Formel og funktionel grammatik
DOI:
https://doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.102677Nøgleord:
grammatik, generativ grammatik, funktionel grammatik, grammatisk notationResumé
I denne artikel sammenlignes formelle, generative grammatikeres med funktionelle grammatikeres behandling af forholdet mellem form og mening på sprogets forskellige niveauer: lyd og grafer, morfemer og ord, sætninger, ytring af tekster og sproglige handlinger. Beskrivelsesapparatet for ledsætningsordstilling på dansk hos de generative grammatikere Platzack, Hrafnbjargarson, og Ken Christensen, og hos de funktionelle grammatikere Diderichsen, Hansen og Heltoft, og Togeby diskuteres, og det konstateres at metasproget og notationssystemerne på trods af store forskelle ikke er uforenelige, men at notationssystemerne i den formelle grammatik bedst sikrer konsistens og modsigelsesfrihed. Metoderne for falsifikation af teorierne sammenlignes, og det konstateres at den funktionelle metode giver mulighed for mere raffinerede falsifikationsprocedurer end den generative grammatiks acceptabilitetstests. Som erkendelsesinteresse har den generative grammatik først og fremmest at finde den universelle grammatik som angiveligt udgør det biologiske grundlag (generativitet og rekursivitet) for sprogudøvelsen, mens den funktionelle grammatik søger at finde hvad der i evolutionen og historien har adskilt mennesket fra menneskeaberne, nemlig sprog der hviler på socialitet, tillid og kultur. Til sidst vises det hvorledes erkendelsesinteressen i hhv. biologi og socialitet har givet forskellige resultater i beskrivelsen af konstruktionsændringen fra Det fortryder mig til Jeg fortryder det på dansk. Det konkluderes at de to lingvistiske skoler med fordel kan arbejde sammen om beskrivelser i detaljen.Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.
For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.