Køn i korpus. Semantisk asymmetri i brugen af ordene kvinde og mand, pige og dreng i danske avistekster
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i60.129349Nøgleord:
korpusundersøgelse, køn, avistekster, diakron semantikResumé
På baggrund af de seneste ca. 30 års udvikling i forholdet mellem kvinder og mænd i Danmark har vi lavet tre diakrone undersøgelser af forskellige nedslag i omtalen af kvinder, mænd, piger og drenge i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs korpus af især avistekster. Den første undersøgelse viser en beskeden udligning i omtalen af kvinder i forhold til mænd bedømt ved antal forekomster af pronomenerne hun og han i Berlingske (Tidende) fra perioden 1990-1994 til 2018. Den anden undersøgelse viser at voksne kvinder omtales ved pige en del hyppigere end voksne mænd omtales ved dreng, med et lille fald fra 1990’erne til 2018. Den sidste undersøgelse ser på attributive adjektiver til kvinde, mand, pige og dreng i perioden 1930-2018 og kun i 2018 og viser klare forskelle i beskrivelsen af de to køn: Piger og kvinder karakteriseres især ved deres udseende, mænd ved deres styrke, handlekraft og moralske habitus. Piger omtales ofte som lyshårede, søde og artige, drenge som frække og slemme. Mænd karakteriseres især i forhold til magt og rigdom, som voldsudøvere, alkoholikere og kriminelle, kvinder og piger som ofre for vold og sygdomme. Den klareste forskel mellem 2018 og hele perioden 1930-2018 er at mænd i 2018 også beskrives ved deres attraktivitet og deres seksualitet.
Referencer
Asmussen, J. 2006. At måle og veje korpusser: Et aspekt af arbejdet bag de store al-mensproglige korpusser for dansk. A. Brasch (red.), Sprogteknologi i dansk per-spektiv: En samling artikler om sprogforskning og automatisk sprogbehandling, 157–177. København: C.A. Reitzel.
Baker, P. 2014. Using corpora to analyze gender. London: Bloomsbury Publishing.
Bebout, L. 1984. Asymmetries in male-female word pairs. American Speech 59(1). 13–30. DOI: 10.2307/454991.
Bebout, L. 1995. Asymmetries in male/female word pairs: A decade of change. Ameri-can Speech 70(2). 163–185. DOI: 10.2307/455814.
Bouma, G. 2009. Normalized (pointwise) mutual information in collocation ex-traction. C. Chiarcos, R. Eckart de Castilho & M. Stede (red.), From form to meaning: Processing texts automatically (Proceedings of the Biennial GSCL Conference 2009), 31–40. Tübingen: Gunter Narr Verlag.
CoREST2021. https://korpus.dsl.dk/corest/index.html (tilgået 26. oktober).
Croft, W. & D.A. Cruse. 2004. Cognitive linguistics. Cambridge: Cambridge Univer-sity Press.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2021. KorpusDK. https://ordnet.dk (tilgået 26. oktober 2021).
DGCSS. 2021. LANCHART-korpusset. Sprogforandringscentret LANCHART, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. https://dgcss.hum.ku.dk (til-gået 26. oktober 2021).
Fillmore, C.J. 1982. Frame semantics. The Linguistic Society of Korea (red.), Linguis-tics in the morning calm: Selected papers from SICOL-1981, 111–137. Seoul: Hanshin Publishing Company.
Gensim. https://radimrehurek.com/gensim/models/phrases.html (tilgået 26. oktober 2021).
Hansen, K.R. & J.N. Blom. 2017. 12-talspigerne i medierne: Rammesætning og stereotypificering af højtpræsterende piger og kvinder i det danske uddan-nelsessystem. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research 63. 102–129. https://tidsskrift.dk/mediekultur/article/view/26451/146875?accept Cookies=1 (tilgået 26. oktober 2021).
Harder, P. 2006. Dansk Funktionel Lingvistik. NyS. – Nydanske Sprogstudier 34–35. 92–130. DOI: 10.7146/nys.v34i34-35.13459.
Hendricks, V. & S. Marker. 2019. Må man sige hvid, trans, brun, broget eller pige om en voksen kvinde? Berlingske 20. august 2019. https://www.berlingske.dk/kommentarer/maa-man-sige-hvid-trans-brun-broget-eller-pige-om-en-voksen-kvinde (tilgået 26. oktober 2021).
Holmes, J. & R. Sigley. 2001. What’s a word like girl doing in a place like this? Occu-pational labels, sexist usages and corpus research. Language and Computers 36. 247–263. DOI: 10.1163/9789004334113_017.
Jacobsen, L. 1912. Kvinde og Mand: En Sprogstudie fra dansk Middelalder. København og Kristiania: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag.
Jensen, E.S. 2001. Om subjektivitet som motivation for sproglig forandring. P. Jarvad, F. Gregersen, L. Heltoft, J. Lund & O. Togeby (red.), Sproglige åbninger: E som Erik, H som Hansen. Festskrift til Erik Hansen, 18. september 2001, 194–204. København: Hans Reitzels Forlag.
J.B. 2013. TV: Her bliver gigantisk, barmfager kvinde påkørt bagfra. Ekstra Bladet. https://ekstrabladet.dk/Haandvaerkeren/article4566475.ece (tilgået 26. oktober 2021).
Kerrn-Jespersen, R. 2016. Hvor mange køn findes der? Videnskab.dk. https://viden-skab.dk/krop-sundhed/hvor-mange-koen-findes-der (tilgået 27. oktober 2021).
Pearce, M. 2008. Investigating the collocational behaviour of man and woman in the BNC using Sketch Engine1. Corpora 3(1). 1– 29. DOI: 10.3366/E174950320800004X.
Rådet for Sikker Trafik. 2016. Ni ud af ti spritbilister er mænd. https://www.sikkertra-fik.dk/presse/pressemeddelelser/ni-ud-af-ti-spritbilister-er-maend (tilgået 26. oktober 2021).
Scheuer, J. 1995. Hans hustru og hendes bryster. M. Kunøe & E.V. Larsen (red.), 5. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, MUDS 5, 246–265. Aarhus: Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet. https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/Muds.dk/rapporter/MUDS_5.pdf (tilgået 26. oktober 2021).
Scheuer, J. 2017. Hans mening om hendes krop: Portrætter af to køn i danske tekst-korpusser. I.S. Hansen, T.T. Hougaard & K.T. Petersen (red.), 16. Møde om Udforskning af Dansk Sprog, MUDS 16, 343–366. Aarhus: Institut for Kom-munikation og Kultur, Aarhus Universitet. https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/Muds.dk/rapporter/MUDS_16.pdf (tilgået 26. oktober 2021).
Sigley, R. & J. Holmes. 2002. Looking at girls in corpora of English. Journal of English Linguistics 30(2). 138–157. DOI: 10.1177/007242030002004.
Slobin, D.I. 1996. From “thought” and ”language” to “thinking for speaking”. J.J. Gumperz & S.C. Levinson (red.), Rethinking linguistic relativity, 70–96. Cam-bridge: Cambridge University Press.
Tremblay, A. 2012. Empirical evidence for an inflationist lexicon. Yearbook of Phraseol-ogy 3. 109–126. DOI: 10.1515/phras-2012-0006.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.