NyS, Nydanske Sprogstudier

Kolofon

2023-11-08T11:30:04+01:00

Indholdsfortegnelse

2023-11-08T11:31:16+01:00

Forord NyS 64

2023-11-08T11:53:27+01:00

Danskerne og det engelske sprog – dengang og nu

2023-11-08T11:55:49+01:00

I denne artikel undersøger vi hvordan danskeres selvoplevede kompetencer i, kontakt med og holdninger til det engelske sprog har ændret sig fra tiden omkring årtusindskiftet til i dag. Metoden er to spørgeskemasurveys med repræsentativ respondentudvælgelse i henholdsvis 1995–1996 og 2022. Surveyet, der blev gennemført i 1995–1996, er det som lå til grund for Preislers undersøgelse Danskerne og det engelske sprog (1999). Surveyet i 2022 blev gennemført inden for forskningsprojektet English and Globalisation in Denmark (Enida) og var (stort set) en gentagelse af Preislers undersøgelse. I begge surveys er respondenterne stillet de samme spørgsmål for at holde så mange ting som muligt konstante og sikre sammenligningsgrundlaget. Resultaterne viser at 1) yngre generationer rapporterer at de har højere kompetencer end ældre; og at en persons oplevelse af egne kompetencer er relativt stabil livet igennem. Med andre ord er danskernes engelskkompetencer blevet højere i takt med at de generationer der kan mindre engelsk, forsvinder og nye, engelskstærkere, generationer kommer til. 2) kontakten med engelsk er generelt øget, også i den enkeltes levetid, og det er især den ’produktive’ kontakt (tale og skrive) der er øget, mere end den ’receptive’ (høre og se). 3) danskeres holdninger til engelsk er blevet mere yderliggående, både i positiv og (især) i negativ retning. Ud over at fremlægge resultater overvejer vi de samfundshistoriske forhold som har forårsaget forandringerne, og vi diskuterer om det overhovedet er muligt at undersøge holdninger to gange med det samme spørgeskema.

Én lang vokallyd?

2023-11-08T12:03:38+01:00

Dansk beskrives ofte som ekstremt vokalrigt og konsonantfattigt. ’Udtalesjusk’ beskyldes for at føre til at konsonanter bliver til vokaler eller forsvinder så dansk nærmest er en lang vokalstrøm med 40 forskellige vokaler, hvor man ikke kan høre hvor et ord slutter, og det næste starter. På den baggrund fremstilles dansk ofte som et aparte og særligt vanskeligt sprog at lære både for udlændinge og danskere selv. I denne artikel diskuteres det om det er rimeligt at fremstille dansk som aparte på dette punkt, og der argumenteres for at man børe give et mere nuanceret billede af dansk fonetik. Dette gøres fra flere forskellige vinkler, dels ved at se på hvor mange forskellige vokal- og konsonantlyde man kan skelne i dansk, dels ved at undersøge ratioen af konsonantlyde vs. vokallyde i en dansk udtaleordbog såvel som i løbende tale, dels i ordforrådet i det hele taget. Det undersøges også hvilken effekt spontan tale og udtaleforandringer har på konsonant-vokal-ratioen. På baggrund af disse undersøgelser dannes et mere balanceret billede af dansk som et relativt almindeligt sprog.

”Må jeg se din plet?”

