Er engelsk stadig et fremmedsprog i Danmark? Et spørgsmål om kollektiv sproglig identitet
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i61.132242Nøgleord:
sprog og national identitet, sociolingvistisk forandring, engelsk i Danmark, sprogideologi, sprogpolitikReferencer
Akhøj Nielsen, M. 2017. Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget (Reformationsserien). Frederiksberg: Eksistensen.
Albrectsen, E. 2016. Sprog og identitet. E. Hjorth (red.), Dansk sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form, 85–123. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Amir, R. & I.B. Mortensen. 2021. Fremmedsprog og dobbeltkompetencer er vigtige for danske virksomheder. DI Analyse. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2021/9/fremmedsprog-og-dobbeltkompetencer-er-vigtige-for-danske-virksomheder/ (tilgået 26. marts 2022).
Anderson, B. 1983. Imagined communities: Reflections on the origin and spread of nationalism. London: Verso.
Bell, A. 1983. Broadcast news as language standard. International Journal of the Sociology of Language 40. 29–42.
Blommaert, J. 1999. Language ideological debates. Berlin: Mouton de Gruyter.
Blommaert, J., S. Leppänen & M. Spotti. 2012. Endangering multilingualism. J. Blommaert et al. (red.), Dangerous multilingualism: Northern perspectives on order, purity and normality, 1–21. Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Bucholtz, M. & K. Hall. 2005. Identity and interaction: A sociocultural linguistic approach. Discourse Studies 7(4–5). 585–614.
Cavanaugh, J.R. 2020. Language ideology revisited. International Journal of the Sociology of Language 263. 51–57. DOI: https://doi.org/10.1515/ijsl-2020-2082.
Coupland, N. 2009. Dialects, standards and social change. M. Maegaard et al. (red.), Language attitudes, standardization, and language change, 27–49. Oslo: Novus.
Coupland, N. 2014. Sociolinguistic change, vernacularization and broadcast British media. J. Androutsopoulos (red.), Mediatization and sociolinguistic change, 67–96. Berlin: De Gruyter.
Coupland, N. 2016. Labov, vernacularity and sociolinguistic change. Journal of Sociolinguistics 20(4). 409–430. DOI: https://doi.org/10.1111/josl.12191.
Danmarks Radio. 2004. DRs public service-redegørelse 2003. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121060/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2003.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2005. Public service-redegørelse 2004. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121059/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2004.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2006. 2005 DR årsrapport, Public service-redegørelse. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121058/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2005.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2007. DR årsrapport 2006, Public service-redegørelse. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121057/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2006.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2008. DR årsrapport 2007, Public service-redegørelse. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121056/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2007.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2009. DR årsrapport 2008, Public service-redegørelse. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121055/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2008.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2010. DRs public service-redegørelse 2009. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121054/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2009.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2011. DRs public service-redegørelse 2010. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121053/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2010.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2012. DRs public service-redegørelse 2011. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6121051/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2011.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2013. DRs public service-redegørelse 2012. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6101175/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2012.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2014. DRs public service-redegørelse 2013. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6101174/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2013.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2015. DRs public service-redegørelse 2014. https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/8DB7AE5A-20EA-420B-91F6-CCE1EF79CBD8/6101171/Public_serviceredeg%C3%B8relse_2014.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2016. DRs public service-redegørelse 2015. http://www.dr.dk/static/documents/2016/04/29/drs_public_service-redegoerelse_2015_7dca14bf.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2017. DRs public service-redegørelse 2016. https://www.dr.dk/static/documents/2017/04/28/drs_public_service-redegorelse_2016_7f9d2f16.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2018. DRs public service-redegørelse 2017. https://www.dr.dk/static/documents/2018/05/09/drs_ps_redegoerelse_2017_0d57c5be_3323a1ab.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2019. DRs public service-redegørelse 2018. https://www.dr.dk/static/documents/2019/05/01/dr_ps_redegoerelse_2018_dfc7b55c.pdf (tilgået 20. august 2020).
Danmarks Radio. 2020. DRs public service-redegørelse 2019. https://www.dr.dk/static/documents/2020/05/01/drs_public_service-redegoerelse_2019_59d1e890.pdf (tilgået 20. august 2020).
