Omhed i dansk – umarkeret og markeret
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i59.124803Resumé
Denne artikel behandler en metodisk problemstilling i analysen af hvilke udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om med en ytring. Der findes allerede en række analyser af sådanne udtryksformer i grammatiske beskrivelser af dansk. Motivationen for artiklen er at man i disse analyser har taget udgangspunkt i umarkerede udtryksformer. Umarkerede udtryksformer er tegn der semantisk set er ikke-specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i. Det betyder i denne sammenhæng at disse tegn er ikke-specifikke med hensyn til at indikere hvad der deles information om. Dette udgangspunkt er ikke et indlysende metodisk valg. Alternativet er at tage udgangspunkt i markerede udtryksformer, dvs. tegn der semantisk set er specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i, herunder med hensyn til at indikere hvad der deles information om. I artiklen undersøges to analyser: en der tager udgangspunkt i de umarkerede former, og en der tager udgangspunkt i de markerede former. På grundlag af undersøgelsen kommer artiklen med den metodiske anbefaling at man i analysen af de udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om, tager udgangspunkt i de markerede former. EMNEORD: omhed, informationsstruktur, markerethed, emne, fokus
Referencer
Andersen, H. 1989. Markedness theory – the first 150 years. O.M. Tomic (red.), Markedness in Synchrony and Diachrony. New York: Mouton de Gruyter.
Andersen, H. 2001. Markedness and the theory of linguistic change. H. Andersen (red.), Actualization: linguistic change in progress, 21–57. Amsterdam: John Benjamins.
Austin, J.L. 1962. How to do things with words. London: Oxford University Press.
Borchmann, S. 2015A. Tetiske sætninger i udøversprogbrug. 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 47-68
Borchmann, S., 2015B. ”Fordi man ved aldrig” – emne, fokus og kohærens i informativ udøversprogbrug. Skandinaviske Sprogstudier 6, 4, 17-106.
Borchmann, S. 2007. Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau. P. Widell & H. Jørgensen (red.), Det bedre argument, 53-85. Aarhus: Wessel & Huitfeldt.
Borchmann, S., 2016. En funktionel semantik baseret på økologisk psykologi. NyS - Nydansk sprogstudier 50, 183-220.
Borchmann, S., 2018. Utterances as Tool-Mediated Specifications of Affordances: Ecological Pragmatics. Psychology of Language and Communication 22, 125-163. DOI: 10.2478/plc-2018-0006
Brentano, F. 1925. Vorstellung und Urteil, zwei Klassen. Psychologie vom empirischen Standpunkt, 38-82. Leipzig: Felix Meiner.
Clark, H., 1996. Using language. Cambridge, Cambridge University Press.
Clark, H.H. & A. Bangerter 2006. Chainging Ideas About Reference. I.A. Noveck & D. Sperber (red.), Experimental Pragmatics, 25-49. Palgrave, Macmillan.
Diderichsen, P. 1987[1946]. Elementær Dansk Grammatik. 3. udg., 9. oplag, København.
Gabelentz, G.v.d. 1869. Ideen zu einer vergleichenden Syntax. Zeitschrift für Völkerpsychologie und Sprachwissenschaft 6: 376–384.
Garrod, S. 1995. Dinstinguishing between Explicit and Implicit Focus during Text Comprehension. G. Richeit & C. Habel (red.), Focus and Coherence in Discourse Processing. Berlin: Walter de Gruyter.
Gibson, J.J. 1986/1979. The ecological approach to visual perception. New York, NY: Psychology Press.
Givon, T. 1984. Topic Continuity in Discourse: A Quantative Cross-Language Study. Amsterdam:: John Benjamins Publishing Company.
Grice, P. (2001/1975. Logic and Conversation. C. Henriksen (red.), Can you reach the salt? - Pragmatikkens klassiske tekster, 251-262. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Grønnum, Nina. 2004[2001]. Revideret kapitel 9 fra Fonetik og Fonologi – Almen og Dansk. 2.udg. København: Akademisk Forlag.
Gundel, J.K. & T. Fretheim 2005. Topic And Focus. L.R. Horn & G.Ward (red.), The handbook of pragmatics. Malden, MA: Blackweel Publishing.
Gundel, J.K., 2012. Pragmatics and information structure. K. Allen & M.M. Jaszczolt (red.), The Cambridge Handbook of Pragmatics. Cambridge: Cambridge University Press.
Hajicova, E. 1991. Topic-focus articulation and coreference in models of discourse production. Journal of Pragmatics 16, 157-166.
Halliday, M.A.K., 1967. Notes on transitivity and theme in English. Journal of linguistics. London.
Hansen, E. & L. Heltoft 2011. Grammatik over det danske sprog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Syddansk Universitetsforlag.
Harder, P. 2010. Meaning in Mind and Society. Berlin: De Gruyter Mouton.
Harder, P. 2005. Dansk Funktionel Lingvistik: En introduktion. E. Engberg-Pedersen, M. Fortescue, P. Harder, L. Heltoft, M. Herslund & L.F. Jakobsen. Dansk Funktionel Lingvistik. København: Københavns Universitet.
Harder, P. 1996. Functional semantics. Berlin/New York: De Gruyter Mouton.
Haspelmath, M. 2006. Against markedness (and what to replace it with). Journal of Linguistics 42, 25–70.
