Sproglige generationsforskelle på de sociale medier

Forfattere

  • Marianne Haugaard Hansen Københavns Universitet
  • Andreas Candefors Stæhr Københavns Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/nys.v1i59.121811

Nøgleord:

Sociale medier, sproglige genrationsforskelle, normativitet, registergørelse, akkommodation, sproglig etnografi

Resumé

I takt med at de sociale medier i stigende grad bliver anvendt på tværs af aldersgrupper, opstår der nye kommunikationskulturer og normer for sprogbrug, som danner grobund for oplevelser af sproglige generationsforskelle. I denne artikel undersøger vi, hvordan unge (15-18 år) og deres forældre giver udtryk for sådanne sproglige generationsforskelle i private online kontekster. Vi fokuserer særligt på forskelle i forhold til brug af emojis og forkortelser samt orientering mod forskellige normer for tegnsætning, sproglig korrekthed og korrekturlæsning. Vi undersøger både, hvordan sådanne sproglige generationsforskelle artikuleres i interviews med de unge og deres forældre, og hvordan de kommer til udtryk i deres online interaktioner. Artiklen bidrager med ny viden om digitalt medieret sprogbrug i nutidige familier og giver en indsigt i, hvordan unge og voksne på trods af deres forskellige forventninger til online interaktion kan tilpasse sig hinandens sprogbrug, når de skriver sammen online. EMNEORD: normativitet, registergørelse, akkommodation, sproglig etnografi

