensen, I.E. Mørch & J. Schack. 2020. Grammatiske termer (Dansk Sprognævns skrifter 50). Bogense: Dansk Sprognævn.Holbergordbog. https://holbergordbog.dk/.
Hopper, P.J. & E.C. Traugott. 2003. Grammaticalization. Cambridge: Cambridge University Press.
Jensen, E.S. 2000. Danske sætningsadverbialer og topologi i diakron belysning. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.
Jensen, E.S. 2001. Hvordan bliver et sætningsadverbial til et sætningsadverbial? K. Kristensen (red.), Studier i Nordisk 2000-2001. Selskab for Nordisk Filologi. Foredrag og årsberetning, 31–50. København: Selskab for Nordisk Filologi.
Jørgensen, M. 2018. Samtalegrammatik i skriftlig online interaktion: En analyse af de tre kommentarindledende partikler altså, øhm og hm i to danske facebookgrupper. Skandinaviske Sprogstudier 9(1). 24–51.
Katlev, J. 1989. En drøftelse af ‘sjuskefonologi’ i moderne københavnsk rigsmål. M. Kunøe & E.V. Larsen (red.), 2. møde om udforskningen af dansk sprog, 190–198. Århus: Århus Universitet.
Krifka, M. 2008. Basic notions of information structure. Acta Linguistica Hungarica 55(3–4). 243–276. DOI: https://doi.org/10.1556/ALing.55.2008.3-4.2.
Langacker, R.W. 2007. Cognitive Grammar. D. Geeraerts & H. Cuyckens (red.), The Oxford handbook of cognitive linguistics, 394–418. Oxford: Oxford University Press. DOI: https://doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199738632.013.0016.
Ordbog over det Danske Sprog (ODS). https://ordnet.dk/ods.
Pharao, N. 2009. Consonant reduction in Copenhagen Danish. A study of linguistic and extra-linguistic factors in phonetic variation and change. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.
Pharao, N. 2012. Lukkelydsreduktioner i københavnsk rigsmål. Danske talesprog 12. 110–125.
Pharao, N., M.R. Malmsted & S. Veng. 2017. Hvor svært er det lige? En undersøgelse af genkendelsen af ord med reducerede segmenter. NyS – Nydanske Sprogstudier 52–53. 259–288. DOI: https://doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.26359.
Plug, L. 2006. From words to actions: the phonetics of eigenlijk in two communicative contexts. Phonetica. 62(2-4). 131–145. DOI: https://doi.org/10.1159/000090094.
R Core Team. 2021. R: a language and environment for statistical computing. Wien, Østrig: R Foundation for Statistical Computing. http://www.R-project.org/ (tilgået 31. januar 2022).
SamtaleBank. https://samtalebank.talkbank.org/ (tilgået 10. oktober 2022).
Schachtenhaufen, R. 2010. Looking for lost syllables in Danish spontaneous speech. P.J. Henrichsen (red.), Linguistic theory and raw sound (Copenhagen Studies in Language 40), 61–88. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Schachtenhaufen, R. 2012. Reduction of word final schwa in Danish – Rhythmic and syntactic factors. J. Heegård & P.J. Henrichsen (red.), Speech in Action. Proceedings of the 1st SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits (Copenhagen Studies in Language 42), 53–71. Frederiksberg: Samfundslitteratur Press.
Schachtenhaufen, R. 2013. Fonetisk reduktion i dansk. Ph.d.-afhandling. Copenhagen Business School.
Schachtenhaufen, R. 2022. Ny dansk fonetik. Hellerup: BoD.
Schäfer, M. 2013. Phonetic reduction of adverbs in Icelandic: On the role of frequency and other factors. Ph.d.-afhandling. Universität Freiburg.
Schüppert, A. m.fl. 2012. Syllable deletion in contemporary Danish. J. Heegård & P.J. Henrichsen (red.), Speech in Action. Proceedings of the 1st SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits (Copenhagen Studies in Language 42), 73–100. Frederiksberg: Samfundslitteratur Press.
schwa.dk. u.å. Udtaleordbog. https://schwa.dk/filer/udtaleordbog_danpass/ (tilgået 8. maj 2022).
Traugott, E.C. 1995. Subjectification. D. Stein & S. Wright (red.), Subjectivity and subjectivization: Linguistic perspectives, 31–54. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: https://doi.org/10.1017/CBO9780511554469.003.
Traugott, E.C. & R.B. Dasher. 2001. Regularity in semantic change. Cambridge: Cambridge University Press.
Warner, N. 2021. Processes in connected speech. R.A. Knight & J. Setter (red.), The Cambridge handbook of phonetics, 133–156. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: https://doi.org/10.1017/9781108644198.006.
Wickham, H. 2016. ggplot2: Elegant Graphics for Data Analysis. New York: Springer-Verlag. https://ggplot2.tidyverse.org/ (tilgået 1. februar 2022).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