Dansk Sprognævn. 2003. Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik. Nyt fra Sprognævnet 2003(2). 1–5.
Dansk Sprognævn. 2007. Notat om dansk sprogpolitik. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/DSN_notat_sprogpolitik_2007.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Dansk Sprognævn. 2012. Dansk sprogs status. Dansk Sprognævns notat om dansk sprogpolitik. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/DSN_sprogstatus2012.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Davidsen-Nielsen, N. 2021. Engelsk. E. Hjorth (red.), Dansk sproghistorie. Bind 5: Dansk i samspil, 245–255. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
De Wit, H. & F. Hunter. 2015. Understanding internationalisation of higher education in the European context. H. de Wit et al. (red.), Internationalisation of higher education, 41–58. Brussels: European Parliament. https://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document/IPOL_STU(2015)540370 (tilgået 26. marts 2022).
Dimova, S., A.K. Hultgren & J. Kling. 2021. Englishization in Danish higher education: From critical to constructive conceptualizations. R. Wilkinson & R. Gabriels (red.), The Englishization of higher education in Europe, 143–162. Amsterdam: Amsterdam University Press. DOI: https://doi.org/10.5117/9789463727358.
Edwards, A. & P. Seargeant. 2019. Beyond English as a second or foreign language: Local uses and the cultural politics of identification. D. Schreier, M. Hundt & E.W. Schneider (red.), The Cambridge handbook of world Englishes, 339–359. Cambridge University Press. DOI: https://doi.org/10.1017/9781108349406.015.
Fabricius, A.H., J. Mortensen & H. Haberland. 2017. The lure of internationalization: Paradoxical discourses of transnational student mobility, linguistic diversity and cross-cultural exchange. Higher Education 73(4). 577–595. DOI: https://doi.org/10.1007/s10734-015-9978-3.
Folkeskoleloven. 2020. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1887 (tilgået 19. marts 2022).
Gee, J.P. 2015. Discourse, Small d, Big D. K. Tracy, C. Ilie & T. Sandel (red.), The international encyclopedia of language and social interaction. Oxford: Wiley. DOI: https://doi.org/10.1002/9781118611463.wbielsi016.
Gottlieb, H. 2020. Echoes of English: Anglicisms in minor speech communities – with special focus on Danish and Afrikaans. Frankfurt am Main: Peter Lang.
Gregersen, F. (red.). 2014. Hvor parallelt? Om parallellspråkighet på Nordens universitet (TemaNord 2014:535). København: Nordisk Ministerråd. https://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:730884/FULLTEXT01.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Gregersen, F. et al. (2018). More parallel, please! Best practice of parallel language use at Nordic Universities: 11 recommendations (TemaNord 2018:523). København: Nordisk Ministerråd. https://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1203291/FULLTEXT01.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Gregersen, F., A. Holmen & S. Larsen. 2021. En utopisk-realistisk sprogpolitik – nogle scenarier som udgangspunkt for diskussion af Københavns Universitets nye sprogpolitik. T. Kristiansen & A. Holmen (red.), Sprogs status i Rigsfællesskabet 2031 (Københavnerstudier i tosprogethed. Studier i parallelsproglighed C13), 145–163. Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. https://cip.ku.dk/udvikling-og-forskning/forskning/studier_i_parallelsproglighed/Sprogs_status_i_Rigsf_llesskabet_2031_SAMLET.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Gymnasieskolernes Lærerforening. 2021. Søgetal til de gymnasiale uddannelser 2021 (overblik), https://www.gl.org/nyt/Documents/S%C3%B8getal%20til%20de%20gymnasiale%20uddannelser%202021%20overblik.pdf (tilgået 22. marts 2022).
Haberland, H. 2005. Domains and domain loss. B. Preisler, A. Fabricius, H. Haberland, S. Kjærbeck & K.Risager (red.), The consequences of mobility: Linguistic and sociocultural contact zones, 227–237. Roskilde: Roskilde Universitet.
Haberland, H. 2009. English – The language of globalism? RASK. Internationalt tidskrift for sprog og kommunikation 30. 17–45.
