Japanske interaktive partikler i dansk oversættelse

Forfattere

  • Rie Obe
  • Hartmut Haberland

DOI:

https://doi.org/10.7146/nys.v1i57.117120

Nøgleord:

dialogiske partikler, interaktive partikler, dansk, japansk

Resumé

En række småord i moderne germanske V2-sprog har visse træk til fælles med sætningsslutpartiklerne i asiatiske sprog. Det er dog ikke klart hvor langt de ligner hinanden. Vi ser her på danske dialogiske partikler og japanske interaktive partikler ved at sammenligne uddrag af en roman af Haruki Murakami med deres oversættelse til dansk. Selv om disse partikler inden for deres respektive sprogs typologiske ramme har overraskende mange træk til fælles som leksikalske enheder, er deres tekstforekomster sjældent direkte oversættelser af hinanden. Danske dialogiske partikler forudsætter en (ofte implicit) samtale, dvs. tilstedeværelse af mere end én stemme (det som også bliver kaldt for polyfoni), mens de japanske interaktive partikler organiserer interaktionspartnernes indbyrdes engagement (og i højere grad forudsætter en modpart der er fysisk til stede eller i det mindste præcist socialt defineret).

Referencer

Aijmer, K., A. Foolen & A.-M. Simon-Vandenbergen. 2006. Pragmatic markers in translation: a methodological proposal. K. Fischer (red.), Approaches to discourse particles, 101–114. Amsterdam: Elsevier.

Andersen, T. 1982. Modalpartikler og deres funktion i dansk. Danske Studier 1982. 86–95.

Arndt, W. 1960. “Modal Particles” in Russian and German. Word 16(3). 323-336. DOI: 10.1080/00437956.1960.11659734.

Baunebjerg, G. & M. Wesemann. 1983. Partikelwörterbuch Deutsch-Dänisch, Dänisch- Deutsch. Ein Arbeitsbericht. H. Weydt (red.), Partikeln und Interaktion, 119-129. Tübingen: Niemeyer. DOI: 10.1515/9783111661643.119.

Bloch, B. 1946. Studies in Colloquial Japanese II. Syntax. Language 22(3). 200-248. DOI: 10.2307/410208

Cooke, J. R. 1989. Thai sentence particles: forms, meanings, and formal-semantic variations. Papers in Southeast Asian linguistics No. 12, Thai sentence particles and other topics, 1-90. Canberra: Pacific Linguistics, The Australian National University. 133

Coulmas, F. 1985. Direct and indirect speech: General problems and problems of Japanese. Journal of Pragmatics 9(1). 41-63. DOI: 10.1016/0378-2166(85)90047-5.

Ehlich, K. 2007 (1984). Zum Textbegriff. K. Ehlich, red. Sprache und sprachliches Handeln, Band 3: Diskurs – Narration – Text – Schrift, 531-550. Berlin: de Gruyter. DOI: 10.1515/9783110922721.

Gray, B. 1977. From discourse to dialog. Journal of Pragmatics 1(3). 283-297. DOI: 10.1016/0378-2166(77)90039-X.

Ha, K. & M. Grice. 2017. Tone and intonation in discourse management – How do speakers of Standard Vietnamese initiate a repair? Journal of Pragmatics 107. 60-83. DOI: 10.1016/j.pragma.2016.11.006.

Haberland, H. & R. Obe. 2018. Dialogiske partikler i oversættelse. En sammenligning af danske dialogiske partikler og japanske interaktive partikler. IDUN. Journal of Nordic Studies (Osaka) 23. 75-91

Hansen, E. & L. Heltoft. 2011. Grammatik over det danske sprog, bind 1-3. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Hayano, K. 2011. Claiming epistemic primacy: yo-marked assessments in Japanese. T. Stivers, L. Mondada og J. Steensig (red.), The morality of knowledge in conversation, 58-81. Cambridge: Cambridge University Press. DOI: 10.1017/ CBO9780511921674.004.

Heinemann, T. 2009. Two answers to inapposite inquiries. J. Sidnell (red.), Conversation analysis: Comparative perspectives, 159-186. Cambridge: Cambridge University Press.

Lewin, B. 1959. Abriß der japanischen Grammatik. Wiesbaden: Harassowitz.

Luke, K.K. 1990. Utterance particles in Cantonese conversation. Amsterdam: John Benjamins. DOI: 10.1075/pbns.9.

Miyazaki, K., T. Adachi, H. Noda og S. Takanashi. 2002. [Modality]. Tokyo: Kuroshio Shuppan.

Moriyama, T. 1997. – – [Omkring monolog – sprog til at tænke med og sprog til at kommunikere med]. Y. Kawabata og Y. Nitta (red.), [Japansk grammatik – system og metode], 173-188. Tokyo: Hitsuji Shobo.

Obe, R. & H. Haberland 2018. Anmeldelse af N. Ogi 2017, Involvement and attitude in Japanese Discourse: Interactive markers. Nordic Journal of Linguistics 41(1). 117-128. DOI: 10.1017/S0332586518000045.

Ogi, N. 2017. Involvement and attitude in Japanese discourse. Interactive markers. Amsterdam: John Benjamins. DOI: 10.1075/pbns.272. 134 NYS 57

Pak, M.D. 2008. Types of clauses and sentence end particles in Korean. Korean Linguistics 14. 113-156. DOI: 10.1075/kl.14.06mdp.

Refsing, K. 2011. Japansk har skam partikler. Læserbrev i Dagbladet Information, 17. maj 2011, s. 19.

Schubiger, M. 1965. English intonation and German modal particles. Phonetica 12. 65- 84. DOI: 10.1159/000258414.

Simpson, A. 2014. Sentence-final particles. C.-T.J. Huang, Y.-H.A. Li og A. Simpson (red.), The handbook of Chinese linguistics, 156-179. Hoboken, NJ: Wiley-Blackwell. DOI: 10.1002/9781118584552.ch7.

Slobin, D. I. 1996. Two ways to travel: Verbs of motion in English and Spanish. M. Shibatani og S. Thompson (red.), Grammatical constructions, 195-219. Oxford: Clarendon Press.

Wienold, G. 2004. Translation between distant languages: The case of German and Japanese. H. Kittel et al. (red.), Übersetzung – Translation – Traduction: Ein internationales Handbuch zur Übersetzungsforschung, 415-430. Berlin: de Gruyter. KILDER Andersen, Hans Christian. 1943. H. C.

Downloads

Publiceret

2019-12-10

Citation/Eksport

Obe, R., & Haberland, H. (2019). Japanske interaktive partikler i dansk oversættelse. NyS, Nydanske Sprogstudier, 1(57). https://doi.org/10.7146/nys.v1i57.117120

Nummer

Nr. 57 (2019): NyS 57

Sektion

Artikler

Licens

Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.

For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas  o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.