NyS, Nydanske Sprogstudier https://www.nys.dk/ da-DK <p>Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. NyS har ophavsretten til den udgivne version af tidsskriftet. Forfatteren har ophavsretten til sin egen tekst. Forfattere kan arkivere den publicerede artikel på deres institutions forskningsarkiv (Institutional Repository) eller en privat hjemmeside, når forfatteren samtidig linker til artiklen med den officielle DOI.</p> <p>For artikler publiceret i NyS tillades at læsere kan downloade, kopiere, udskrive, søge eller linke til og citere fra artikler til ethvert lovligt formål. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard, Moodle, Canvas o.a.). Link foretrækkes fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler, og fordi det anerkender tidsskriftets redaktionelle arbejde. NyS tillader ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller at læsere på anden vis anvender dem til kommercielle formål.</p> nys.red@dsn.dk (Redaktionsgruppen) adm@dsn.dk (Kirsten Lindø Dolberg-Møller ) Mon, 11 Dec 2023 09:32:25 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Kolofon https://www.nys.dk/article/view/141685 - Redaktionen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141685 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Indholdsfortegnelse https://www.nys.dk/article/view/141686 - Redaktionen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141686 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Forord NyS 64 https://www.nys.dk/article/view/141687 - Redaktionen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141687 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Danskerne og det engelske sprog – dengang og nu https://www.nys.dk/article/view/141688 <p>I denne artikel undersøger vi hvordan danskeres selvoplevede kompetencer i, kontakt med og holdninger til det engelske sprog har ændret sig fra tiden omkring årtusindskiftet til i dag. Metoden er to spørgeskemasurveys med repræsentativ respondentudvælgelse i henholdsvis 1995–1996 og 2022. Surveyet, der blev gennemført i 1995–1996, er det som lå til grund for Preislers undersøgelse <em>Danskerne og det engelske sprog</em> (1999). Surveyet i 2022 blev gennemført inden for forskningsprojektet <em>English and Globalisation in Denmark</em> (Enida) og var (stort set) en gentagelse af Preislers undersøgelse. I begge surveys er respondenterne stillet de samme spørgsmål for at holde så mange ting som muligt konstante og sikre sammenligningsgrundlaget. Resultaterne viser at 1) yngre generationer rapporterer at de har højere kompetencer end ældre; og at en persons oplevelse af egne kompetencer er relativt stabil livet igennem. Med andre ord er danskernes engelskkompetencer blevet højere i takt med at de generationer der kan mindre engelsk, forsvinder og nye, engelskstærkere, generationer kommer til. 2) kontakten med engelsk er generelt øget, også i den enkeltes levetid, og det er især den ’produktive’ kontakt (tale og skrive) der er øget, mere end den ’receptive’ (høre og se). 3) danskeres holdninger til engelsk er blevet mere yderliggående, både i positiv og (især) i negativ retning. Ud over at fremlægge resultater overvejer vi de samfundshistoriske forhold som har forårsaget forandringerne, og vi diskuterer om det overhovedet er muligt at undersøge holdninger to gange med det samme spørgeskema.</p> Jacob Thøgersen, Bent Preisler Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141688 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Én lang vokallyd? https://www.nys.dk/article/view/141689 <p>Dansk beskrives ofte som ekstremt vokalrigt og konsonantfattigt. ’Udtalesjusk’ beskyldes for at føre til at konsonanter bliver til vokaler eller forsvinder så dansk nærmest er en lang vokalstrøm med 40 forskellige vokaler, hvor man ikke kan høre hvor et ord slutter, og det næste starter. På den baggrund fremstilles dansk ofte som et aparte og særligt vanskeligt sprog at lære både for udlændinge og danskere selv. I denne artikel diskuteres det om det er rimeligt at fremstille dansk som aparte på dette punkt, og der argumenteres for at man børe give et mere nuanceret billede af dansk fonetik. Dette gøres fra flere forskellige vinkler, dels ved at se på hvor mange forskellige vokal- og konsonantlyde man kan skelne i dansk, dels ved at undersøge ratioen af konsonantlyde vs. vokallyde i en dansk udtaleordbog såvel som i løbende tale, dels i ordforrådet i det hele taget. Det undersøges også hvilken effekt spontan tale og udtaleforandringer har på konsonant-vokal-ratioen. På baggrund af disse undersøgelser dannes et mere balanceret billede af dansk som et relativt almindeligt sprog.</p> Ruben Schachtenhaufen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141689 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 ”Må jeg se din plet?” https://www.nys.dk/article/view/141690 <p>Denne artikel præsenterer en undersøgelse af den overførte brug af ordet<em> plet</em> (og relaterede former) via en mindre korpusundersøgelse samt en næranalyse af uddrag fra en terapisession. Korpusundersøgelsen i KorpusDK peger på to overordnede tendenser i brugen af <em>plet</em> i overført betydning som noget, der enten refererer til nederlag i sport eller som noget, der omhandler moralske problematikker i relation til ens sociale omdømme. I de første tilfælde er pletten noget, der hurtigt kan fjernes, mens pletten i de sidstnævnte tilfælde er af mere permanent karakter. Analysen af terapisessionen viser, hvordan<em> plet</em> bruges som et udtryk for social skam i samtalen mellem patient og terapeut.