Haberland, H. 2019. Domains. J. Darquennes, J. Salmons & W. Vandenbussche (red.), Language contact: An international handbook (Handbücher Zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft, Handbooks of linguistics and communication science, Manuels de linguistique et des sciences de communication, 45.1), 397–405. Berlin: De Gruyter Mouton.
Hagemann, H. 2021. Sprog og politik i 35 år – fra min personlige synsvinkel. M.H. Andersen & E.S. Jensen (red.), Med fornøden agtelse. Festskrift til Jørgen Schack i anledning af hans 60-års fødselsdag (Dansk Sprognævns skrifter 52), 95–105.
Hansen, L.V. 2004. Ekko over Atlanten. Frankofone litteraturer som udfordring til litteraturhistorien. Kultur & Klasse 32(98). 43–64. DOI: https://doi.org/10.7146/kok.v32i98.21567.
Harder, P. (red.). 2009. English in Denmark: Language policy, internationalization and university teaching (Angles on the English-Speaking World 9). København: Museum Tusculanum Press.
Hebdige, D. 1979. Subculture: The meaning of style. London: Routledge.
Henriksen, B., A. Holmen & J. Kling. 2018. English medium instruction in multilingual and multicultural universities: Academics’ voices from the Northern European context. London: Routledge. DOI: https://doi.org/10.4324/9780429456077.
Herder, J.G. von. 1887 [1786]. Ideen zur Philosophie der Geschichte der Menschheit II (Samtliche Werke XIII). Berlin.
Horsbøl, A. & P. Raudaskoski. 2016. Diskurs og praksis som analysefelt. A. Horsbøl & P. Raudaskoski (red.), Diskurs og praksis: teori, metode og analyse, 7–24. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hultgren, A.K. 2013. Parallelsproglighed på danske universiteter: En statusrapport 2013. Københavns Universitet: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. https://cip.ku.dk/udvikling-og-forskning/forskning/studier_i_parallelsproglighed/CIP_C5_-_Anna_Kristina_Hultgren_-_Nyt_ISBN-nummer_og_forside_til_web.pdf.
Hultgren, A.K., F. Gregersen & J. Thøgersen. 2014. English at Nordic universities. Ideologies and practices. A.K. Hultgren, F. Gregersen & J. Thøgersen (red.), English in Nordic universities: Ideologies and practices (Studies in World Language Problems 5). Amsterdam: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/wlp.5.01hul.
IB-skoler. u.å. http://www.ib-skoler.dk/schools.html (tilgået 22. marts 2022).
IBO. u.å.a. https://www.ibo.org/about-the-ib/the-ib-by-country/d/denmark/ (tilgået 22. marts 2022).
IBO. u.å.b. https://ibo.org/benefits/benefits-for-students/ (tilgået 22. marts 2022).
Irvine, J. & S. Gal. 2000. Language ideology and linguistic differentiation. P.V. Kroskrity (red.), Regimes of language: Ideologies, polities, and identities, 35–84. Santa Fe, NM: School of American Research Press.
Jarvad, P. 2001. Det danske sprogs status i 1990’erne med særligt henblik på domænetab (Dansk Sprognævns skrifter 32). København: Dansk Sprognævn. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/det-danske-sprogs-status.pdf.
Jørgensen, J.N. 2010. Languaging. Nine years of poly-lingual development of young Turkish- Danish grade school students (Københavnerstudier i tosprogethed K15). København: Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.
Kachru, B.B. 1985. Standards, codification and sociolinguistic realism: The English language in the outer circle. R. Quirk & H.G Widdowson (red.), English in the world: Teaching and learning the language and literatures, 11–30. Cambridge: Cambridge University Press for the British Council.
Kroskrity, P.V. 2005. Language ideologies. A. Duranti (red.), A companion to linguistic anthropology, 496–517. Blackwell. DOI: https://doi.org/10.1002/9780470996522.ch22.
Kulturministeriet. 2002. Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/landsdaekkende_regional/DR/public_service_dr/dr_public_service_kontrakt_med_bilag_for_2003-2006.pdf (tilgået 19. august 2020).
