Glemte ord. En undersøgelse af H.C. Ørsteds nyord og deres plads i nudansk
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i60.129348Nøgleord:
H.C. Ørsted, sprogtilstand, kategorialgrammatik, morfologi, korpuslingvistikResumé
Vores fejrede fysiker H.C. Ørsted var også aktiv som ordmager og skabte flere tusind nye danske ord, såvel videnskabelige som almene. Ørsteds nyord har utvivlsomt sat varige spor i det danske sprog − men hvilke, hvor mange og hvor dybe? Det undersøger vi i denne artikel. Først præsenteres Ørsteds ordstof og hans principper for orddannelse, i en historisk kontekst; derefter udvikles et kvantitativt mål for ords kognitive identitet i et levende sprogsamfund, og på dette grundlag gives et samlet billede af Ørsteds indflydelse på nudansk. Til slut samles temaer og resultater op i en diskussion om modellering af en sprogtilstand − om de formelle metoders begrænsninger, men også om deres uudnyttede muligheder i den nyeste lingvistiks tjeneste.
Referencer
Barker, C. 2003. A gentle introduction to Type Logical Grammar, the Curry-Howard correspondence, and cut-elimination. LSA Linguistic Society of America, u.å. ht-tps://semanticsarchive.net/Archive/DMzOTFiN/barker.gentle.tlg.pdf. (tilgået 7. november 2021).
Becker-Christensen, C. 2021. Dansk retskrivning, bogstav − lyd − bogstav. Odense: Syd-dansk Universitetsforlag.
Christensen, D.C. 2009. Naturens tankelæser. København: Museum Tusculanums Forl.ag
Derczynski, L. et al. 2021. The Danish Gigaword Corpus, proceedings efter NODA-LIDA-21. NoDaLida. 2. juni 2021. https://www.derczynski.com/papers/dagw.pdf (tilgået 7. november 2021)
Gram-Andersen, K. 1992. The purple-eared monster – and its relations. A study in word formation. Lewes: The Book Guild Ltd.
Henrichsen, P.J. 2021. H.C. Ørsted som leverandør til dansk sprogteknologi. Y. Goldshtein et al. (red.), 18.Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet, 8.-9. oktober 2020, 235-250. Aarhus: Aarhus Universitet.
Henrichsen, P.J. 2001. GraSp: Grammar learning from unlabelled speech corpora. D. Roth & A. van den Bosch (red.), Proceedings after 6th Conference on Natural Language Learning (COLING-2002 in Taipei), 22-28. Stroudsburg: Association for Computational Linguistics. DOI: 10.3115/1118853.1118865.
Henrichsen, P.J. 1998. Does the sentence exist? Do we need it?K. Korta, X. Arrazola & F.J. Pelletier (red.), Discourse,interaction and communication. Proceedings of the Fourth International Colloquium on Cognitive Science (ICCS-95), 1-24. Amster-dam: Springer Netherlands. DOI: 10.1007/978-94-015-8994-9.
Kirchmeier, S. et al. 2019. Dansk sprogteknologi i verdensklasse. Rapport fra Sprogtek-nologiudvalget under Dansk Sprognævn nedsat af Kulturministeriet. København: Dansk Sprognævn.
Nielsen, N.Å. 1981. Sprogrenseren H. C. Ørsted. Trøjborg: Aarhus University Press.Skautrup, P. 1953. Det danske sprogs historie. bd. III. København: Gyldendal.
Togeby, O. 1999. Kategorial grammatik for dansk. M. Kunøe & P. Widell (red.), 7. møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 349-360. Aarhus: Aarhus University Press.
Wivel, P. 2002. Modelteoretisk semantik som meningsteori. O. Togeby & P. Widell (red.), M/K: Mod ogKvindehjerte, Festskrift til Mette Kunøe, 154-184. Aarhus: Modtryk.
Wood, M.M. 1993. Categorial Grammars. London: Routledge.
Ørsted, H.C. 1826. Erindringsord af Forelæsninger over Chemiens almindelige Grund-sætninger, citeret fra N.Å. Nielsen, 1981, Sprogrenseren H. C. Ørsted. Bd. II 60. Trøjborg: Aarhus Universitet.Ørsted,
H.C. 1835. Erindringsord til Forelæsninger over Lyset. Citeret fra N.Å. Nielsen, 1981, Sprogrenseren H. C. Ørsted. Bd. II. 85 Trøjborg: Aarhus Universitet.Ørsted,
H.C. 1814. Tentamen nomenclaturæ chemiæ omnibus linguis Scandinavico-Ger-manicis communis, citeret fra N.Å. Nielsen, 1981, Sprogrenseren H. C. Ørsted. Bd. I, 7-40. Trøjborg: Aarhus Universitet.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
