‘Eow’, ‘lak’, ‘yani’ og ‘dig’ — fire nyere interjektionaler som viser holdninger om vidensforhold

Forfattere

  • Ditte Zachariassen
  • Tine Lykkegaard Nielsen

DOI:

https://doi.org/10.7146/nys.v1i60.129370

Nøgleord:

interjektionaler, epistemicitet, multietnolekt, urban dialekter, Interaktionel Lingvistik

Referencer

Barth-Weingarten, D. 2016. Intonation units revisited – Cesuras talk-in-interaction.Amsterdam: John Benjamins. DOI: 10.1075/slsi.29.

Berliner, F. 1991. Drømmestedet. Oslo: Aschehoug.

Brøcker, K.K., M.G.T. Hamann, M. Jørgensen, S.B. Lange, N.H. Mikkelsen & J. Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik. Fire fænomener og nogle metodiske overvejelser. NyS, Nydanske Sprogstudier 42. 10–40. DOI: 10.7146/nys.v42i42.13672.

Cadin, T.C. & A. Sufi. 2021. Gadedansk ordbogen: 10 års gadesprog. København: Grønningen.

Christensen, M.V. 2012. 8220, 8210 Sproglig variation blandt unge i multietniske om-råder i Aarhus. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.

Couper-Kuhlen, E. & M. Selting. 2018. Interactional Linguistics: Studying language in social interaction. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/9781139507318.

Diderichsen, P. 1946. Elementær dansk grammatik. København: Gyldendal.

DDO (Den Danske Ordbog). u. å. https://ordnet.dk/ddo (tilgået september 2021).

Drew, P. 2018. Epistemics in social interaction. Discourse Studies20(1). 163–187. DOI: 10.1177/1461445617734347.

Erman, B. 2001. Pragmatic markers revisited with a focus on you know in adult and adolescent talk. Journal of pragmatics 33(9). 1337–1359. DOI: 10.1016/S0378-2166(00)00066-7

Hansen, E. & L. Heltoft. 2011. Grammatik over det danske sprog 1–3. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Hassan, Y. 2013. YAHYA HASSAN. København: Gyldendal.

Heinemann, T. 2009. Two answers to inapposite inquiries. J. Sidnell (red.), Conversa-tion analysis: Comparative perspectives, 159–186. Cambridge: Cambridge Uni-versity Press. DOI: 10.1017/CBO9780511635670.007.

Heegård, J. 2012. Funktionel udistinkthed: Danske verbers og adjektivers te- og ede-en-delser. Danske Talesprog12. 34–61.

Heritage, J. 2012. Epistemics in action: Action formation and territories of knowledge. Research on Language & Social Interaction 45(1). 1–29. DOI: 10.1080/08351813.2012.646684.

Heritage, J. 1984. A change-of-state token and aspects of its sequential placement. J. M. Atkinson & J.

Heritage (red.), Structures of social action: Studies in Con-versation Analysis, 299–345. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/CBO9780511665868.020.

Hoey, E.M. 2013. Do sighs matter? Interactional perspectives on sighing. Proceedings of the annual meeting of the Berkeley Linguistics Society 39(1). 61–74. DOI: 10.3765/bls.v39i1.3870.

Hoey, E.M. & K. Kendrick. 2017. Conversation Analysis. A.M.B. De Groot & P. Hagoort (red.), Research methods in psycholinguistics and the neurobiology of lan-guage: A practical guide, 51–173. Oxford: Wiley.

Hutchby, I. & R. Woofit. 2008. Conversation Analysis. Cambridge: Polity.

Immigrants in Denmark be like. 2018. Facebookgruppe. www.facebook.com/immi-grantsindk/ (tilgået september 2021).

Jefferson, G. 2004. Glossary of transcript symbols with an introduction. G.H. Lerner (red.), Conversation analysis: studies from the first generation, 13–31. Amsterdam: John Benjamins. DOI: 10.1075/pbns.125.02jef.

