Morfologi på mellemtrinnet

Forfattere

  • Holger Juul Københavns Universitet
  • Anne-Mette Veber Nielsen Københavns Universitet
  • Hanne Trebbien Daugaard Københavns Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/nys.v1i54.101381

Nøgleord:

ordforrådsundervisning, dansk morfologi, morfologisk opmærksomhed, ortografisk indlæring

Resumé

En stor del af ordforrådstilegnelsen i løbet af skoletiden menes at foregå under selvstændig læsning (Cunningham 2005). Tilegnelse af nye ord kan blandt andet ske hvis man ved at genkende ordenes morfologiske bestanddele når frem til sandsynlige betydninger. Det er derfor oplagt at skoleelevers ordtilegnelse kan styrkes gennem undervisning i morfologisk analyse (Baumann m.fl. 2003). Med dette sigte har vi i et igangværende projekt udviklet et eksperimentelt undervisningsforløb til elever på mellemtrinnet. Vigtige spørgsmål har været hvad morfologiundervisning specifikt skal handle om hvis danske elever skal have udbytte af den: Møder elever på mellemtrinnet overhovedet morfologisk komplekse ord i selvlæste tekster? Hvad er det typisk for kompleksitetstyper de møder? Og er ordene semantisk transparente? Vi søgte svar ved at undersøge 359 såkaldte kategori 2-ord (Beck og McKeown 1985) fra tekster til mellemtrinnet. Kategori 2-ord er et oplagt fokus fordi de udgør et mellemlag mellem det mest basale ordforråd og domænespecifikke ord. Vi fandt at 85 % af ordene var morfologisk komplekse, og at afledninger (specielt suffiksafledninger) var den dominerende type. Vi vurderede cirka en tredjedel af ordene som semantisk transparente, og endnu en tredjedel som delvis transparente. På baggrund af disse resultater beskrives hovedelementerne i det undervisningsforløb vi udformede.

Downloads

Publiceret

2018-05-28

Citation/Eksport

Juul, H., Nielsen, A.-M. V., & Daugaard, H. T. (2018). Morfologi på mellemtrinnet. NyS, Nydanske Sprogstudier, 1(54), 11–32. https://doi.org/10.7146/nys.v1i54.101381

Nummer

Nr. 54 (2018): Anvendt sprogvidenskab

Sektion

Artikler

Licens

Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.

For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas  o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.