Kulturministeriet. 2003. Sprog på spil - Et udspil til en dansk sprogpolitik. https://kum.dk/fileadmin/_kum/5_Publikationer/2003/Sprog_paa_spil.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Kulturministeriet. 2004. Sprogpolitisk redegørelse. https://kum.dk/fileadmin/_kum/5_Publikationer/2003/Sprogpolitisk_Redegorelse.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Kulturministeriet. 2008. Sprog til tiden - rapport fra sprogudvalget. https://kum.dk/fileadmin/_kum/5_Publikationer/2008/sprog_til_tiden_netpub.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Kulturministeriet. 2018. DR’s public service-kontrakt for 2019-2023, https://slks.dk/omraader/medier/tv/public-service-tv/dr/public-service-kontrakt (tilgået 19. marts 2022).
Kulturministeriet. 2020. Public service-kontrakter for tidligere år. https://slks.dk/omraader/medier/tv/public-service-tv/dr/public-service-kontrakt/public-service-kontrakter-for-tidligere-aar (tilgået 19. marts 2022).
Københavns Universitet. 2020a. Sprogpolitik for Københavns Universitet. [Sagsnotat fra Bestyrelsesmøde nr. 108, d. 26. jan. 2021 Pkt. 7, bilag 2]. https://bestyrelse.ku.dk/moeder/moeder-2021/bestyrelsesmoede-nr.-108/7.2_-_Sprogpolitik.pdf (tilgået 24. marts 2022).
Københavns Universitet. 2020b. Baggrund for sprogpolitik for Københavns Universitet – Strategiprojekt 2023. Version 3.2 – 10. november 2020. [Bestyrelsesmøde nr. 108, d. 26. jan. 2021 Pkt. 7, bilag 3]. https://bestyrelse.ku.dk/moeder/moeder-2021/bestyrelsesmoede-nr.-108/7.3_-_Baggrund_og_handleplan_for_sprogpolitik_p__KU_vers._3.2.pdf (tilgået 24. marts 2022).
Labov, W. 1994. Principles of linguistic change. Vol. 1: Internal factors. Oxford: Blackwell.
Labov, W. 2001. Principles of linguistic change. Vol. 2: Social factors. Oxford: Blackwell.
Labov, W. 2010. Principles of linguistic change. Vol. 3: Cognitive and cultural factors (Language in Society 39). Malden: Wiley-Blackwell.
Labov, W., M. Yaeger & R.C. Steiner. 1972. A quantitative study of sound change in progress. Pennsylvania: University of Pennsylvania.
Ljosland, R. 2005. Norway’s misunderstanding of the Bologna Process: When internationalisation becomes anglicisation. Institute for Northern Studies Orkney College UHI. https://pure.uhi.ac.uk/en/publications/norways-misunderstanding-of-the-bologna-process-when-internationa (tilgået 26. marts 2022).
Lund, J. 1979. Massemedierne og de sproglige normer. NyS 12. 111–124.
Lund, S.B. & P. Daryai-Hansen. 2018. Sproglig hierarkisering i en international dansk virksomhedskontekst. Om sprogrepræsentation og sprogvalgspraksis med fokus på tysk. RASK 48. 73–106.
Lønsmann, D. 2009. From subculture to mainstream: The spread of English in Denmark. Journal of Pragmatics 41(6). 1139–1151. DOI: https://doi.org/10.1016/j.pragma.2008.11.003.
Lønsmann, D. 2011. English as a corporate language: Language choice and language ideologies in an international company in Denmark. Ph.d.-afhandling. Roskilde Universitet.
Lønsmann, D. 2017. Embrace it or resist it? Employees’ reception of corporate language policies. International Journal of Cross Cultural Management 17(1). 101–123. DOI: https://doi.org/10.1177/1470595817694658.
Lønsmann, D. & J. Mortensen. 2018. Language policy and social change: A critical examination of the implementation of an English-only language policy in a Danish company. Language in Society 47(3): 435–456. DOI: https://doi.org/10.1017/S0047404518000398.