<em> Plet</em> virker både som en metafor, der trækker på den konceptuelle metafor DÅRLIGT ER BESKIDT, og som en metonymi af typen VIRKNING FOR ÅRSAG. Metaforisk vækkes der associationer til det beskidte og snavsede, mens <em>plet</em> som en metonymi fungerer via dens funktion som et tegn, der peger på det, som har forårsaget det. Samlet viser analysen, hvordan metafor og metonymi er tæt relaterede på både et kognitivt og et socialt niveau, hvilket bidrager til en international tendens inden for metaforforskningen til at forstå metafor og metonymi som sammenvævede størrelser snarere end adskilte typer af billedsprog.</p> <p> </p> Thomas Wiben Jensen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141690 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Nogle iagttagelser af retoriske træk i danske hadbeskeder https://www.nys.dk/article/view/141691 <p><em>Hadbeskeder</em> er hadefulde, forhånende eller generelt chikanerende beskeder, som sendes til offentligt kendte personer, men på trods af at de efterhånden er et grundvilkår for disse personer, findes der meget lidt sprogvidenskabeligt funderet forskning i dem. I dette studie analyseres 49 autentiske hadbeskeder, og beskedernes retoriske træk og overordnede kommunikative formål kortlægges. Det vurderes, at beskedernes kommunikative formål er at nedværdige modtageren, at gøre gengæld (<em>retaliation</em>) og at manipulere afsenderen og modtagerens magtforhold. Der identificeres 17 retoriske træk, hvoraf hadbeskederne altid indeholder enten<em> Fordømme karaktertræk</em>, <em>Verbal disciplinering</em>, <em>Kritisere opførsel i konkret situation</em> eller <em>Ønske modtager ondt</em>. De fleste af trækkene bidrager til de overordnede kommunikative formål. Udover at give en forståelse af, hvordan hadbeskeder sprogligt er opbygget, kan resultaterne pege på nogle af de sociale og emotionelle mekanismer, der ligger bag beskedernes tilblivelse.</p> Liv Moeslund Ahlgren Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141691 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Kan man måle opfattelsen af andetsprogets lyde? https://www.nys.dk/article/view/141692 <p>At lære et andetsprogs udtale er svært. Ifølge det dominerende paradigme i andetsprogsfonologien er årsagen til dette, at lørnere forveksler lyde fra andetsproget med lyde fra modersmålet, også selvom disse er forskellige. Dette fænomen undersøges ofte i fonologiske test, hvor lørnere bedes identificere eller skelne mellem ord, der indeholder de problematiske sproglyde. Formålet med sådanne tests er at generalisere om opfattelsen af selve lydene, også selvom det ofte faktisk er ord, deltagerne lytter til. Men kan man adskille opfattelsen af enkelte lyde fra genkendelsen af de ord, de indgår i? Denne diskussionsartikel argumenterer for, at eksisterende fonologiske test står over for tre udfordringer: (1) at ekskludere ordgenkendelse fra testen; (2) at ekskludere skriftsproglige indflydelser i testen; (3) at balancere 1 og 2 med, hvor meget testens procedure afspejler normal taleopfattelse. Der argumenteres for, at alment anvendte test, eksemplificeret med studier af danske lørnere af engelsk, opfylder disse tre krav dårligt, hvilket kan lede til fejlfortolkninger, der kan skævvride vores forståelse af lørneres processering af andetsprogets lyde.</p> Camilla Søballe Horslund, Jonas Villumsen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141692 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Anmeldelse af Dansk Sproghistorie 6. Forfatternes dansk https://www.nys.dk/article/view/141693 Markus Floris Christensen, Karoline Kühl Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141693 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Replik: Ny dansk fonetik og IPA https://www.nys.dk/article/view/141694 Ruben Schachtenhaufen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141694 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 The Danes and the English language – then and now https://www.nys.dk/article/view/141695 Jacob Thøgersen, Bent Preisler Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141695 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 One long vowel https://www.nys.dk/article/view/141696 Ruben Schachtenhaufen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141696 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 ”Can I see your stain?” https://www.nys.dk/article/view/141698 Thomas Wiben Jensen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141698 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Some perspectives on rhetorical moves in Danish hate messages https://www.nys.dk/article/view/141699 Liv Moeslund Ahlgren Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141699 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100 Can the perception of the sounds of the second language be measured? https://www.nys.dk/article/view/141700 Camilla Søballe Horslund, Jonas Villumsen Copyright (c) 2023 Forfatteren/forfatterne og NyS har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet. https://www.nys.dk/article/view/141700 Mon, 11 Dec 2023 00:00:00 +0100