”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk

Forfattere

  • Martha Sif Karrebæk

DOI:

https://doi.org/10.7146/nys.v1i58.120485

Resumé

Børn i Danmark i dag møder sproglige ressourcer, som knyttes til forskellige måder at tale på; ’dansk’, ’arabisk’ eller den måde, man taler på med vennerne. Dermed er sproglig diversitet et (hverdags)faktum. Hvad det betyder for såvel udviklingen af dansk som for sprogbrugerne selv, er et væsentligt spørgsmål. I en social tilgang til sprog inddrages mere end ét semantisk niveau i betydningsanalysen. Aktiviteter, domæner og de forhandlinger, der foregår gennem og i forhold til sprog, er væsentlige for, hvad sproget kommer til at betyde. I denne artikel vil jeg bidrage til diskussionen af relationen mellem sociolingvistisk sprogforandring og børns situerede sproglige møder. Jeg undersøger sprogi- brug hos børn i en ret almindelig københavnsk skoleklasse med elever fra forskellige sociale, etniske og sproglige baggrunde fra 0. til 4. klasse. En dreng med dansk baggrund er den centrale deltager. Fokus er på den ideologiske og metapragmatiske forståelse af sproglige ressourcer, der associeres med ikke-dansk. Bidraget anvender et begrebsapparat fra den lingvistiske antropologi såsom registergørelse, indeksikalitet, det komplette sproglige faktum og forskelsskabende akser. Data inkluderer optagelser af hverdagsliv og mere eliciteret sprog-i-brug.

Referencer

Agha, A. 2007. Language and social relations. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/CBO9780511618284.

Agha, A. 2011a. Commodity registers. Journal of Linguistic Anthropology 21(1). 22–53. DOI: 10.1111/j.1548-1395.2011.01081.x.

Agha, A. 2011b. Meet mediatization. Language & Communication 31. 163-170. DOI: 10.1016/j.langcom.2011.03.006.

Androutsopoulos, J. 2014. Mediatization and sociolinguistic change. Key concepts, research traditions, open issues. J. Androutsopoulos (red.), Mediatization and sociolinguistic change, 3–48. Berlin: De Gruyter. DOI: 10.1515/9783110346831.3.

Blommaert, J. 2010. The Sociolinguistics of globalization. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/CBO978051184530.

Blommaert, J. 2015. Chronotopes, scales and complexity in the study of language in society. Annual Review of Anthropology 44. 105–116. DOI: 10.1146/annurev-anthro- 102214-014035.

Blommaert, J., J. Collins & S. Slembrouck. 2005. Polycentricity and interactional regimes in global neighborhoods. Ethnography 6(2). 205–235. DOI: 10.1177/1466138105057557.

Bredland, J.B. 2013. Om Wallah. Berlingske. 12. august 2013.

Christensen, M.V. 2012. 8220, 8210: Sproglig variation blandt unge i multietniske områder i Aarhus. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.

Coupland, N. 2014. Sociolinguistic change, vernacularization and broadcast British media. J. Androutsopoulos (red.), Mediatization and sociolinguistic change, 67–96. Berlin: Mouton de Gruyter. DOI: 10.1515/9783110346831.67.

Coupland, N., J. Thøgersen & J. Mortensen. 2016. Introduction: Style, media and language ideologies. J. Thøgersen, N. Coupland & J. Mortensen (red.), Style, media and language ideologies, 11–50. Oslo: Novus.

Den Danske Ordbog. https://ordnet.dk/ (tilgået 17. april 2020).

Eckert, P. 1989. Jocks and burnouts: Social categories and identity in the high school. New York: Teachers College Press.

Falbert, B. 2013. Perkerdansk får det blå stempel. Ekstra Bladet. 27. juni 2013.

Fleming, L. & M. Lempert. 2011. Introduction: Bad words. Anthropological Quarterly 84(1). 5–14. DOI: 10.1353/anq.2011.0008.

Gal, S. & J. Irvine. 1995. The Boundaries of language and disciplines: How ideologies construct difference. Social Research 62(4). 967–1001.

Gal, S. & J. Irvine. 2019. Signs of difference: Language and ideology in social life. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/9781108649209.

Goffman, E. 1981. Forms of talk. Pennsylvania: University of Pennsylvania Press.

Gumperz, J. 1982. Discourse Strategies. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/CBO9780511611834

Hymes, D. 1972. On communicative competence. J.B. Pride & J. Holmes (red.), Sociolinguistics. Selected Readings, 269–293. Harmondsworth: Penguin.

Hyttel-Sørensen, L. 2017. “Gangster” or “wannabe”: Experimental and ethnographic approaches to a contemporary urban vernacular in Copenhagen. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.

Jaspers, J. & L.M. Madsen. 2019. Fixity and fluidity in sociolinguistic theory and practice. L.M. Madsen & J. Jaspers (red.), Critical perspectives on linguistic fixity and fluidity: languagised lives, 1–26. London: Routledge. DOI: doi.org/10.4324.9780429469312- 1.

Karrebæk, M.S. 2013. “Don’t speak like that to her!”: Linguistic minority children’s socialization into an ideology of monolingualism. Journal of Sociolinguistics 17(3). 355–375. DOI: 10.1111/josl.12035.

Karrebæk, M.S. 2016. Arabs, Arabic and urban languaging: Polycentricity and incipient enregisterment among primary school children in Copenhagen. L. Madsen, M.S. Karrebæk & J.S. Møller (red.), Everyday Languaging: Collaborative research on the language use of children and youth, 19–48. Berlin: Mouton de Gruyter. DOI: 10.1515/9781614514800-002.