Lønsmann, D. & J. Mortensen. 2021. Introduction: Language and inclusion in an international study programme in Denmark. J. Mortensen & D. Lønsmann (red.), The sociolinguistic complexity of international higher education in Denmark: Student perspectives on language ideologies and social inclusion (Københavnerstudier i Tosprogethed. Studier i Parallelsproglighed C11.), 1–26. København: Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. https://cip.ku.dk/udvikling-og-forskning/forskning/studier_i_parallelsproglighed/TheSociolinguisticComplexity_Mortensen___L_nsmann_2021.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Maegaard, M. et al. 2019. Standardization as sociolinguistic change: A transversal study of three traditional dialect areas. London: Routledge. DOI: https://doi.org/10.4324/9780429467486.
Milroy, L. 1999. Standard English and language ideology in Britain and the U nited States. T. Bex & R.J. Watts (red.), Standard English. The widening debate, 185–218. London: Routledge.
Mortensen, J. 2014. Language policy from below: Language choice in student project groups in a multilingual university setting. Journal of Multilingual and Multicultural Development 35(4). 425–442. DOI: https://doi.org/10.1080/01434632.2013.874438.
Mortensen, J. 2020. Beyond language change: ELF and the study of sociolinguistic change. A. Mauranen & S. Vetchinnikova (red.), Language change: The impact of English as a lingua franca, 152–174. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: https://doi.org/10.1017/9781108675000.009.
Mortensen, J., N. Coupland & J. Thøgersen. 2017. Introduction: Conceptualizing style, mediation, and change. J. Mortensen, N. Coupland & J. Thøgersen (red.), Style, mediation, and change: Sociolinguistic perspectives on talking media, 1–24. New York: Oxford University Press.
Mortensen, J. & H. Haberland. 2010. Sprogvalg på danske universiteter i historisk perspektiv. Sprogforum 49–50. 155–161.
Mortensen, J. & H. Haberland. 2012. English — the new Latin of academia? Danish universities as a case. International Journal of the Sociology of Language 216. 175–197. DOI: https://doi.org/10.1515/ijsl-2012-0045.
Mortensen, J. & H. Haberland. 2021. Hvornår kommer ulven? T. Kristiansen & A. Holmen (red.), Sprogs status i rigsfælleskabet 2031 (Københavnerstudier i tosprogethed. Studier i parallelsproglighed C13), 131–144. København: Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.
Mugglestone, L. 2003. Talking proper: The rise of accent as social symbol. Oxford: Oxford University Press.
Møller, J.S. 2021. Etnolingvistisk cornering. T. Kristiansen & A. Holmen (red.), Sprogs status i rigsfælleskabet 2031 (Københavnerstudier i tosprogethed. Studier i parallelsproglighed C13), 115–130. København: Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.
Nordens Sprogråd. 2006. Deklaration om nordisk språkpolitik. http://norden.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A700895&dswid=2702 (tilgået 26. marts 2022).
Oakes, L. 2001. Language and national identity: Comparing France and Sweden. Amsterdam: Benjamins.
Ochs, E. 1992. Indexing gender. A. Duranti & C. Goodwin (red.), Rethinking context: Language as an interactive phenomenon, 335–58. Cambridge: Cambridge University Press.
Ostrynski, N. 2007. Engelsk har fortrængt dansk i hver fjerde virksomhed. Berlingske 22. oktober 2007. https://www.berlingske.dk/karriere/engelsk-har-fortraengt-dansk-i-hver-fjerde-virksomhed (tilgået 26. marts 2022).
Preisler, B. 1999a. Functions and forms of English in a European EFL country. T. Bex & R. Watts (red.), Standard English. The widening debate, 239–267. London: Routledge.
Preisler, B. 1999b. Danskerne og det engelske sprog. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Preisler, B. 2005. Deconstructing ‘the domain of science’ as a sociolinguistic entity in EFL societies: The relationship between English and Danish in higher education and research. B. Preisler et al. (red.), The consequences of mobility: linguistic and sociocultural contact zones, 238–48. Department of Language and Culture: Roskilde University. http://rudar.ruc.dk/handle/1800/8702.
Regeringen. 2009. Den danske regerings opfølgning på sprogudvalgets rapport. https://www.ft.dk/samling/20081/almdel/uvt/bilag/106/654443.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Risager, K. 2006. Hvilke sprog tales der i Danmark? Sprogforum 36. 13–14.
