Grammatisk talesprogsanalyse som tilgang til at studere forståelser af depression

Resumé

I såvel Danmark som i andre lande er der et ønske om øget samarbejde, ’shared
care’, mellem almen praksis og psykiatrien i behandlingen af patienter
med depression. Gennem interview med henholdsvis praktiserende læger
og psykiatere demonstreres, at de to faggrupper har divergerende tilgange til
depression: De praktiserende læger udviser en konstruktivistisk, bottom-upforståelse
af depression som en foranderlig størrelse, der kan forhandles og
modificeres, mens psykiaterne udviser en essentialistisk, top-down-forståelse
af depression som en statisk størrelse. Denne forskel kommer til udtryk i faggruppernes
gengivelser af deres habituelle sprogbrug om depression. Således
bruger lægerne oftere kausative konstruktioner, modalitet samt pronominer
med tydelige referenter, mens psykiaterne bruger kopulakonstruktioner, generiske
referenter og sjældnere modalitet. Disse forskellige forståelser kan
have konsekvenser for ønsket om sambehandling af patienter med depression.
Mens hovedparten af sundhedskommunikationsstudier anskues fra et
interaktionelt perspektiv, er denne undersøgelse et bidrag til sundhedskommunikation
i en repræsentationskontekst, dvs. hvordan læger taler om deres
profession og deres patienter frem for i deres profession med deres patienter.
Inspirationen til denne analysemetode hentes fra en – i udgangspunktet litterær
– teori om gengivelse af tale og tanke. For at gøre fænomenet anvendeligt
til undersøgelse af forståelser af depression indplaceres det i en grammatisk
talesprogsramme, og de metodiske implikationer heraf diskuteres.