Referencer

Agha, A. 2007. Language and social relations. Cambridge: Cambridge University Press.
Androutsopoulos, J. 2011. Language change and digital media: A review of conceptions and evidence. T. Kristiansen & N. Coupland (red.), Standard languages and language standards in a changing Europe, 145–161. Oslo: Novus.
Androutsopoulos, J. & Stæhr, A. 2018. Moving methods online: Researching digital language practices. A. Creese & A. Blackledge (red.), The Routledge Handbook of Language and Superdiversity, 118–132. London: Routledge.
Barton, D. & Lee, C. 2013. Language online: investigating digital texts and practices. Abingdon: Routledge.
Blommaert, J. 2010. The sociolinguistics of globalization. New York: Cambridge University Press.
Christensen, T.K., T.J. Jensen & A.C. Stæhr. 2018. Funktionel grammatik: Grammatik i de sociale medier. A.C. Stæhr & K.K. Mortensen (red), Sociale medier og sprog: Analytiske tilgange. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Coupland, N. 2001. Age in social and sociolinguistic theory. N. Coupland, S. Sarangi & C. Candlin (red.), Sociolinguistics and Social Theory, 185–211. Pearson, Essex.
Crystal, D. 2001. Language and the Internet. Cambridge: Cambridge University Press.
Danmarks statistik. 2018. It anvendelse i befolkningen. 1. november 2018. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29448&sid=itbef2018 (tilgået 28. august 2020)
Dragojevic, M., Gasiorek, J. & Giles, H. 2016. Accommodative strategies as core of the theory. H. Giles (red.), Communication accommodation theory: Negotiating personal relationships and social identities across contexts. 36–59. Cambridge: Cambridge University Press.
Dresner, E. & Herring, S.C. 2010. Functions of the nonverbal in CMC: Emoticons and illocutionary force. Communication Theory. 20(3). 249–268.
Eckert, P. 1997. Age as a sociolinguistic variable. F. Coulmas (red.), The Handbook of Sociolinguistics. Oxford: Blackwell Publishers.
Goffman, E. 1955. On face-work. Psychiatry 18(3). 213–231.
Gumperz, J. J. 1982. Discourse strategies. Cambridge: Cambridge University Press.
Hansen, M.H. 2020. Generationsforskelle på de sociale medier: En sproglig etnografisk undersøgelse af unge og deres forældres sprogbrug online. Københavnerstudier i tosprogethed XX. København: Københavner Studier i tosprogethed.
Herring, S.C. 2012. Grammar and electronic communication. C. Chapelle (red.), Encyclopedia of applied linguistics. Hoboken, NJ: Wiley-Blackwell.
Hougaard, T.T. 2004. Nærmest en leg: En undersøgelse af sprog og interaktion i dansk webchat. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.
Hougaard, T.T. 2014. Sproglige forandringer i de nye medier: Fra chatstil til hashtagpoesi. Sprogbrug i de nye medier, Nys 46. 39–66.
Hyttel-Sørensen, L. & A. Stæhr. 2014. Normativitet som social ressource på Facebook. Sprogbrug i de nye medier, Nys 46. 67–102.
Jensen, J.N. & M. Rathje. 2004. Rigtigt kort: Anbefalede forkortelser. København: Gyldendal
Jørgensen, J.N. & P. Quist. 2008. Unges sprog. 1. udgave. København: Hans Reitzel.
Jørgensen, K.M. 2016. The media go-along: Researching mobilities with media at hand. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research 60. 32–49.
Kemp, N. et al. 2014. Do I know it’s wrong: children’s and adults’ use of unconventional grammar in text messaging. Reading and Writing. 27(9), 1585–1602.
Labov, W. 1972. Sociolinguistic patterns. Philadelphia: University of Pennsylvania Press.
Larsen, A. 2019. Dialekt og sociale medier. MUDS - Møderne om Udforskningen af Dansk Sprog 17. 329–351.
Mortensen, K.K. 2018. Multimodalitet: Venskaber på tværs af billeder og tekst. A.C. Stæhr & K.K. Mortensen (red.), Sociale medier og sprog: Analytiske tilgange, 183 –214. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Nielsen, J.H. 2019. Performativt identitetsarbejde i online og offline skolekontekster: Et studie af to gymnasieelever på et senmoderne københavnsk gymnasium. Speciale. Københavns univeristet.
Ochs, E. 1992. Indexing Gender. A. Duranti & C. Goodwin (red.), Rethinking context: Language as an interactive phenomenon. Cambridge: Cambridge University Press.
Pérez-Sabater, C. & Montero-Fleta, B. 2015. A first glimpse at mobile instant messaging: Some sociolinguistic determining factors. Poznan Studies in Contemporary Linguistics 51(3). 411–431.
Rampton, B., Maybin, J. & Tusting, K. (red.). 2007. Special Issue: Linguistic Ethnography. Journal of Sociolinguistics 11(5).
Rathje, M. 2010. Generationssprog. Dansk Sprognævns skrifter 43, København: Dansk Sprognævn.
Rathje, M. 2018. Genre og kontekst: Verbale kortformer i unges digitale tekster og skoletekster. A.C. Stæhr & K.K. Mortensen (red.), Sociale medier og sprog: Analytiske tilgange, 9–26. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Rotne, L. 2009. LEET/1337, reverse eller popsprog? Om unges akrobatik på hjemmesiden Arto. Nyt fra sprognævnet. 4–9.
Silverstein, M. 2003. Indexical order and the dialectics of sociolinguistic life. Language & Communication, 23(3). 193–229.
Stæhr, A. 2015. Reflexivity in Facebook interaction: Enregisterment across written and spoken language practices. S. Leppänen, J. Møller & T. Nørreby (red.), Authenticity, Normativity and Social Media, Discourse, Context and Media, 8. 30–45.
Stæhr, A. 2016a. Normativity as a social resource in social media practices. L.M. Madsen, M.S. Karrebæk & J.S. Møller (red.), Everyday languaging. Collaborative research on the language use of children and youth. Trends in Applied Linguistics. 71–94. Mouton De Gruyter.
Stæhr, A. 2016b. Languaging and Normativity on Facebook. K. Arnaut, M. Spotti & M.S. Karrebæk (red.), Engaging Superdiversity: Recombining spaces, times and language practices, Multilingual Matters, 170–195.
Stæhr, A.C. 2018. Sproglig etnografi: Refleksivitet og sociale medier. A.C. Stæhr & K.K. Mortensen (red.), Sociale medier og sprog: Analytiske tilgange. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Stæhr, A.C., M. Monka, P. Quist & A. Larsen. 2020. Dialect in the media: Mediatization and processes of standardization. M. Maegaard, M. Monka, K.K. Mortensen & A.C. Stæhr (red), Standardization as sociolinguistic change: A transversal study of three traditional dialect areas. Routledge.
Stæhr, A.C & K.K. Mortensen. 2018. Introduktion: Sprog og sociale medier. I A.C. Stæhr & K.K. Mortensen. Sociale medier og sprog: Analytiske tilgange, 9–26. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Downloads

Publiceret

2021-08-04

Citation/Eksport

Hansen, M. H., & Stæhr, A. C. (2021). Sproglige generationsforskelle på de sociale medier. NyS, Nydanske Sprogstudier, 1(59). https://doi.org/10.7146/nys.v1i59.121811

Nummer

Nr. 59 (2021): NyS 59. Informationsstruktur

Sektion

Artikler

Licens

Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.

For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas  o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.