Jørgensen, M. 2015. ”Hvad” i dansk talesprog. Skrifter om Samtalegrammatik 2(6). 1–18.

Kern, F. & M. Selting (red.). 2011. Ethnic styles of speaking in European metropolitan cities. Amsterdam: John Benjamins. DOI: 10.1075/silv.8.

Kino.dk. 2020. Gigis forklarer 21 slangord du skal kende inden du ser Blokhavn. Video-inter-view. www.kino.dk/kinotv/2020/07/gigis-forklarer-21-slangord-du-skal-kende -inden-blokhavn (tilgået september 2021).

KorpusDK. u.å. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. https://ordnet.dk/korpusdk (tilgået september 2021).

Lughatuna– classical Arabic dictionary and dialect dictionary. 2015. http://livingarabic.com/dictionaries. (tilgået september 2021).

MacWhinney, B. 2010. The CHILDES Project: Tools for analyzing talk. Mahwah: Law-rence Erlbaum Associates. https://dali.talkbank.org/clan/ (tilgået september 2021).

Madsen, L.M., M.S. Karrebæk & J.S. Møller (red.). 2016. Everyday languaging: Col-laborative research on the language use of children and youth. Berlin: De Gruyter Mouton. DOI: 10.1515/9781614514800.

Maegaard, M. 2010. Linguistic practice and stereotypes among Copenhagen ado-lescents. P. Quist & B.A. Svendsen (red.), Multilingual urban scandinavia: New linguistic practices, 189–206. Clevedon: Multilingual Matters. DOI: 10.21832/9781847693143.

McCarus, E.M. 2009. Kurdish. G. Windfuhr (red.) The Iranian languages, 587–633. DOI: 10.4324/9780203641736.

Mikkelsen, N. & D. Zachariassen. 2021. ‘Ikkå’ – syntaks, prosodi og interaktionelle funktioner. Y. Goldshtein, I. Hansen & T. T. Hougaard (red.), 18. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. 397–417. Aarhus: Aarhus Universitet.

Møller, J.S. & J.N. Jørgensen. 2013. Organizations of language among adolescents in superdiverse Copenhagen. International electronic journal of elementary educa-tion 6(1). 23–42.

Møller, J.S. 2017. Om at tale ”integreret”. dialekt.ku.dk,14. februar 2017. https://dia-lekt.ku.dk/maanedens_emne/om-at-tale-integreret/ (tilgået september 2021).

Pape, M. 2018. Guds bedste børn. København: Politikens Forlag.Pomerantz, A.M. 1984. Giving a source or basis: The practice in conversation of tel-ling ‘how I know’. Journal of Pragmatics 625–607.(6-5)8. DOI: 10.1016/0378-2166(84)90002-X.

Pomerantz, A.M. 1988. Offering a candidate answer: An information seeking strategy. Communications Monographs 4)55). 360–373. DOI: 10.1080/0363775 8809376177.

Quist, P. 2000. Ny københavnsk ’multietnolekt’ – Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer. Danske Talesprog 1. 143–212. København: C.A. Reitzels Forlag.

Quist, P. 2008. Sociolinguistic approaches to multiethnolect: Language variety and stylistic practice. The international journal of bilingualism 12(1–2). 43–61. DOI: 10.1177/13670069080120010401.

Quist, P. & B.A. Svendsen (red.). 2010. Multilingual urban Scandinavia: New linguistic practices. Clevedon: Multilingual Matters. DOI: 10.21832/9781847693143.

Quist, P. & A.R. Skovse. 2020. Regional dialect and multiethnic youth style in a Danish social housing project. Journal of Multilingual & Multicultural Development. 1–19. DOI: 10.1080/01434632.2020.1725527.

quora (u.å.) What does Yani mean in Arabic? https://www.quora.com/What-does-Yani-mean-in-Arabic? (tilgået september 2021).