2023-11-08T12:08:45+01:00

Denne artikel præsenterer en undersøgelse af den overførte brug af ordet plet (og relaterede former) via en mindre korpusundersøgelse samt en næranalyse af uddrag fra en terapisession. Korpusundersøgelsen i KorpusDK peger på to overordnede tendenser i brugen af plet i overført betydning som noget, der enten refererer til nederlag i sport eller som noget, der omhandler moralske problematikker i relation til ens sociale omdømme. I de første tilfælde er pletten noget, der hurtigt kan fjernes, mens pletten i de sidstnævnte tilfælde er af mere permanent karakter. Analysen af terapisessionen viser, hvordan plet bruges som et udtryk for social skam i samtalen mellem patient og terapeut. Plet virker både som en metafor, der trækker på den konceptuelle metafor DÅRLIGT ER BESKIDT, og som en metonymi af typen VIRKNING FOR ÅRSAG. Metaforisk vækkes der associationer til det beskidte og snavsede, mens plet som en metonymi fungerer via dens funktion som et tegn, der peger på det, som har forårsaget det. Samlet viser analysen, hvordan metafor og metonymi er tæt relaterede på både et kognitivt og et socialt niveau, hvilket bidrager til en international tendens inden for metaforforskningen til at forstå metafor og metonymi som sammenvævede størrelser snarere end adskilte typer af billedsprog.

Nogle iagttagelser af retoriske træk i danske hadbeskeder

2023-11-08T12:11:17+01:00

Hadbeskeder er hadefulde, forhånende eller generelt chikanerende beskeder, som sendes til offentligt kendte personer, men på trods af at de efterhånden er et grundvilkår for disse personer, findes der meget lidt sprogvidenskabeligt funderet forskning i dem. I dette studie analyseres 49 autentiske hadbeskeder, og beskedernes retoriske træk og overordnede kommunikative formål kortlægges. Det vurderes, at beskedernes kommunikative formål er at nedværdige modtageren, at gøre gengæld (retaliation) og at manipulere afsenderen og modtagerens magtforhold. Der identificeres 17 retoriske træk, hvoraf hadbeskederne altid indeholder enten Fordømme karaktertræk, Verbal disciplinering, Kritisere opførsel i konkret situation eller Ønske modtager ondt. De fleste af trækkene bidrager til de overordnede kommunikative formål. Udover at give en forståelse af, hvordan hadbeskeder sprogligt er opbygget, kan resultaterne pege på nogle af de sociale og emotionelle mekanismer, der ligger bag beskedernes tilblivelse.

Kan man måle opfattelsen af andetsprogets lyde?

2023-11-08T12:15:36+01:00

At lære et andetsprogs udtale er svært. Ifølge det dominerende paradigme i andetsprogsfonologien er årsagen til dette, at lørnere forveksler lyde fra andetsproget med lyde fra modersmålet, også selvom disse er forskellige. Dette fænomen undersøges ofte i fonologiske test, hvor lørnere bedes identificere eller skelne mellem ord, der indeholder de problematiske sproglyde. Formålet med sådanne tests er at generalisere om opfattelsen af selve lydene, også selvom det ofte faktisk er ord, deltagerne lytter til. Men kan man adskille opfattelsen af enkelte lyde fra genkendelsen af de ord, de indgår i? Denne diskussionsartikel argumenterer for, at eksisterende fonologiske test står over for tre udfordringer: (1) at ekskludere ordgenkendelse fra testen; (2) at ekskludere skriftsproglige indflydelser i testen; (3) at balancere 1 og 2 med, hvor meget testens procedure afspejler normal taleopfattelse. Der argumenteres for, at alment anvendte test, eksemplificeret med studier af danske lørnere af engelsk, opfylder disse tre krav dårligt, hvilket kan lede til fejlfortolkninger, der kan skævvride vores forståelse af lørneres processering af andetsprogets lyde.

Anmeldelse af Dansk Sproghistorie 6. Forfatternes dansk

2023-11-08T12:24:11+01:00

Replik: Ny dansk fonetik og IPA

2023-11-08T12:28:59+01:00

The Danes and the English language – then and now

2023-11-08T12:31:21+01:00

One long vowel

2023-11-08T12:33:46+01:00

”Can I see your stain?”

2023-11-08T12:36:10+01:00

Some perspectives on rhetorical moves in Danish hate messages

2023-11-08T12:38:57+01:00

Can the perception of the sounds of the second language be measured?

2023-11-08T12:39:59+01:00