Karrebæk, M.S. et al. 2015. Hverdagssprogning og sprogideologier: Betydning af minoritetssprog hos skolebørn i København. F. Gregersen & T. Kristiansen (red.), Hvad ved vi nu – om danske talesprog, 127–150. København: Sprogforandringscentret.

Karrebæk, M.S. & J.S. Møller. (2020). Languages and regimes of communication: Children’s struggles with norms and identities through chronotopic work. A.P.C. Swanenberg & S. Kroon (red.), Chronotopic identity work; Sociolinguistics analyses of cultural and linguistic phenomena in time and space, 128-152. Bristol: Multilingual Matters. DOI: 10.21832/9781788926621-009.

Kulick, D. & B.B. Schieffelin. 2004. Language socialization. A. Duranti (red.), A companion to linguistic anthropology, 349–368. Oxford: Blackwell. DOI: 10.1002/9780470996522.ch15l.

Madsen, L.M. 2013. ‘High’ and ‘low’ in urban Danish speech styles. Language in Society 42(2). 15–38. DOI: 10.1017/S0047404513000018.

Madsen, L.M., M.S. Karrebæk & J.S. Møller (red.). 2016. Everyday languaging: Collaborative research on the language use of children and youth. Berlin: Mouton de Gruyter. DOI: 10.1515/9781614514800.

Maegaard, M. 2007. Udtalevariation og -forandring i københavnsk – en etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.

Mortensen, J. Under udgivelse. Beyond language change: ELF & the study of sociolinguistic change. A. Mauranen & S. Vetchinnikova (red.), Language change: The impact of English as a lingua franca. Cambridge: Cambridge University Press.

Mortensen, J. N. Coupland & J. Thøgersen. 2017. Introduction: Conceptualizing style, mediation and change. J. Mortensen, N. Coupland & J. Thøgersen (red.), Style, mediation and change, 1–25. Oxford: Oxford University Press. DOI: 10.1093/ acprof:oso/9780190629489.003.0001.

Nørreby, T. 2018. Language and social status differences in two urban schools. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.

Ochs, E. 1988. Culture and language development: Language acquisition and language socialization in a Samoan village. Cambridge: Cambridge University Press.

Ochs, E. & B. Schieffelin. 2012. The theory of language socialization. A. Duranti, E. Ochs & B. Schieffelin (red.), The handbook of language socialization, 1–22. Malden: Wiley-Blackwell. DOI: 10.1002/9781444342901.ch1.

Pharao, N. et al. 2014. Indexical meanings of [s+] among Copenhagen youth: Social perception of a phonetic variant in different prosodic contexts. Language in Society 43(1). 1–31. DOI: 10.1017/s0047404513000857.

Pharao, N. & G. Foget Hansen. 2005. Prosodiske træk i et- og tosprogede unges københavnsk. Danske Talesprog 6. 1–50.

Quist, P. 2000. Ny københavnsk ‘multietnolekt’. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer. Danske Talesprog 1. 143–211.

Rampton, B. 2015. Contemporary urban vernaculars. J. Nortier & B.A. Svendsen (red.), Language, youth & identity in the 21st century, 24–44. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/CBO9781139061896.003.

Rampton, B., J. Maybin & C. Roberts. 2015. Theory and method in linguistic ethnography. J. Snell, S. Shaw & F. Copland (red.), Linguistic ethnography: Interdisciplinary explorations, 14–50. Palgrave Macmillan. DOI: 10.1057/9781137035035_2.

Schieffelin, B., K. Woolard & P. Kroskrity (red.). 1998. Language ideologies: Practice and theory. Oxford: Oxford University Press.

Silverstein, M. 1976. Shifters, linguistic categories, and cultural description. K. Basso & H. Selby (red.), Meaning in anthropology, 11–55. Albuquerque: University of New Mexico Press.

Silverstein, M. 1979. Language structure and linguistic ideology. P. Clyne, W. Hanks & C. Hofbauer (red.), The elements: A Parasession on linguistic units and levels, 193–248. Chicago: Chicago University Press.

Silverstein, M. 1985. Language and the culture of gender: At the intersection of structure, usage, and ideology. E. Mertz & R. Parmentier (red.), Semiotic mediation: Sociocultural and psychological perspectives, 219–259. New York: Academic Press. DOI: 10.1016/b978-0-12-491280-9.50016-9.

Silverstein, M. 2003. Indexical order and the dialectics of sociolingustic life. Language & Communication 23. 193–229. DOI: 10.1016/s0271-5309(03)00013-2.

Skovse, A. 2018. Udgangspunkter og orienteringspunkter: En undersøgelse af socio-geografisk orientering, hverdagsmobilitet og sproglig praksis blandt unge to steder i Danmark. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.

Stæhr, A. 2014. Social media and everyday language use among Copenhagen youth. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.

Stjernfelt, F. 2000. Diagrams as centerpiece of a Peircean epistemology. Transactions of the Charles S. Peirce Society 36(3). 357–384.

Urcioli, B. 2009. Talking/Not talking about race: The enregisterments of culture in higher education discourses. Journal of Linguistic Anthropology 19(1). 21–39. DOI: 10.1111/j.1548-1395.2009.01017.x.

Downloads

Publiceret

2020-05-22

Citation/Eksport

Sif Karrebæk, M. (2020). ”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk. NyS, Nydanske Sprogstudier, 1(58). https://doi.org/10.7146/nys.v1i58.120485