Raymond, G. 2003. Grammar and social organization: Yes/no interrogatives and the structure of responding. American sociological review 68(6). 939–967. DOI: 10.2307/1519752.

Saeed, S. 2020. What does Ya’ni mean? Arabic’s most versatile word. The National News . www.thenationalnews.com/arts-culture/comment/what-does-ya-ni-mean-arabic-s-most-versatile-word-1.1055294 (tilgået september 2021).

Sakel, J. 2007. Types of loan: Matter and pattern. Y. Matras & J. Sakel (red.) Gram-matical borrowing in cross-linguistic perspective,15–29. New York: Mouton de Gruyter. DOI: 10.1515/9783110199192.

Skovse, A.R. 2018. Udgangspunkter og orienteringspunkter. Ph.d.-afhandling. Køben-havns Universitet.

Signe og Sofie. 2020. Eow bror. Turningtables Danmark. www.turningtables.dk/aal-borg (tilgået september 2021).

Steensig, J. 2001. Sprog i virkeligheden – Bidrag til en interaktionel lingvistik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Steensig, J. & T. Heinemann. 2013. When ‘yes’ is not enough–as an answer to a yes/no question. Units of talk–Units of action. 207–241. DOI: 10.1075/slsi.25.07ste.

Steensig, J., & S.S. Sørensen. 2019. Danish dialogue particles in an interactional per-spective. Scandinavian Studies in Language 10(1). 63–84. DOI: 10.7146/sss.v10i1.114671.

Stivers, T. 2008. Stance, alignment, and affiliation during storytelling: When nodding is a token of affiliation. Research on Language & Social Interaction 41(1). 31–57. DOI: 10.1080/08351810701691123.

Svennevig, J. 2012. ”og jeg bare hallo liksom” Diskursmarkøren hallo i samtale. Språk och interaction 3. 157–174.

Thackston, W.M. 2006. Sorani Kurdish. A reference grammar with selected readings. Iranian Studies at Harvard University. http://fas.harvard.edu/~iranian/Sorani/ (tilgået september 2021).

Tholstrup, E. 2014. ”Ej hvor fint” – en undersøgelse af den danske interjektion ej. Skrifter om Samtalegrammatik 1(3). 3–16.

TopGunn. 2020. Mash. Track på albummet SAS udgivet på Sony.

Unneland, T. & S. Sanjari. 2020. Blokhavn. Hyæne Film/Nordisk Film.

Wiese, H. 2009. Grammatical innovation in multiethnic urban Europe. Lingua119(5). 782–806. DOI:10.1016/j.lingua.2008.11.002.

Wung-Sung, J. 2001. En-to-tre-NU. København: Dansklærerforeningen.

Zachariassen, D. 2017. Ekstrapositionerede pronominer i Aarhus Vest. I.S. Hansen, T.T. Hougaard & K.T. Petersen (red.), 16. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 507–524. Aarhus: Aarhus Universitet.

Zachariassen, D. 2019. Nye sprogvarianter – en aarhusiansk bydialekt. G. Adamsen & M. Ipsen (red.), Dialekter i rigt mål, 311–328. Hedensted: Modersmaal-Selskabet.

Zachariassen, D. (under udgivelse). Strong finals – interactional functions of a prosodic feature in a Danish urban dialect. (Nordic Journal of Linguistics)

Downloads

Publiceret

2022-02-09

Citation/Eksport

Zachariassen, D., & Lykkegaard Nielsen, T. (2022). ‘Eow’, ‘lak’, ‘yani’ og ‘dig’ — fire nyere interjektionaler som viser holdninger om vidensforhold. NyS, Nydanske Sprogstudier, 1(60). https://doi.org/10.7146/nys.v1i60.129370

Nummer

Nr. 60 (2021): NyS 60

Sektion

Artikler

Licens

Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.

For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas  o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.