Simonsen, D.F. 2002. Å velge bort norsk: Om begrepene ’domene’ og ’domenetap’ anvendt på skandinaviske land. Norsklæraren 2. 5−17.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. 2018. International Baccalaureate (IB) i Danmark. https://www.stukuvm.dk/-/media/filer/uvm/publikationer/gymnasiale-uddannelser/180607-ib-i-danmark.pdf (tilgået 22. marts 2022).
Söderlundh, H. 2012. Global policies and local norms: Sociolinguistic awareness and language choice at an international university. International Journal of the Sociology of Language 216. 87–109. DOI: https://doi.org/10.1515/ijsl-2012-0041.
Tagliamonte, S. 2012. Variationist sociolinguistics: Change, observation, interpretation (Language in Society 40). Malden: Wiley-Blackwell.
Tange, H. 2020. Teaching practices in a global learning environment: An interdisciplinary take on international education. London: Routledge. DOI: https://doi.org/10.4324/9781315398662.
Tange, H. & K. Jæger. 2021. From Bologna to welfare nationalism: International higher education in Denmark, 2000–2020. Language and Intercultural Communication 21(2). 223–236. DOI: https://doi.org/10.1080/14708477.2020.1865392.
Thøgersen, J. 2010. “Parallelsproglighed” i teori og praksis. Nyt fra Sprognævnet 2010(4). 1–5.
Thøgersen, J. 2012. Vil De prøve at sige A? ”Fladt a” i Radioavisen 1950-2010. NyS 43, 101–132. doi:https://doi.org/10.7146/nys.v43i43.14347.
Thøgersen, J. 2016. The style and stylization of old news readings in Danish. J. Thøgersen, N. Coupland & J. Mortensen (red.), Style, media and language ideologies (Standard language ideology in contemporary Europe 3), 105–134. Oslo: Novus.
Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2018. [Minister Tommy Ahlers] Svar på alm. del spørgsmål 162 [stillet af Sofie Carsten Nielsen]. https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ufu/spm/162/svar/1499193/1913887.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2021. Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser. https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-reduktion-af-engelsksprogede-videregaende-uddannelser/aftale-om-reduktion-af-engelsksprogede-videregaende-uddannelser.pdf (tilgået 26. marts 2022).
Undervisningsministeriet. 1960. Undervisningsvejledning for folkeskolen. Engelsk. http://digitalelaereplaner.dk/l%C3%A6replan/danmark/engelsk/1960 (tilgået 22. marts 2022).
Undervisningsministeriet. 1995. Engelsk faghæfte. http://digitalelaereplaner.dk/l%C3%A6replan/danmark/engelsk/1995 (tilgået 22. marts 2022).
Undervisningsministeriet. 2004. Fælles mål, engelsk. http://digitalelaereplaner.dk/l%C3%A6replan/danmark/engelsk/2004 (tilgået 22. marts 2022).
Undervisningsministeriet. 2009. Fælles mål 2009, engelsk. http://digitalelaereplaner.dk/l%C3%A6replan/danmark/engelsk/2009 (tilgået 22. marts 2022).
Undervisningsministeriet. 2015. Forenklede fælles mål, engelsk. http://digitalelaereplaner.dk/l%C3%A6replan/danmark/engelsk/2015 (tilgået 22. marts 2022).
Undervisningsministeriet. 2019. Faghæfte engelsk. http://digitalelaereplaner.dk/l%C3%A6replan/danmark/engelsk/2019 (tilgået 22. marts 2022).
Vikør, L.S. 2000. Northern Europe: Languages as prime markers of ethnic and national identity. S. Barbour & C. Carmichael (red.), Language and nationalism in Europe, 105–29. Oxford: Oxford University Press.
Vrang, A.L. 2016. Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd. DI Analyse. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2016/11/behov-for-fremmedsprogskompetencer-og-dansk-eksport-gar-hand-i-hand/. (tilgået 29. marts 2022).
Østergård, U. 1991. The Herder they come – J. G. Herder og opfattelserne af national identitet. Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie 18. 95–112. DOI: https://doi.org/10.7146/sl.v0i18.103652.
Østergård, U. 2011. Danes. J. Cole (red.), Ethnic groups of Europe: An encyclopedia, 103–107. Santa Barbara: ABC-CLIO.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.