Harder, P. 1979. Tekstpragmatik. En kritisk vurdering af nogle principielle og praktiske tilgange til tekstbeskrivelsen, med ansatser til et alternativ. J.E. Andersen & L. Heltoft (red.), Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori, 10-11. København: Akademisk Forlag.
Haviland, S.E. & H.H. Clark 1977. Comprehension and the Given-New Contract. R. Freedle (red.), Discourse Production and Comprehension. Norwood, New Jersey: Ablex Publishing Corporation.
Heltoft, L. 1996. Topics in Danish and in Universal Pragmatics. L. Heltoft & H. Haberland (red.), Proceedings of the Thirteenth Scandinavian Conference of Linguistics, 251-262. Roskilde University, Department of Language and Culture.
Higgins, R.F. 1979. The Pseudo-cleft Construction in English. New York: Garland.
Horn, L.R. 1989. A Natural History of Negation. Chicago: University of Chicago Press.
Jackendoff, R. S. 1972. Semantics Interpretation in Generative Grammar. Cambridge: The MIT Press.
Jakobson, R. 1985. N. S. Trubetzkoy's Letters and Notes. Janua Linguarum, Series Major, 47. Berlin & New York & Amsterdam: Mouton.
Krifka, M. 2008. Basic notions of information structure. Acta Linguistica Hungarica 55, 243–276.
Kuroda, S.-Y., 1972. The categorical and the thetic judgment. Foundations of Language 9, 153-185.
Lambrecht, K. 1994. Information structure and sentence form. Cambridge: Cambridge University Press.
Levinson, S.C. 2000. Presumptive Meanings. Cambridge, MA: Massachusetts Institute of Technology Press.
Lewis, D.K. 1969. Convention: A philosophical study. Cambridge MA: Harvard University Press.
Mikkelsen, L. 2005. Copular Clauses. Specification, Predication and Equation. Amsterdam: Benjamins.
Morris, C. 1971[1938]. Writings on the General Theory of Signs. The Hague: Mouton.
Nølke, H. 1994. Informationsstruktur. Med fokus på fokus. Hermes 13. Århus. Handelseshøjskolen i Århus. Det Erhvervssproglige Fakultet.
Paul, H. 1898. Prinzipen der Sprachgeschichte. Halle A.S.: Max Niemeyer.
Prince, E., 1981. Toward a Taxonomy of Given-New Information. P. Cole (red.), Radical Pragmatics. New York: Academic Press.
Ravnholt, O. 1996. Information Packaging in Æelta. L. Dybkjær (red.), Proceedings of the second Spoken Dialogue and Discourse Workshop. Centre for Cognitive Informatics, Risø National Laboratory/Roskilde University.
Ravnholt, O. 2011. Links og topics i tredje klasse. 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 261-275. Aarhus Universitet.
Reed, E.S. 1996. Encountering the World. New York: Oxford University Press.
Reinhart, T. 1982. Pragmatics and linguistics. Analysis of sentence topics. Philosophica 27, 53-94.
Rooth, M. 1985. Association with Focus. Ph.d.-afhandling, University of Massachusetts.
Rooth, M. 1992. A theory of focus interpretation. Natural Language Semantics 1, 75–116.
Rosengren, I. 1997. The thetic/categorical distinction revisited once more. Linguistics 35, 439-479.
Sanford, A. & S.C. Garrod. 1981. Understanding Written Language. New York: John Wiley & Sons.
Sanford, A. & S.C. Garrod 1994. Selective Processing in Text Understanding. M.A. Gernsbacher (red.), Handbook of psycholinguistics. San Diego: Academic Press.
Sasse, H.-J. 1987. The thetic/categorical distinction revisited. Linguistics 25, 511–580.
Stalnaker, R. C. 1999[1974]. Pragmatic Presuppositions. Context and Content: Essays on Intentionality in Speech and Thought. Oxford University Press.
Stalnaker, R. 2002. Common Ground. Linguistics and Philosophy 25(5/6), 701-721.
Strawson, P.F. 1974. Subject and Predicate in Logic and Grammar. London: Methuen.
Strawson, P.F. 2004[1950]. On Referring. Logico-Linguistic Papers. Ashgate: Aldershote.
Togeby, O. 2009. Ordkløveri? Om sætningskløvning på dansk. R. Therkelsen & E.S. Jensen (red.) Dramatikken i grammatikken. Roskilde: Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Togeby, O. 1994. Speech Acts and Information Structure. E. Engberg-Pedersen, L.F. Jakobsen & L.S. Rasmussen (red.), Function and Expression in Functional Grammar, 183-195. Berlin: Mouton de Gruyter.
Togeby, O. 2003. Fungerer denne sætning? København: Gads Forlag.
Togeby, O. 1993. PRAXT – pragmatisk tekstteori. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Tomasello, M. 2008. Origins of Human Communication. The MIT Press.
Weil, H., 1978[1887]. The Order of Words in the Ancient Languages Compared with that of the Modern Languages. John Benjamins B.V, Amsterdam.
Zukow-Goldring, P. & K.R. Ferko 1994. An ecological approach to the emergence of the lexicon: Socializing attention. V. John-Steiner, C. Panofsky & L. Smith (red.), Sociocultural Approaches to Language and Literacy: An Interactionist Perspective, 170-190. Cambridge: Cambridge University Press. doi:10.1017/CBO9780511897047.008
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.
